Nyhedsbrev fra min nye blog

30. juni 2019 Skriv en kommentar

Som tidligere oplyst, så er jeg flyttet over på mit eget domæne hvor fra jeg blogger fremover.

Har du lyst til at modtage mit nyhedsbrev, der kun udsendes en gang om ugen og kun når jeg har skrevet et nyt indlæg ?

Hvis Ja, så tilmeld dig her: https://main.thephotographer.dk/tilmeld-dig-mit-nyhedsbrev/

 

Kategorier:Causerier, Uncategorized

Bloggen flytter til www.thephotographer.dk

4. maj 2019 Skriv en kommentar

NyeBlog

Jeg har længe ville opdatere min hjemmeside www.thephotographer.dk til et nyere design og ikke mindst styret vha. et bedre værktøj.

Den nye side og derved også nye blog samlet på den nye hjemmeside, hvorfra jeg fremover vil blogge, uploade billeder, mv.

Denne gamle blog er stadigvæk fyldt med helt aktuel viden, tips og tricks, hvorfor jeg har valgt ikke at lukke denne blog ned endnu. Jeg vil med tiden flytte relevante indlæg fra denne blog og over på den nye.

Jeg håber at du har lyst til at flytte med og vil tilmelde dig mit nyhedsbrev på den nye blog.

Bedste hilsener ThePhotographer

Kategorier:Uncategorized

Test af Nikons GPS modul GP-1A

11. august 2017 1 kommentar

Jeg rejser meget og mine billeder har ofte form af en dagbog.

Jeg har igennem tiden prøvet forskellige GPS moduler, for det er absolut et plus, når jeg kan klikke på et billede, og så se på Google Map hvor billedet er taget, eller klikke på en serie af billeder og så få plottet min rejse ind.

Jeg skulle have en ny GPS dims og tænkte at nu skal jeg have testet Nikons eget GPS modul, så jeg fik fingrene i den nyeste version: modul GP-1a

GP_1A

GPS enheden er nu testet i flere omgange (flere ture igennem de sidste 2 år) og jeg har fået lyst til at dele mine erfaringer med jer, da den ikke er positiv.

Jeg har nedenfor sammenfattet mine oplevelser og kritik:

  1. Enheden skal have strøm fra kameraets batteri via et kabel.
    1. Enheden bruger meget strøm. Jeg har et ekstra batteri i mit greb, og uden GPS enheden dækker disse 2 batterier et par dages billeder. Jeg går stort set rundt med mit kamera i hånden, når jeg rejser. Altid parat til at skyde et billede. Jeg slukker for kameraet per refleks for at spare strøm. Alligevel er 2 batterier næsten opbrugt på een dag. (Jeg bruger ekstern flash, så der bruges end ikke strøm til flashbilleder).
      Ja, det er fint at Nikon skriver at den har et lille strømforbrug, men det er ikke hvis kameraet er tændt hele tiden for at fastholde GPS signalet.
    2. Nikon-GP-1-Attached-to-Nikon-D300Ledningen er lang og er derfor tit i vejen eller sidder fast i min taske eller andet. Jeg har fundet en måde at vikle kablet omkring GPS enheden, der forkorter ledningen, men ikke optimalt.
  2. Enheden bruger alt for lang tid på at finde GPS positionen. Jeg kan forstå indenfor at det kan tage tid, men uden for kan det tage mellem 30 sek. og 2 minutter før den lyser grønt og derved har en GPS position. Det holder ikke! Jeg skyder mange street billeder, fx. situations billeder og har ikke tid til at vente på at enheden finder et koordinat. Det betyder at mange af mine billeder ikke får en GPS position.
    Ja, jeg kunne bare holde kameraet tændt, men så drænes mine batterier hurtigt.
  3. Enheden gemmer ikke den sidst fundne position, hvilket kunne have hjulpet lidt.
  4. Enheden kan ikke låses fast i flashskoen, og jeg har oplevet at den falder ud.
  5. En gang i mellem vil jeg gerne have min flash oven på kameraet, men det er ikke lige muligt sammen med GPS-enheden. Ja, der følger en lille dims med som man kan klikke på sin Nikon kamera rem, men jeg bruger en R-rem, så jeg kan ikke bruge denne dims.
  6. Mister hurtigt signalet hvis jeg er indenfor, i en kirke eller museum.
  7. Og så er den dyr, godt Dkr. 1.800,-

Min konklusion er derfor klart: Enheden virker IKKE for mig.

