Arkiv

Posts Tagged ‘iPad’

Beskyt dit udstyr mod tyveri – gratis service

12. januar 2014 1 kommentar

Lenstag

Forleden postede jeg en statistik lavet af en webservice, der hedder Lenstag.

I alt sin enkelthed, så registrerer du dit udstyr på Lenstag.com, som tilbyder denne database, hvis du skulle få dit udstyr stjålet.

Lenstag er en gratis service, som Trevor Sehrer har bygget op.

Du opretter en gratis profil og registrerer herefter dine kamerahuse og dine objektiver. Alle oplysningerne holdes hemmeligt for andre.

ebay_logo_resizeSkulle du så gå hen og være så uheldig at dit udstyr bliver stjålet, så logger du ind på din profil og markerer det stjålne udstyr. Herefter kommer udstyret ud på en lang liste, hvorved enhver let kan gå ind via den søgemaskine, som man bruger, og her f.eks. google sig frem til udstyret, f.eks. blot kameramærket og serienummeret.

Så er du ved at købe noget udstyr på f.eks. Den Blå Avis, så checker du det lige ved at søge på de oplysninger, som sælger giver dig. Er udstyret på listen fra Lenstag, så får du mulighed for at indsende en besked til den anonyme registrant, som straks herefter får en email fra Lenstag med f.eks. dine kontaktinformationer.

keep-calm-and-don-t-steal-my-photosLøsningen er godt gennemtænkt. Blandt andet skal du indsende et foto af dit serienummer på dit kamera eller en kopi af en kvittering, som derefter valideres, før det indgår i din liste. Måske lidt omstændigt, men jeg tog min kamerataske og mit mobilkamera og i løbet af 2 minutter, så havde jeg et billede af alle serienumre, som jeg kunne indsende.
Hvis du sælger dit udstyr, så kan det let overføres til en anden Lenstag-bruger.
Det er en god ide at registrere dit udstyr inden tyveriet! Så gør det nu!

Hvis alle brugte denne service, så ville vi gøre det ganske svært for tyveknægte at komme af med stjålent udstyr fremover

Registrer dig nu på www.lenstag.com

Bemærk at du kan downloade en app til din iPhone eller Android Smartphone.

Reklamer

Meget billig hjemmeside med bl.a. fotorelaterede gadgets

16. april 2013 2 kommentarer

Jeg havde fået denne hjemmeside anbefalet, som et sted, hvor man finder fotorelaterede gadgets meget billigt.

For 10 dage siden bestilte jeg nogle varer her hos dem og de er netop ankommet fra Hong Kong. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet.

Miniinthebox

Bemærk at der ikke skal betales fragt, men husk at holde dine indkøb under kr 80 for at slippe for den danske told.

Se også deres accessories til Apple. Jeg fik 2 stk. beskyttelses film til min iPad for kr. 27, som jeg i Danmark skal give godt kr. 130,- for.

Censureret version af 500px-appen er nu tilgængelig

7. februar 2013 Skriv en kommentar

For et par uger siden bloggede jeg om den censur, som Apple påfører alle os, der har valgt at bruge et af deres produkter. Her er tale om en censur, som jeg har meget svært ved at acceptere.

Jeg bloggede om det her og indlægget gik kort ud på at Apple ikke længere tillod applikationen fra fotositet 500px fordi man kunne se “nude” billeder, altså billeder af mennesker uden tøj på……uha!!

500px-2

Well….500px har bøjet sig for Apples censur og ændret i opsætningen, så man ikke længere kan se denne slags slemme billeder på sin iPad eller iPhone. Nu skal man ind på  hjemmesiden via browseren på ens iPad eller på ens computer.  (Skam jer 500px!!!)

Jeg vil ikke acceptere denne amerikanske dobbeltmoralske censur!

Det er skønt at se at vores kulturminister Marianne Jelved nu vælger at gå ind i andre lignende sager om denne censur, en artikel i Politiken forleden om Peter Øvigs bog om hippiekulturen i Danmark, som Apple heller ikke vil lade udkomme i deres app-book-store. Nedenstående billede (uden æbler) ville Apple ikke tillade i deres book-store. Men “50 shades of Gray” kan man godt købe …OK, der er heller ikke billeder i disse bøger.

5770778-pix-hippiecensur

Apple kommer med en 128 GB iPad.

30. januar 2013 Skriv en kommentar

Apple har valgt at lancere en “ny” iPad på tirsdag i næste uge. Det er en enhed med hele 128 GB memory, altså det dobbelte af den nuværende største enhed.

20130130-112529.jpg

Det betyder at der er mere plads til vores billeder på enheden, men også applikationer, film, osv.
Enheden bygger på den sidste model med WiFi og datamulighed.
Enheden kommer til at koste £639 og £739 for den model med mulighed for at sætte et SIM kort i.

Kategorier:IPad Tags:

Apple censur igen: Man forbyder appen 500px!

23. januar 2013 2 kommentarer

Det er bare ikke i orden at vi skal underlægges Apples censur. Det gør mig ganske vred!

En af de absolut bedste applikationer til min iPad er applikationen, der viser mig de mange billeder på 500 pictures. 500px er et af de flotteste og bedste gallerier her på internettet, hvor kvaliteten er ganske høj. Jeg nyder tit de billeder, der bliver lagt op her, og bliver altid meget benovet, men også inspireret.

Jeg har tidligere blogget om 500 px her. Så kender du ikke denne applikation eller hjemmesiden, så klik her. Klikker du på billedet herunder kommer du til deres hjemmeside.

500px-2På 500px kan du blive inspireret indenfor forskellige genre. Der er f.eks. landskabsbilleder, artitektur, dyr, sort&hvid og også genren “Nude”.

Det er faldet Apple’s censur for brystet at man  kan se halvt eller helt nøgne mænd og kvinder på den iPad applikation, der viser dig hjemmesidens flotte billeder.

Det er en superfed applikation, fordi den hurtigt henter thumbnail billeder ned, selv når du ikke er på WiFi og billederne i fuld størrelse kommer ligeledes hurtigt på din skærm. Desuden nyder jeg ved pauser eller mens jeg sidder og følger med i en TV-udsendeles at bladre gennem dagens uploads.

Jeg sad her forleden og så en dansk TV udsendelse, hvor det udtalte ord “fuck” blev beepet ud. Jamen hvad ligner det i et land, der værner om ytringsfriheden. Jeg ser da ofte ordet “pik” (undskyld hvis jeg forarger) i oversættelserne af TV-film. Vi skal for pokker ikke have puritanske amerikanske regler lagt ind over os. At Apple vælger at udøve denne censur finder jeg stærkt problematisk. Det betyder at vi iPad brugere altid skal igennem dette filter. Hvad filtrerer Apple ellers væk ?

For nogle år siden var det Ekstrabladet, der ikke kunne få godkendt deres app, fordi de viste Side 9-pigen.

Hmm…jeg venter spændt på Microsofts Surface!

Folkene bag 500px forstår ikke Apple’s censur, og slet ikke at den kommer nu, hvor appen har mere end 1 mio. download over de sidste 16 måneder. Og slet ikke når man netop har arbejdet på at sikre bedre filtre til netop ikke at vise “nude” billeder, med mindre at du er logget ind og har accepteret at du ikke er en følsom person, der ikke kan tåle at se nøgne mennesker.

For os, der har downloaded applikationen, så virker den endnu. Alternativet er at skifte til Samsungs andoird basserede enheder, for her kan du også få en 500px-app 🙂

 

En tur i skoven med Eye-Fi kortet

29. december 2012 2 kommentarer

Dette indlæg er en fortsættelse af mit indlæg om Eye-Fi-kortet, som jeg bloggede om her forleden.

I dag skulle Eye-Fi kortet og samspillet med min iPad testes ude i en skov, langt fra ethvert trådløst netværk. Vi var to fotografer og en model, der skulle arbejde med et elvertema.

Jeg havde sat mit kamera op, så jeg skød billeder i både RAW og JPG. JPG-billederne var sat op til laveste opløsning. RAW billederne blev gemt på kameraets CD-kort og JPG-billederne på Eye-Fi kortet.

Elverpigen

Vi skød en masse billeder og brugte iPaden til at se de sidste skud igennem og derefter foretage justeringerne. Modellen var glad for at se billederne i stort format, og kunne straks se, at hun f.eks. ikke skulle åbne munden så meget, altså detaljer, som man ikke lige ser på kameraets skærm.

Da shootet var overstået og vi var ved at pakke sammen, kiggede vi lige billederne igennem og enedes om de bedste skud. Alle gik fra shootet med en klar fornemmelse af der var mange gode skud.

På den tekniske side, så lærte jeg også nogle fif, som jeg straks bringer videre:

  • på mit 8Gb Eye-Fi kort er der kun plads til godt 90 billeder. Her kommer Eye-Fi-funktionen  “Endless memery” ind. Funktionen gør at billedet slettes fra SD-kortet, så snart det er overført til din iPad/PC/Mac. Dette fungerer ganske fint, hvis ens kamera har plads til 2 memorykort, som mit.
  • alle ens testskud bliver også overført 🙂
  • Eye-Fi softwaren på iPad’en tillader ikke at zoome eller slette et billede. Her er man nød til at gå ind i standard foto-appen. Her er klart et behov for en opdatering af softwaren.
  • Hvis jeg alligevel lige ville checke et billede på mit kamera, så oplevede jeg at billedet forsvandt fra skærmen, fordi billedet samtidigt blev overført til iPaden (som lå lidt længere væk)

Trådløs tethering med et Eye-Fi kort

27. december 2012 1 kommentar

Når jeg er ude og tage billeder til f.eks. bryllupper, så vil jeg gerne vise brudeparret billederne vi netop har taget. Det er altid godt at vise sine modeller resultatet, og måske bruge billedet til at rette en positur, et smil eller andet ved det næste billede.

Du har sikkert set studiefotografer fotografere direkte til en stor skærm. Dette kalder man “tethering”.

Normalt bruges et kabel mellem kamera og pc, bl.a. fordi overførselshastigheden er ganske hurtig.

Jeg har tidligere taget mit memorykort ud af kameraet og overført billederne til min iPad. Nu kunne modellerne og jeg vurdere resultaterne. Men det tager noget tid at overføre billederne til en iPad.

Så jeg satte mig for at undersøge hvordan jeg kunne overføre mine billeder trådløst til min iPad.

Eye-Fi logo (Custom)

Her havde jeg læst mig frem til, at det skulle jeg kunne med et Eye-Fi – memory kort.

Her er tale om et SD-kort til billeder og video med indbygget WiFi. Det vil altså sige at man installerer et program på sin PC, Mac, iPad, iPhone eller Android telefon og kan nu overføre billederne fra kameraet til en af disse enheder via WiFi.

Så forventningerne var store, da jeg pakkede kortet ud. Først skulle det konfigureres gennem programmet på min PC. Først skal man lige have en gratis Eye-Fi-konto, og dernæst skal de forskellige WiFi-netværk, som man bruger sættes op på SD-kortet. Der er forskellige optioner, som man kan konfigurere,  bla. at overførte billeder automatisk slettes fra memorykortet, oprettelse af et webgalleri, overførselsmulighed til Facebook, mm.

Den vigtigste option for mig var opsætningen af “Direct Mode”, som skulle konfigurere SD-kortet, så det kunne bruges til min iPad, vel og mærket, når jeg stod ude i naturen langt væk fra et trådløst netværk!

Eye-fi center

Alt hvad jeg skulle var at aktivere funktionen med at markere en checkbox. Denne funktion betyder at SD-kortet sammen med min iPad etablere et WiFi-netværk med en rækkevidde på ca. 25 meter udendørs og 12 meter indendørs, altså når der ikke er en anden WiFi forbindelse, der kan benyttes.

Og her kommer et lille fif: Jeg satte mit kamera op til at tage billeder i både RAW og JPG, og jeg valgte laveste opløsning til JPG-billederne (3680×2456). Endvidere er det muligt på mit kamera (Nikon D800) at opdele disse billeder, så RAW-billederne bliver gemt på et CF-kort og JPG-billederne på SD-kortet (=Eye-Fi-kortet), da kameraet kan have begge typer på samme tid.

Herefter var det så blot at downloade applikationen til min iPad. Så snart den var downloaded, skulle jeg indtaste det brugernavn og password, som jeg havde oprettet tidligere. Applikationen hentede nu mine opsætninger til bl.a. dette Direct Mode-netværk og satte applikationen helt op. Det var ganske let.

Nu var det blot at indsætte kortet i kameraet. Mit kamera er forberedt til WiFi og har etableret et samarbejde med Eye-Fi. Det lille WiFi-signal, som jeg har markeret herunder viser at kameraet nu kommunikerer med Eye-Fi-kortet.

Eye-Fi Nikon_resize

Den første test forløb helt problemfri: WiFi-forbindelse via husets netværk. Jeg gik lidt rundt i huset og skød nogle billeder og kunne konstatere at billederne blev smukt overført til min PC samt min iPad.

Den næste test måtte jeg langt væk fra husets netværk for at teste, altså teste om det netop blev etableret dette Direct Mode forhold mellem kameraet og min iPad, og ja søremer så: JPG-billedet bliver hurtigt overført til min iPad.

Konklusion: absolut en god investering for ca. kr. 350,- (for 8Gb)!
Jeg kan nu tage vise mine modeller på iPad’ens store skærm, hvordan billedet ser ud. Mine brudepar vil straks kunne se resultatet og jeg vil hurtigt få en god indikation om billedet er godt i komposition, skarphed, focus, farve, osv.

Klik her for at læse mere på SanDisk's hjemmeside

Klik her for at læse mere på SanDisk’s hjemmeside

Det næste jeg skal have testet er muligheden for at sætte Eye-Fi kortet op til min iPhones “internetdeling”, så jeg kan overføre de billeder jeg tager direkte til min laptop eller iPad, der står et helt andet sted. Det kunne være en sjov ting at bruge ved et bryllupsshoot, hvor jeg er ude og fotografere brudeparret og så bliver billederne overført til min laptop, der står i selskabslokalet ved de ventende gæster 🙂

Bemærk at det kort, som jeg havde anskaffet mig var SanDisks udgave af Eye-Fi kortet.  Jeg havde fået oplyst at SanDisk havde overtaget Eye-Fi og valgte derfor at prøve dette, fremfor Eye-Fi’s egne kort. Den udgave, som jeg valgte, kunne ikke uploade RAW filer trådløst.