Arkiv

Archive for the ‘Fotokurser – Workshops’ Category

Lidt til begynderen

16. april 2016 Skriv en kommentar

En af de vigtigste regler indenfor bl.a. fotografiet er Det Gyldne Snit eller Rule of Thirds.

Prøv selv at studere billederne og se om du er enig:

RuleofThirds

Reklamer

Gæstebloggere søges til indlæg omkring modelfotografering

23. august 2015 Skriv en kommentar

Er du make-up artist eller har stået foran kameraet, som model, så læs videre 🙂

Hvordan får man gode billeder ?
Dette spørgsmål stiller mange fotografer sig tit.
Men, dette spørgsmål er lige så relevant for de personer, der befinder sig FORAN kameraet, uanset om det er bruden, der forbereder sig til gode bryllups billeder, modelaspiranten eller den, der gerne vil have et godt billede til sit CV.
Der findes en del hjemmesider, hvor fotografer kan finde gode råd fra andre fotografer, men jeg kan ikke finde mange danske sider/blogs, der kommer med gode råd til disse “modeller”!

ModelfotograferingJeg har igennem årene samlet en del råd sammen til en artikel på min hjemmeside. Arkiklen er blevet så populær, at den ligger som nr. 1, hvis du google ordet “modelfotografering”.
Jeg kan også se på statistikkerne på min blog, at mine logindlæg her om modelfotografering bliver læst af mange.

MEN…. jeg synes, at det kunne være interessant at udvide min blog med et tema, der har fokus på modelfotografering, og hvor der vil være relevante indlæg med gode råd, fra f.eks. andre modeller eller make-up artister, som har lyst til at dele deres viden og erfaring til både modeller, men også fotografer.

Fokus skal naturligvis være omkring “modelfotografering”, og din vinkel skal være tips og tricks fra modellens eller makeup-artistens side. Du kan også være fotograf, der f.eks. har gode råd til brudeparret. Det kan være henvisninger til Youtube klip, gode råd om poseringer eller make-up. Det kunne også være rettet til dem, der gerne vil gøre modelarbejde til en karriere og komme med råd til portefolie-mapper, mv.

Man skal ikke være fast skribent. Der er ingen forpligtelser. Der kan sagtens være mange forskellige skribenter.
Du skal naturligvis have lyst til at dele din viden og have lyst til at gøre det på skrift.  Alle indlæg bør underskrives med dit navn og gerne henvisning til f.eks. din Facebook profil. Repræsenterer du et bureau eller måske er makeup artist, så vil jeg til en vis grad “acceptere” reklame for dig selv 🙂

Har du blot én erfaring, som du vil dele, så skal den være velkommen 🙂

Skriv herunder i kommentarfeltet (bliver ikke vist), via Facebook eller på mail: info@thephotographer.dk

Modeller burde have deres egne kontrakter med til et shoot.

5. maj 2015 2 kommentarer

Forleden havde jeg et indlæg om streetfotografering, og kom i den forbindelse lidt ind på lovgivningen omkring offentliggørelse af ens billeder.

Lovgivningen har nogle klare regler, som jeg har erfaret at langt de færreste fotografer er klar over. Var du for resten klar over at det er ulovligt, når dine gamle klassekammerater lægger gamle klassebilleder op på f.eks. Facebook? Klik på billedet herunder, for at komme til den artikel, som jeg har skrevet om emnet.

Når det kommer til modelfotografering, så er det vigtigt både for modellen, men også for fotografen at der indgås en skriftlig aftale, der sætter rammerne for hvordan billederne må bruges af begge parter. Der er mange forskellige modelkontrakter at finde her på internettet. Nogle er meget præcise og andre igen meget upræcise mht. hvad billederne må bruges til, specielt af fotograferne.

Der findes desværre eksempler på modelkontrakter, hvor modellen stilles dårligt f.eks. mht. fotografens brug af billederne, herunder salg.

Jeg har været på flere fotoshoots, hvor modellerne bliver præcenteret for de forskellige kontrakter og det hele er lidt hektisk, så modellen får ikke sat sig ordentligt ind i kontrakternes indhold.

Og ofte indgås kontrakterne efter at billederne er taget.

Derfor er budskabet i dette indlæg, at modellerne selv skal finde en modelkontrakt, som de kan stå inde for, og så udfylde den på forhånd og tage den med til deres fotoshoots. Få kontrakten underskrevet inden shootet! Send den eventuelt til fotografen.

Herved har modellen meget bedre greb om tingene. Klik på billedet herover for at komme til mit eksempel på en modelkontrakt.

Håret sat forskelligt, giver mange flere billeder.

