Arkiv

Posts Tagged ‘Pressefotograf’

Fantastisk film i biografen om at være krigsfotograf

4. maj 2014 Skriv en kommentar

BliOWI9CMAA9LG4

Forleden var jeg inde for at se en fantastisk film i biografen Dagmar (København). Filmen handler om en krigsfotografs liv og dilemmaer.

Fra omtalen af filmen har jeg klippet dette: Krigsfotografen Rebecca (Juliette Binoche) såres, da hun jager en kvindelig selvmordsbomber i Kabul. Hjemme forsikrer manden Marcus (Nikolaj Coster-Waldau) hende om, at han stadig elsker hende, men at han ikke længere vil leve i frygt og uvished. Især da parret har to døtre, Lisa og Steph, som behøver deres mor. Især Steph er ved at trække sig ind i sin egen verden, hvor der ikke er plads til hendes mor. Rebecca lover Marcus, at hun aldrig vil tage til en krigszone igen. Rebecca er dog stadig af den overbevisning, at hendes billeder kan gøre en forskel, så da hun tilbydes at fotografere i en flygtningelejr i Kenya, får hendes datter Steph får lov at tage med.”

thousandtimesgoodnight

Som en af verdens bedste krigsfotografer må Rebecca vælge at følge historien. Måske helt uden af hun reelt er klar over hvad hun er med til, mens det står på. Måske er denne indlevelse grunden til hendes fantastiske magtfulde billeder.

14041508462911103
Hovedrollen spilles af den skønne Juliette Binoche, som krigsfotografen Rebecca. Hendes mand spilles af vores egen Nikolaj Coster-Waldau, som selv forsøger at råbe verdenen op indenfor sit område.

Filmen er instrueret af norske Eric Poppe, der også har skrevet materialet til filmen.

 

 

Som fotograf, der selv har prøvet lige pludselig at stå midt i en krig, så gjorde filmen et stort indtryk.

Den gang fotograferede jeg slet ikke på samme niveau, som jeg gør i dag. Og slet ikke i sammen mængde af billeder (skyldes nok bedre udstyr i dag). Det var nok mere på udvidet-turist niveau. Jeg havde min kone og 3 børn med, og vi blev ganske overrumblet af den pludselige spænding i området, der førte til tung artilleri beskydning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi deltog aktivt i evakueringen af danskerne, og jeg tror det var med til at jeg ikke fik tid til at reflektere så meget over at tage billeder i dagene , hvor vi forberedte os (og de andre danskere) på at blive evakueret. Når jeg sidder og har filmen her i baghovedet, så forstår jeg hovedpersonens dilemma. Jeg har en masse billeder i hovedet og desværre ikke taget med mit kamera, som jeg gerne ville vise frem, bl.a. for at vise, hvor forfærdeligt lokale befolkningen måtte lide. En side, som jeg ikke så vist i danske medier.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFilmen rejser nogle spændende dilemmaer

  • et billede siger mere end 1000 ord, og har derfor magt
  • en forældres ansvar overfor sine børn ctr. selvrealiseringen
  • hvor langt vil man gå for dette ene magtfulde billede
  • hvorfor bliver man krigsfotograf, altså er klar til at risikere sit live for det ene billede ?

Hendes datter spørger “Var det billedet værd?” i en stærk scene.

Hovedpersonen Rebecca forklarer sine grunde til at blive krigsfotograf, med at hun var vred da hun tog sine første billeder, og vred over at “verden var mere interesseret i Paris Hilton, der træder ud af en bil uden trusser på” end en krig, der har ført til lige så mange døde (5 millioner), som 2. verdenskrig.

Jeg formoder at de fleste af jer, der læser denne blog, er fotografer på et eller andet niveau mellem nybegynder og professionel, og derfor kan jeg kun opfordre jer til at se denne film. Den tager fat i det “kick”, som lige det rettet billede giver. Jeg har prøvet det, og det adrenalin sus, som det giver, er fantastisk. Hvis du har set filmen, eller når du har set den, så vil jeg gerne høre din holdning til filmen, som en kommentar til dette indlæg.

