Arkiv

Posts Tagged ‘Billedbehandling’

Beskær dine billeder

17. september 2015 1 kommentar

Det har altid undret mig lidt, når folk kigger på deres billeder og kasserer et billede, fordi en fod på billedet, ser forkert ud. Billedet kan jo sagtens være et super godt portræt, hvis man lige beskærer billedet.

Men beskæringer kan også være med til at give det beskårede billede et helt andet budskab end originalen.

Den thailanske fotograf Chompoo Baritone fik lyst til at vise, hvordan en beskæring kan ændre et billede. Hans udgangspunkt var billeder, som ligger på det sociale netværk Instagram.

Hvert billede herunder viser et Instagram billede, men også dets beskæring ud af virkeligheden. Det er der kommet nogle spændende billeder ud af, som også ansporer mig til at have denne vinkel med, når jeg betragter andre folks billeder.

Instagram7

Instagram4
Instagram6

Instagram2

Instagram3

Instagram5

 

Instagram8

Optimer dit workflow i Photoshop – imponerende færdigheder!

11. juli 2015 Skriv en kommentar

I forlængelse fa mine indlæg om at optimere sit workflow, så får i lige denne video.

Her er tale om en Photoshop-ekvilibrist, der kender sine genveje.

Imponerende..jeg lærer det nok en dag ….(NOT!)

Modeller…tag nu og brug consealer!

16. april 2015 Skriv en kommentar

Her kommer lige en opsang til mange af de modeller, som jeg møder på forskellige workshops. Denne opsang kan også ses som et godt råd.

Rundt omkring i landet arrangeres der fotomeetups , workshops, TFP-shoots, osv. Kært barn har som sagt mange navne. Fælles for disse workshops (også betegnet som TFP/TFD-shoots) er at alle parter møder velforberedte op og yder en god indsats under workshoppen. Fotograferne kommer med alt deres udstyr, erfaring (og efterfølgende tid ved computeren), Make-up-artisterne kommer med deres make up og erfaring, og modellerne kommer med forskellige tøj samt accessories.

Så langt så godt!

Men desværre, så oplever vi fotografer modeller, som ikke har lagt en basismakeup, og her tænker jeg specielt på en foundation, som f.eks. dækker bumser, mv.

DSC_3826

Kækt beder modellerne om at det er vel noget, som vi fotografer da “lige kan fikse i Photoshop, ikk?”.

Ja, det kan man. Men det er min klare overbevisning at modellen reelt ikke er over hvor meget tid, der kan gå med dette efterredigeringsarbejde. Og husk at det er på hvert billede!

Resultatet kan derfor være at

  1. fotografen efterbehandler kun få billeder,
  2. fotografen leverer billederne uden at have behandlet dem for de ting, som f.eks. en foundation kunne klare.
  3. fotograferne fravælger at arbejde med de modeller, der ikke har taget højde for dette.

Herved ender modellen med langt færre billeder fra dagens workshop end hun (eller han) kunne have opnået.

Så kære modeller, få nu lagt en god consealer, herefter foundation og basis makeup – hjemmefra!

DSC_6896

Læs min artikel her med flere råd til modeller og modelfotografer.

Nogle af mine billeder

1. marts 2015 Skriv en kommentar

Flere har spurgt mig, hvorfor jeg ikke lægger eksempler på mine billeder op her på min blog. Det har jeg gået og tænkt lidt over. Min modargumentation ligger vel et eller andet sted imellem ikke at have et reelt behov for at vise mine billeder frem – over stærk selvkritik – og så blandet med et behov for at denne blog skal bringe relevante information til læserne.

Så derfor vil jeg prøve at finde billeder frem og fortælle lidt om historien bag billedet, hvad jeg prøver/prøvede at opnå og måske også lidt om efterbehandlingen.

Danila1

Vores offer, som jeg herefter vil betegne modellen, havde et fantastisk langt og kraftigt hår. Så vi viklede det om hendes hovedet, som en manke og bad hende rode rundt og “puffe” det lidt op.

Vi havde een 300 Watt flashlampe og en stor diffuser til rådighed

Det kom der dette billede ud af.

Danila3

 

Planen var at gå tæt på hendes ansigt, men jeg valgte at få mere med og derefter overlade beskæringen til efterbehandlingen.

I efterbehandlingen valgte jeg at fastholde et centerperspektiv i billedet, altså ansigtet i midten, fremfor at placere det i den gyldne snit.

Modellens mørke farver satte kameraets lysmåler på en opgave.

Som tommerfingerregel så skal man huske at et kamera kun kan fange 8 blændetrin på en skala på 15, så det gælder om at vælge et sted på denne 15-trins skala, som man vil fange billedet på.