Jeg skal have en enhed, som har sin egen strømforsyning indbygget, hvorved signalet fastholdes.

Jeg er pt. interesseret i en enhed, der overfører data fra min smartphone til kameraet vha. bluetooth, bl.a. fordi min smartphone ikke kun bruger GPS satelitter, men også hurtigt finder GPS positionen vha. signaler fra de datamaster, som den er koblet op på.

 

 

Kategorier:Gadgets, Uncategorized Tags: , ,

Modelkontrakt -brug gerne denne.

8. oktober 2016 3 kommentarer

Update: Maj 2019: Bloggen her er flyttet til min nye hjemmeside.

Det er altid en god ide at have en skriftlig aftale mellem fotograf og den fotograferede.

Hen over sommeren 2016 kørte en sag i pressen om en kvindelig model, der følte sig ført bag lyset af fotografen Mathilde Grafström. Fotografen fik sine billeder af nøgne kvinder udstillet på plancher i København.

Jeg udarbejdede en kontrakt for en del år siden, som siden er blevet benyttet af mange fotografer, men også redigeret i.

Og her kommer et af problemerne: modellerne kan ofte være ganske uvidende om hvad en god kontrakt bør indeholde. For eksempel, så havde min kontrakt en pasus om ikke at måtte videregive billederne til 3. mand. Slettes denne, så kan en fotograf reelt forære sin kammerat billederne, og denne kan derpå sælge billederne. Der har også været historier om billeder, der er blevet brugt til en reklame for et politisk parti, som modellen slet ikke sympatiserede med.

Desværre er det ikke ualmindeligt at modellen først bliver præsenteret for kontrakten EFTER shootet (ikke nødvendigvis pga. uærlige intentioner fra fotografens side!).

Jeg har tidligere skrevet en længere artikel, hvor jeg opfordrer modellerne til selv at lave deres kontrakt, som de så kan sende til fotografen INDEN shootet. Herved står modellerne ikke ude på et shoot og skal forholde sig til juraen. Især forældre til modeller, der er under 18 kan udfærdige og underskrive en aftale inden modellen tager afsted til et shoot. Du kan læse artiklen her.

Endelig oplever fotografer desværre også at modeller ønsker at træde ud af den indgåede aftale, når først billederne er leveret. Fotografen mødes pludselig med krav (og trusler) om at billederne ikke må benyttes på fotografens hjemmeside. Det er heller ikke i orden.

Jeg har siddet idag og opdateret min gamle kontrakt. Jeg har lavet en ny Word-version 7, som er lige til at udfylde. Den er låst, således at teksten ikke kan redigeres, dog kan de forskellige forhold krydses af.

kontraktv7

Udfyld kontrakten med dine kontaktinformationer og afkryds de forhold, som du mener skal være gældende for shootet. PDF derefter aftalen og send den til din model/fotograf, som nu kan udfylde den. Husk at i begge skal have en underskrevet kopi med hjem.

Du kan hente en kopi af kontrakten her

Læs også min lange artikel om generelle fif og trick til modelfotografen og modellen her.

 

 

“Vi er skabt ens.” – stærk fotoprojekt.

12. juni 2016 Skriv en kommentar

Den amerikanske fotograf Mark Laita har brugt 8 år på projektet “Created Equal”, hvor han har sat to billeder sammen, som viser to “yderpunkter”.

Fantastisk projekt og hvert par af billeder giver stof til eftertanke. Jeg har indsat et par eksempler herunder til inspiration og vil opfordre dig til at klikke på et af billederne og derved komme til en hjemmeside, hvor du kan se flere billeder i dette projekt.

 

Laita 1 Laita 2

 

Kategorier:Inspiration Tags: ,

Ferien står for døren – igen

30. maj 2016 Skriv en kommentar

Dette er et gammelt indlæg, som jeg lige reposter i forlængelse af mit foredrag forleden om feries mobile flow.

 

HCAndersenEt af H. C. Andersens berømte citater fra “mit Livs Eventyr”. Jeg elsker det citat og det tror jeg langt de fleste af os gør. Muligheden for at opleve nye steder, nye kulturer, møde nye folk, nye dufte og lyde.

Og så er det jo skønt at medbringe sit kamera for at have minderne med hjem.

Dagens blogindlæg er en lille reklame for en artikel jeg har skrevet med diverse rejsetips for fotografen. Her er også en huskeliste over ting, som du skal have med. Læs artiklen her. Det er en af mine mest læste artikler.

