Arkiv

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Saml din inspiration på Pinterest

29. november 2016 Skriv en kommentar

Vi bliver alle inspireret af andres billeder.

Af og til bliver jeg inspireret af et billede enten i dets komposition, historie, posering, farvevalg, eller andet. Så vil jeg gerne gemme dette billede.

Andre gange har jeg en bestemt opgave, fx. fotografering af en gravid kvinde, hvor jeg har brug for at samle nogle ideer i form af billeder. Disse billeder gør det lettere at vi “taler samme sprog” under forberedelsen og naturligvis under selve fotoshootet.

Jeg har prøvet forskellige værktøjer og er nået frem til at benytte løsningen Pinterest til at administrere mine samlinger af bla. inspirationsbilleder.

pinterest

Pinterest er nu så anerkendt at mange andre hjemmesider lader dig “pinne” billeder på din Pinterest konto.

Fx. lader fotosiderne 1x.com og 500px.com dig pinne. Mine blogindlæg kan du også pinne.

Du har mulighed for at oprette forskellige opslagstavler, som du kan dele med andre. Du kan naturligvis også dele enkelte billeder fra dine opslagstavler.

Du har også mulighed for at gøre dine opslagstavler “private” så kun du kan se dem. Du kan ikke dele disse mapper eller billeder på sædvanligvis. Men du kan invitere en anden Pinterest bruger til at se dine billeder.

Endelig har Pinterest en god søgemotor, så du finder sikkert mange inspirerende billeder og artikler ved at søge herinde.

 

Modelkontrakt -brug gerne denne.

8. oktober 2016 2 kommentarer

Det er altid en god ide at have en skriftlig aftale mellem fotograf og den fotograferede.

Hen over sommeren 2016 kørte en sag i pressen om en kvindelig model, der følte sig ført bag lyset af fotografen Mathilde Grafström. Fotografen fik sine billeder af nøgne kvinder udstillet på plancher i København.

Jeg udarbejdede en kontrakt for en del år siden, som siden er blevet benyttet af mange fotografer, men også redigeret i.

Og her kommer et af problemerne: modellerne kan ofte være ganske uvidende om hvad en god kontrakt bør indeholde. For eksempel, så havde min kontrakt en pasus om ikke at måtte videregive billederne til 3. mand. Slettes denne, så kan en fotograf reelt forære sin kammerat billederne, og denne kan derpå sælge billederne. Der har også været historier om billeder, der er blevet brugt til en reklame for et politisk parti, som modellen slet ikke sympatiserede med.

Desværre er det ikke ualmindeligt at modellen først bliver præsenteret for kontrakten EFTER shootet (ikke nødvendigvis pga. uærlige intentioner fra fotografens side!).

Jeg har tidligere skrevet en længere artikel, hvor jeg opfordrer modellerne til selv at lave deres kontrakt, som de så kan sende til fotografen INDEN shootet. Herved står modellerne ikke ude på et shoot og skal forholde sig til juraen. Især forældre til modeller, der er under 18 kan udfærdige og underskrive en aftale inden modellen tager afsted til et shoot. Du kan læse artiklen her.

Endelig oplever fotografer desværre også at modeller ønsker at træde ud af den indgåede aftale, når først billederne er leveret. Fotografen mødes pludselig med krav (og trusler) om at billederne ikke må benyttes på fotografens hjemmeside. Det er heller ikke i orden.

Jeg har siddet idag og opdateret min gamle kontrakt. Jeg har lavet en ny Word-version 7, som er lige til at udfylde. Den er låst, således at teksten ikke kan redigeres, dog kan de forskellige forhold krydses af.

kontraktv7

Udfyld kontrakten med dine kontaktinformationer og afkryds de forhold, som du mener skal være gældende for shootet. PDF derefter aftalen og send den til din model/fotograf, som nu kan udfylde den. Husk at i begge skal have en underskrevet kopi med hjem.

Du kan hente en kopi af kontrakten her

Læs også min lange artikel om generelle fif og trick til modelfotografen og modellen her.

 

 

Ferie tips: Tablet med SIM korts mulighed

30. maj 2016 Skriv en kommentar

I forbindelse med en workshop jeg var med til at afholde i går for Danske Nikon Entusiaster, så skulle jeg fremvise mit mobile flow.

Mit mobile flow vil sige de sager, som jeg har med på mine rejser.

Jeg har tidligere skrevet en serie indlæg om dette flow. Du kan læse dem her.

Siden jeg postede disse indlæg, så er jeg komet på en lille smart fidus, som i lige skal have med her.

Jeg har i dag en Samsung Tab S2, som jeg bruger i  mit mobile flow. Denne har mulighed for at indsætte et SIM-kort!

galaxy-tab-s2_gallery_front_black.png

Når jeg så ankommer til Langbortistan, så køber jeg et lokalt taletidskort med mobildata, som jeg indsætter i denne tablet.