Hertil kommer at hvis du fotograferer i RAW, så giver dette dig oftest mulighed for at justere farver, lys, hvidbalance med 2 trin til hver side.

Derfor valgte jeg at tilstræbe et billede, hvor histogrammet viste at mit RAW materiale lå fordelt omkring midten. Herved ville jeg have bedre muligheder for at trække billedet muligheder i RAW behandlingen.

 

Danila2

 

 

Jeg endte med at løfte mit RAW billede en ½ blænde og så give lyset lidt mere på lyseste (“highlight”) områder.

Det gav følgende resultat.

I efterbehandlingen fik jeg lyst til at se hvordan det ville se ud i sort/hvid. Og det blev jeg ganske tilfreds med.

 

Hvad synes du ?

Er farvebilledet bedst ?

Kunne være sjovt at få jeres feedback. Det vil måske også fortlle lidt om der er en forkærlighed for sort/hvid billeder.

Lav dine egne pasbilleder i Lightroom vha. disse skabeloner

15. februar 2015 Skriv en kommentar

En fotokollega kommenterede mit gamle indlæg om at lave pasbilleder selv ved at sende et link til nogle skabeloner, som han har lavet til Lightroom.

pas2

 

pas

Fedt og tak til Torskfoto.dk 🙂

Klik på billederne her over for at komme til disse skabeloner.

Cheatsheet: Overeksponering

18. januar 2015 Skriv en kommentar

Der er ikke noget mere kedeligt end forkert eksponering. Og reelt er der ikke nogen undskyldning for histogrammet hjælper godt til at fange det lysområde, som kameraet nu er begrænset til.

Så dagens cheatsheet kigger på overeksponering, og flowshartet guider dig til bedre billeder.

3-metering-exposure-full

Hvordan ville tiden, hvor man kun kunne tage sort/hvid billeder, se ud i farver ?

26. december 2014 Skriv en kommentar

Der var en gang hvor billederne kun var sort/hvide. Det vil naturligvis sige at der var en masse nuancer af grå ind i mellem. Sort/hvid billeder er flotte, især til portrætter. Men de mangler noget, når det kommer til at dokumentere.

Jeg har fundet nogle billeder, som dygtige kunstnere som Dana Keller, Sanna Dullaway og Jordan Lloyd har haft igennem deres hænder, og som har bragt farver ind i billedet og billedets historie.

Måske kan du genkende disse billeder. Flere af dem er historiske. Og nu får vi dem i farver!

Colorized-Historical-Photos-23-685x888

Den vietnamesiske buddhistiske munk Thich Quang Duc brænder sig selv ihjel i 1963 – Vietnam

Colorized-Historical-Photos-26

USA’s test at atombomben på Bikini Atollerne i 1946

Colorized-Historical-Photos-27-685x436

Det berømte “Kissing the War Goodbye” taget i 1945

Colorized-Historical-Photos-01-685x710

Dreng fotograferet under bombningen af London i 1945

Colorized-Historical-Photos-02-685x499

Hindenburg katastrofen i 1937

Colorized-Historical-Photos-03-685x548

Japanske bueskyttere omkring 1860

Colorized-Historical-Photos-04-685x614

Udsigten fra Capitol, Nashville, USA i 1864

Colorized-Historical-Photos-06

Audrey Hepburn, 1954

Colorized-Historical-Photos-07-685x632

Albert Einstein, 1939

Colorized-Historical-Photos-08

Hitlers propaganda minister Joseph Goebbels, der skuler til en jødisk fotograf Alfred Eisenstaedt fra LIFE i 1933

Colorized-Historical-Photos-13

Mark Twain omkring år 1900

Colorized-Historical-Photos-14

Charlie Chaplin i 1916, kun 27 år gammel

Butik

Flot farvelægning af en butik i USA 1939

Colorized-Historical-Photos-18-685x572

Charles Darwins klassiske kontrafej fra 1874

Colorized-Historical-Photos-19-685x401

Eller hvad med Abraham Lincoln fra 1865?

Colorized-Historical-Photos-21-685x1001 (1)

Her giver farverne mere liv og intensitet til billedet. fra 1937

Colorized-Historical-Photos-24-685x380

Og et andet berømt foto: Anna Frank fra 1942

Der findes flere kunstnere som beskæftiger sig med dette, også for private, der gerne vil have restaureret gamle billeder, og måske farvelagt dem. Det kræver god indsigt i tidsperioden, lyset for det pågældende område både mht. varmeintensitet (kelvin) i forhold til stedets placering, årstider, datidens mode, osv.

Imponerende arbejde!

Se flere billeder her