Ferietips

Du finder også en hel del rejsetips her på bloggen, bl.a. med tagget Ferietips.

Jeg blev inspireret til at lave denne lille reklame for noget jeg har skrevet igennem tiden, da jeg læste en artikel her på nettet forleden med 20 tips til rejsefotografen. Du finder denne artikel her.

 

God ferie 🙂

 

Kategorier:Ferietips Tags:

Ferie tips: Tablet med SIM korts mulighed

30. maj 2016 Skriv en kommentar

I forbindelse med en workshop jeg var med til at afholde i går for Danske Nikon Entusiaster, så skulle jeg fremvise mit mobile flow.

Mit mobile flow vil sige de sager, som jeg har med på mine rejser.

Jeg har tidligere skrevet en serie indlæg om dette flow. Du kan læse dem her.

Siden jeg postede disse indlæg, så er jeg komet på en lille smart fidus, som i lige skal have med her.

Jeg har i dag en Samsung Tab S2, som jeg bruger i  mit mobile flow. Denne har mulighed for at indsætte et SIM-kort!

galaxy-tab-s2_gallery_front_black.png

Når jeg så ankommer til Langbortistan, så køber jeg et lokalt taletidskort med mobildata, som jeg indsætter i denne tablet.

Nu er jeg på nettet, mv. på denne tablet og ikke fra min smartphone (med dyre roamingtakster). Ja, jo, siger du…du kan da bare sætte dette kort i din smartphone. Nej, for så kan man ikke kontakte mig på mit normale nummer. Jeg har stået i en situation i et land, hvor Udenrigstjenesten skulle have kontakt til alle danskere, og derfor sendte en sms ud til alle de danske numre, der befandt sig i landet. Hvis jeg skifter mit sim-kort ud, så har de ikke den mulighed længere.

Så kan jeg naturligvis tage en gammel telefon med i stedet for at sætte simkortet ind i min tablet, men så skal jeg også slæbe den med.

Nej ind med et lokalt simkort i min tablet.

En bonus ved dette er at sætte min tablet op til “Internetdeling”, hvorved familen også lige kan få checket deres mails og Facebook til lokal data takst.

Og så er der lige en yderligere bonus ved at vælge en android smartphone/tablet fremfor en iPhone/iPad. Nogle lande har lukket ned for f.eks. Gmail, Twitter, Facebook, mm. Det kan de gøre ganske effektivt på en iOS enhed. Men jeg har erfaret nu et par gange, at på en android enhed, så kan man downloade en app, som via en proxy server et eller andet sted, alligevel kan få adgang til Facebook, mv 😉

 

 

 

Lidt til begynderen

16. april 2016 Skriv en kommentar

En af de vigtigste regler indenfor bl.a. fotografiet er Det Gyldne Snit eller Rule of Thirds.

Prøv selv at studere billederne og se om du er enig:

RuleofThirds

Beskær dine billeder

17. september 2015 1 kommentar

Det har altid undret mig lidt, når folk kigger på deres billeder og kasserer et billede, fordi en fod på billedet, ser forkert ud. Billedet kan jo sagtens være et super godt portræt, hvis man lige beskærer billedet.

Men beskæringer kan også være med til at give det beskårede billede et helt andet budskab end originalen.

Den thailanske fotograf Chompoo Baritone fik lyst til at vise, hvordan en beskæring kan ændre et billede. Hans udgangspunkt var billeder, som ligger på det sociale netværk Instagram.

Hvert billede herunder viser et Instagram billede, men også dets beskæring ud af virkeligheden. Det er der kommet nogle spændende billeder ud af, som også ansporer mig til at have denne vinkel med, når jeg betragter andre folks billeder.

Instagram7

Instagram4
Instagram6

Instagram2

Instagram3

Instagram5

 

Instagram8

#refugeeswelcome – Street fotografering

13. september 2015 Skriv en kommentar

Jeg har blogget om denne genre af fotograferingen før: Streetfotografering.

I går valgte over 40.000 danskere at stå sammen ved en demonstration foran Christiansborg i København. Det giver mulighed for at skyde en masse billeder i denne genre. Der er stemning og mange stå gerne frem med deres budskaber.

Det er altså et godt sted at eksperimentere med streetfotografering.

Her er et par af mine billeder. Klik på et af dem og se flere fra denne demonstration.