4. januar 2015 Skriv en kommentar

I går bloggede jeg om, at en model skal kunne skifte ansigtsudtryk, bl.a. fordi det giver så mange flere gode billeder.

Digitalcameraworld.com har lavet denne oversigt, der fint viser hvordan en hårklemme eller en hårelastik kan betyde helt andre udtryk.

Frisurer

Ansigtsudtrykket SKAL variere!

3. januar 2015 Skriv en kommentar

Skal du fotograferes, uanset om du er model (-aspirant), brud eller blot skal have et nyt profilbillede til Facebook, så er det vigtigt at du kan variere din mimik og derved ansigtsudtryk.

Øjnene er det første, som man kigger på, dernæst ansigtsudtrykket.

Se blot disse eksempler:

Mimik

Klik for fuld størrelse

 

Jeg har tidligere skrevet om dette i min lange artikel med råd til modelfotografering. hvis en model vil sikre sig mange forskellige billeder, så er det vigtigt at modellen formår at skifte ansigtsudtryk næsten ved hvert klik. Skiftende mimik gør også sessionen spændende for fotografen. Det er uinspirerende for fotografen at konstatere, at det er det samme udtryk på 100 billeder.

Så stil dig frem foran et spejl og prøv at efterligne disse billeder!

Hvordan fungerer en TFD model-workshop

25. april 2014 Skriv en kommentar

En god måde at blive bedre på, er at øve sig!

Er man til naturfotografering, landskabsfotografering eller lign, så er det bare om at komme ud i den, og tage en masse billeder.

Når det kommer til at fotografere mennesker, så øver vi os alle først på familien! Men på et tidspunkt, så orker familien ikke længere at stå model længere. (Gu’ ved om ordsproget “ikke stå model til mere”, stammer fra dette).

Nuvel.. så er der heldigvis mulighed for at deltage i workshops eller fotoshoots.

P8140035

Der arrangeres forskellige arrangementer rundt omkring i landet, og de er ofte ganske gratis at deltage i.

Mange af disse gratis arrangementet betegnes TFD eller TFP.

TFD er forkortelsen for Time For Digital Time For Print. 

TFP bruges reelt i dag med samme betydning som TFD.

Reelt betyder disse begreber at alle arbejder gratis. Modellen møder forberedt op, med forskelligt tøj, makeup, smykker og andre ting, der kan bruges. Fotografen medbringer udstyr. Deltager make-up artister, så har de mape-up med.

Man tilbringer nu noget tid sammen og får taget en masse billeder. Parterne udarbejder en kontrakt, hvor et væsentligt punkt er, at fotografen nu er forpligtet til at levere nogle billeder til modellen.

I gamle dage var det papirbilleder, i dag overføres billeder mellem model, make-up-artisten og fotografen vha. en Dropbox eller lign. Hvor mange billeder, der efterbehandles/photoshoppes beror på det aftalte, og naturligvis antallet af billeder, der er blevet taget.

 

Fotoevent trak godt 200 deltagere

12. maj 2013 Skriv en kommentar

For en lille uge siden afvikledes fotoshootet “Graffiti” i Københavns Sydhavn. Jeg har skrevet om det tidligere i et blog indlæg her.

Godt 200 deltagere havde til meldt sig og selv om der var et naturligt frafald på dagen, så kom andre til på dagen, så vi nåede op på godt 200 deltagere i løbet af dagen.

Fotograf: Kirsten Sørensen

Fotograf: Kirsten Sørensen

Vi oplevede at være flere modeller end fotografer, da vi startede kl. 11, hvilket er atypisk for et shoot.

Men sikke et shoot: der var et hold piger, der havde taget et pool-stang med, som de lavede en masse øvelser på. Frank Visler havde taget en paint-brushed bil med. Der var en fræk lille Mazda og en skøn jeep. Graffitimalerne stilleder op og en fyr lavede nogle flotte hop på en cykel, som fotograferne kunne forsøge at fange. Der var motorcykler og en skøn “sandbike”, som du ser her nedenfor.

DSC_6431

Folk var hjælpsomme, så uerfarne fotografer fik gode råd af erfarne fotografer, og alle modeller kom hjem med nogle skønne billeder.

Se dette lille billedeshow af mine Behind-The-Scenes billeder:

Du kan se flere billeder fra eventet her på Flickr, eller i eventes egen Facebookgruppe.

Hvis du har lyst til at være med til arrangementer ude i Sydhavnen (Kbh) – bag Fisketorvet, så meld dig ind i denne Facebook side.

Gratisavisen MetroXpres havde hørt om eventet og skrev dagen efter denne artikel 🙂