Jeg ser frem til at nyde årets World Press Photo’s når de bliver vist i Danmark til efteråret (og måske blive en lille bitte misundelig).

Se traileren til filmen her:

Reklamer

Læs og nyd Per Folkvers fantastiske tale om fotografiets betydning

4. april 2014 Skriv en kommentar

Per_Folkver

Foto af Finn Frandsen. Klik her for at læse nekrolog.

 

For godt en uge siden gik Politikens fotograf, men også tidligere fotochef bort i en tidlig alder af kun 61.

Politiken valgte i denne anledning af trykke en tale, som Per Folkver holdt i 2012, i forbindelse med Pressefotografforbundets 100 års jubilæum.

Du kan læse talen i Politiken her

Her er tale om en fantastisk tale fra en af de “store”.

Her er et uddrag:

“…Det ændrer nu ikke ved den kendsgerning, at det er dét der kommer ud af kameraet, der har betydning. Og det har det af den indlysende grund, at der er nogen der har brug for billedet.

Sådan har det altid været, der skal være nogen, der af en eller anden grund har brug for billedet. Et eller andet sted er der altid et motiv til afsendelsen. Og altid er der nogen der kan drage fordel af at billedet bliver taget, publiceret og aflæst.

Derfor er fotografer nogle gange nyttige idioter. Med begejstring og glæde.

Men sådan er det ikke altid. Heldigvis.

Det er derfor vi er nødt til at tale om betydning.

For hvis vi ikke tror på billedets magt, så er der grundlæggende ingen grund til at være fotograf. Vi bliver nødt til at tro på at det betyder noget.

Vi bliver nødt til at acceptere at vi er en del af et kæmpe evigt strømmende flow af større eller mindre relevans og betydning….”

Farlig brug af vinkler, når man fotograferer

4. januar 2014 Skriv en kommentar

Jeg faldt over dette billede på Facebook og synes jeg vil viderebringe det her.

Jeg har selv oplevet at overvære en demonstration, for senere at se hvordan medierne talte om “mange tusinder deltagere” samtidig med at de viste billeder taget i samme vinkel, som det øverste billede.

Jeg husker at jeg var chokeret over mediernes misinformation og manipulation.

 

Vinkler

 

Dette indlæg har derfor 2 vinkler:

  1. Vi skal forholde os kritisk overfor de billeder, som vi får vist fra medierne.
  2. At du som fotograf skal huske at dine vinkler måske ikke viser det sande billede.

Årets 10 bedste billeder i følge TIME

18. december 2013 Skriv en kommentar

Vi nærmer os nu slutningen på året og kan se tilbage på endnu et begivehedsrigt år. Igen et år hvor billeder fortæller historie med mere end 1000 ord.

Et enkelt billede bringer os straks tilbage til minderne, tankerne, følelserne, tårerne og frustrationerne.

Her er et af de ti billeder. Klik på billedet for at se TIME’s Top 10:

top10_lastembrace

 

Mon ikke et par af disse billeder går hen og vinder World Press Photo 2014 ?!

Med mobilen får vi mulighed for at fange groteske situationer

5. november 2013 Skriv en kommentar

Jo…jeg er klar over at jeg flere gange har skrevet, og ikke mindst stærkt påpeget på mine kurser, at man ALTID skal have sit kamera med sig.

Har du ikke dit kamera med dig, så får du heller ikke muligheden for at skyde lige netop det der fantastiske “presse” billede fordi du er det rette sted på det rette tidspunkt.

MEN…nej, jeg har ikke mit store Nikon D800 kamera med mig over alt. Jeg lever ikke af at være fotograf, og der er gange hvor det må blive i bilen og måske helt der hjemme.

Og så er det jo lige at kameraet i ens mobiltelefon bliver en handy og smart lille ting.

Idag var jeg omkring Bispebjerg Hospital og observerede dette groteske scenarie.

1391437_10151699666846123_422745342_n

Her serveres maden til patienterne. Fadene står fremme. Vi er ude på gangen på “Medicinsk Akut Modtagelse”. Kort forinden har jeg set en alt-mulig-mand forsegle døren ind til en isolationsstue med bredt rødt tape. På døren står der advarsler om hvordan personalet skal forholde sig, hvis de skulle ind på stuen. Det skal de ikke længere, nu døren er forsejlet. Bemærk det røde stykke tape, der er spændt foran døren (og hen til maden). Yderst til venstre står den vogn hvor læger og sygeplejersker kunne tage masker, hansker, mv. inden de gik ind på stuen.

Man siger jo at mange folk bliver syge af helt andre sygdomme, når de indlægges. Kunne dette være en af årsagerne ?  (Vi bestilte mad hjemmefra).

Men tilbage til fotografiet….havde det ikke været for kameraet i min mobiltelefon, så havde jeg ikke fået taget dette billede, og derved dokumenteret det – i mine øjne – groteske her.

Det er hørt før – fotojournalisterne udfordres af alle os “amatører”, der hurtigt kan tage billederne, netop fordi vi tilfældigvis er på den rette plads på det rette tidspunkt og tager vores kamera frem.  Og igen netop et godt argument for at have et godt kamera i sin mobiltelefon.

 

At være pressefotograf er et uddøende erhverv.

8. august 2012 Skriv en kommentar

Kategorier:Sjov :-) Tags: ,

Absolut værd at se udstillingen med Steve McCurrys billeder

21. juni 2012 2 kommentarer

Jeg havde fået en invitation til ferniseringen på Steve McCurrys billeder i Øksnehallen i Købemhavn og glædede mig til at nyde hans mange billeder, men også høre ham fortælle om sine billeder.

Fantastisk udstilling og en flot måde at præsentere hans mange billeder på. Væggene var sorte og hvert billede var oplyst. Epson stod bag den flotte kvalitet i de store prints.

Som jeg har blogget om tidligere, så har jeg altid været fascineret af hans billeder af folk. McCurry hara den der fantastiske evne til at gå helt tæt på folk, og få nogle fantastiske billeder.

Under introduktionen blev han bl.a. stillet spørgsmålene til hvordan han lige tog disse billeder. Han forklarede at han altid spurgte, og mange havde ikke noget i mod at han fotograferede dem. Men hvis de havde så gik han blot videre.
Men mere  interessant var hans tilgang til at tage ovenstående berømte billede af den afghanske pige. Han var kom til denne flygtningelejr og til en telt, der var indrettet som et klasselokale for piger. Idet han trådte ind i teltet så han med det samme denne pige, og vidste at hende måtte han fotografere. Men hans erfaring havde også lært ham, at hvis han straks fokuserede på denne pige, så kunne han risikere at hun trak sig væk eller at han ikke ville kunne opnå den ro i hendes ansigt, som han stræbte efter at fange. Derfor lagde han denne simple plan at fotografere klassen generelt og derefter de andre piger. Herved følte hun sig ikke som noget særligt, men også at hun da også ville være en af flokken, der fik taget billeder.

Det var spændende at høre hans egne version om rejsen tilbage efter billedet, og også at der f.eks. blev oprettet en skole for piger, skabt en fond i hendes navn, men ikke mindst at han kunne takke hende for at være det billede, som resten af verden forbinder med den ulykkelige situation, som det afghanske folk befinder sig i.

I går havde jeg et indlæg, hvor fotografen Jimmy Hickey forklarede sin måde at fotografere på. Helt i tråd med McCurry så drejer det sig om at have en plan, kombineret med tålmodighed.

Well…det var en fantastisk udstilling med mange meget gribende billeder. Udstillingen kører nu frem til den 29. juli, og gør dig selv den store tjeneste at gå ind og se udstillingen. Giv dig god tid, så du også kan se dokumentarfilmen om Steve McCurrys rejse tilbage til Afghanistan for at finde frem til pigen på det berømte billede.
Klik her for at læse mere om udstillingen.

Ps.: Billederne er taget med det Olympus OM-D E-M5 kamera, som jeg bloggede om forleden (link). Ingen flash. ISO 12800 (!)