Nu er jeg på nettet, mv. på denne tablet og ikke fra min smartphone (med dyre roamingtakster). Ja, jo, siger du…du kan da bare sætte dette kort i din smartphone. Nej, for så kan man ikke kontakte mig på mit normale nummer. Jeg har stået i en situation i et land, hvor Udenrigstjenesten skulle have kontakt til alle danskere, og derfor sendte en sms ud til alle de danske numre, der befandt sig i landet. Hvis jeg skifter mit sim-kort ud, så har de ikke den mulighed længere.

Så kan jeg naturligvis tage en gammel telefon med i stedet for at sætte simkortet ind i min tablet, men så skal jeg også slæbe den med.

Nej ind med et lokalt simkort i min tablet.

En bonus ved dette er at sætte min tablet op til “Internetdeling”, hvorved familen også lige kan få checket deres mails og Facebook til lokal data takst.

Og så er der lige en yderligere bonus ved at vælge en android smartphone/tablet fremfor en iPhone/iPad. Nogle lande har lukket ned for f.eks. Gmail, Twitter, Facebook, mm. Det kan de gøre ganske effektivt på en iOS enhed. Men jeg har erfaret nu et par gange, at på en android enhed, så kan man downloade en app, som via en proxy server et eller andet sted, alligevel kan få adgang til Facebook, mv 😉

 

 

 

God og billig Powerbank

30. maj 2016 1 kommentar

Forleden faldt jeg over dette tilbud i Føtex:

Trust

Denne Powerbank har 2 USB udgange, begge på 5 volt, hvor den ene er på 1 mA og den anden 2,1 mA. 10.000 mA svarer vil til 3-4 opladninger af din iPhone.

Smartphones og tablets kan blive opladet med denne på farten, men f.eks. også min rejseharddisk fra Western Digital.

Har købt den allerede. Virker perfekt. Dog er der ikke oplader stil med (det samme som du bruger til din smartphone).At der også er en lygte i den, er da kun et lille plus.

Lidt til begynderen

16. april 2016 Skriv en kommentar

En af de vigtigste regler indenfor bl.a. fotografiet er Det Gyldne Snit eller Rule of Thirds.

Prøv selv at studere billederne og se om du er enig:

RuleofThirds

Street fotografering

6. august 2015 Skriv en kommentar

Street fotografering er en svær gren indenfor fotografiet.

Svær fordi man kommer tæt på folk, der egentlig ikke lige havde forestillet sig at de skulle fotograferes.

Jeg har det svært ved at gå hen til fremmede folk og spørge om jeg må tage et billede af dem. Det er grænseoverskridende. Jeg har talt med et par “ofre” som forklarer det således: “du tager noget med hjem af os, som vi ikke ved hvordan du bruger!” På sin vis giver det god mening.

Hertil må jeg også konstatere at der er forskel på om du stiller dig op med et lille kamera eller et stort Nikon D800 kamera. Det store kamera definerer dig straks – hos de fleste – som “professionel fotograf” og ikke turist.

Når jeg rejser, så foretrækker jeg at betragte den lokale befolkning. Jeg elsker at sidde på en cafe og se folk der går forbi.  Hvor er de på vej hen? Hvor kommer de fra? Har de haft en dejlig dag? Har de haft en speciel oplevelse i dag?

Jeg øver mig på at komme helt tæt på folk, og får oftest et venligt smil, når jeg tger kameraet fra øjet og smiler til dem.

image

image

image

image

Kategorier:Uncategorized Tags:

Glem ikke dit kamera.

2. august 2015 Skriv en kommentar

Jeg har skrevet et blogindlæg om det før!
Så dette indlæg er for det første en erkendelse og derefter et spark i mig egen ende, og sekundært et ønske om at du – kære læser – lærer af mine fejl.

I en portræt artikel om en kendt paparazzi fotograf bad journalisten denne mand om et godt råd til læserne. Den kloge mand opsummerede hans mivs erfaringer i ordene: Husk dit kamera!

i  min kalender har jeg noteret månens faser, dvs. fuldmåne. Så dette lå i underbevidstheden, da vi forleden skulle køre noget familie til lufthavnen. Bare lige til lufthavnen og hjem igen. På vej ud af døren kiggede jeg på kameraet, men valgte at lade det blive, for det var jo en kort tur.

På vejen hjem var alle skyer trukket mod land og månen stod rød og flot. Og jeg havde ikke mit kamera med 😦
Alligevel stoppede jeg op og tog dette billede. Nok mest for at minde mig om ALTID at have mit kamera med mig!

image

Kategorier:Uncategorized Tags: