Arkiv

Posts Tagged ‘Udstillinger’

Flot udstilling af Solkær i Øksnehallen: “Surface”

16. juni 2015 Skriv en kommentar

Den anerkendte danske fotograf Søren Solkær har benyttet de sidste 3 år til at forfølge en ungdoms passion. Han satte sig for at fotografere nogle af de kendeste street-art kunstnere i verden.

PIXOTE_resize

Søren Solkær er tidligere kendt for sine fantastiske portrætter af bl.a. kendte musikere og har flere udstillinger bag sig.

I dag stod Søren for et foredrag af sine billeder, som netop nu udstilles i Øksnehallen i København. Det var en fantastisk oplevelse og fantastiske billeder.

Søren fortalte om sit projekt, der gik ud på at få kontakt til disse streetart kunstenere, som ofte lever i det skjulte. Han havde sat sig for at ville fotografer disse sammen med deres kunst og samle disse i en bog. Han fortalte sjove anekdoter fra de forskellige fotosessions: om at fotografere disse kunstnere uden nogen siden at se deres ansigter, om at møde andre i en mørk park i New York, men også om deres forskellige kunstarter: fra “almindelig” grafitti, stencils, rip-offs og hæklet kunst.

Solkaer1

Søren er en spændende fotograf og ganske ydmyg i sin fremtoning. Jeg tror at det er en af hans styrker, når det kommer til at fotografere folk med store personligheder. Han fanger fint deres rebelske attitude, deres stolthed og deres budskaber med deres street-art.

Solkaer3

Han fortalte at hans projekt ikke stoppede med udgivelsen af denne bog og disse udstillinger. Han havde stadigvæk nogle kunstnere, eller “skalpe”, som han kaldte det med et smil på læben, som han gerne ville fotografere. Jeg spurgte ham hvilken skalp, der ville være kronen på værket (og havde en god ide om hans svar). Med et smil og sin ydmyghed, så var Bansky, den kunster som han aller helst ville fotografere. Han regnede dog ikke med at Bansky ville være med. “Måske hvis han kommer på forsiden af min næste bog”, smilede Søren.

Jeg spurgte ham til hans favorit billede. Han pegede på billedet herunder til højre, som værende det billede, hvor alt gik op i en højere enhed: kunstneren foran sin kunst, tolkningen af billedet og dets spejling i vandet.

Solkaer2

Jeg vil ikke finde dette billede på nettet, men blot bruge det billede jeg tog med min smartphone. Jeg vil lade det være op til dig selv at vurdere dette billede, når du besøger udstillingen i Øksnehallen. Læs mere her på Øksnehallens hjemmeside.

Udstillingen løber frem til d. 29. juli. Der er åbent mellem 11 og 18, om onsdagen helt til kl. 21.

Har du en interesse for street-art i dens forskellige genrer, men også fantastisk gode billeder fremvist på helt store formater, så brug et par timer på at besøge denne udstilling. Du bliver ikke skuffet!

I forbindelse med Outdoor Surface fortalte Søren, at 6 kendte street-art kunstnere i de forgangne uger havde pyntet 6 forskellige gavle i københavn. Du kan se dem her:

  • Oehenschlægersgade 76 – Kunstner: Dal East
  • Gasværksvej 34 – Kunstner: Roa
  • Saxogade 71 – Kunstner: Maya Hayuk
  • Tullinsgade 1 – Kunstner: Huskmitnavn
  • Tullinsgade 21 – Kunstner: Conor Harrington
  • Vesterbrogade 60 i baggården – Kunstner: Borondo
Reklamer

Lav en speciel DIY-julegave

16. december 2014 1 kommentar

Har du endnu ikke fået købt dine julegaver ? Har du ventet på en afklaring omkring Mayaernes dommedags profeti? Eller har du blot været doven?

Jamen her er så gaven til fotografen, der ønsker at lave en speciel do-it-yourself gave.

Alt hvad du skal bruge er

  • en masonitplade i A4 størrelse
  • trekantet liste, ca 4 meter
  • trælim
  • 2 billeder i højformat i A4 størrelse
  • en hobbykniv
  • alm. lim

Billedet herunder skulle fint demonstrere hvordan du laver denne julegave.

Julegave

Du kan naturligvis både lave billedet større eller i vandret format. Men jeg vil anbefale dig at lade listerne være lodret 🙂

Udstilling: World Press Photo 2014

11. oktober 2014 Skriv en kommentar

Så udstiller Politiken igen årets vinderbilleder fra den mest prestige fyldte fotokonkurrence blandt pressefotografer: World Press Photo.

Her er igen tale om fantastiske billeder. Billeder, der bringer minderne frem om hændelser i det forgangne år. Og det er sjældent at det er de skønne og gode minder, som årets pressebilleder skildrer.

Hvem husker ikke Taslima Akhters tragiske billede fra Bangladesh, hvor en tøjfabrik styrtede sammen?!

Bangladesh

Klik på billedet for at se flere billeder

Konkurrencen blev første gang afholdt i 1955.

I år deltog 5.754 fotografer, fra 132 forskellige lande. som indsendte 98.671 billeder  til bedømmelse.

Juryen valgte at præmiere 53 fotografers arbejde

Vinderbilleder fra World Press Photo 2014 vil fra 3.- 29. oktober  2014 være udstillet i Pressen i Politikens Hus.

2014-10-04 12.56.43

Klik for at læse mere om udstillingen

Udstillingens åbningstid er mandag, tirsdag og fredag fra 10 – 18. Lørdag og søndag 11 – 18. Onsdag og torsdage 10 – 21. Prisen er kr. 75  (voksen).

Adressen er Pressen, Politikens Hus på Rådhuspladsen 37, København V. Indgang gennem porten til venstre for svingdøren.

mzl.scgdqihe.175x175-75Inden du besøger udstillingen kan jeg anbefale dig at downloade udstillingens app til din smartphone. Her kan du læse mere om billederne (tekniske oplysninger), men naturligvis også om fotografen og billedet. Du finder app’en ved at gå ind på dette link i browseren på din smartphone: www.worldpressphoto.org/app/

Jeg fascineres altid over disse fantastiske billeder, som her er blæst op i stort format, hvilket giver en fantastisk oplevelse.

Du kan også se en udstilling med Politikens kendeste pressebilleder fra det forgange år.

Absolut en værd-at-se udstilling, der efterlade stærke indtryk.

2014-10-04 12.56.54

Verdens vildeste actionsport og adventurebilleder udstilles i København

11. oktober 2014 Skriv en kommentar

I forbindelse med Kulturnatten i København åbnede en udstilling med verdens vildeste actionsport og adventurebilleder på Nytorv i København.

7674319-red-bull-illume

Her er vilde billeder af snowboardere, udspringere, surfere og andre vovehalse.

Over 28.000 billeder blev indsendt og heraf har juryen udvalgt de 50 billeder, som udstilles nu og frem til den 18. oktober.

Udstillingen er gratis og sponseres af Red Bull.

Læs mere her på Red Bulls hjemmeside her.

Flot fotoudstilling på Gl. Holtegaard om den franske fotograf Robert Doisneu

19. april 2014 Skriv en kommentar

robert-doisneau
En af de gamle ikoner indenfor fotografiet Robert Doisneau kan nu opleves på museet Gl. Holtegaard, i Holte nord for København.

Doisneau skød nogle fantastiske flotte og følsomme streetfoto i Paris’ gade tilbage i ’40- og ’50erne. Han blev inviteret til at blive optaget blandt den meget anerkendte gruppe af Magnum fotografer, inviteret af en af Magnums stifter, selveste Henri Cartier-Bresson.

Hans nok mest kendte billede er “Kysset” eller på fransk “Le Baiser de l’Hôtel de Ville”, som du kan se herunder. Billedet af de unge par, kom til at blive et symbol for ung kærlighed i Paris. Billedet var i Life d. 12. juni 1950.

Kvinden på billedet fik et signeret print af fotoet , som hun i 2005, 11 år efter Doisneau’s død, solgte for den nette sum af godt 1.150.000 danske kroner.

le-baiser-de-lhc3b4tel-de-ville-1950-photo-robert-doisneau_resize

 

Frem til søndag d. 6. juli udstilles cirka 70 af hans billeder på Gl. Holtegaard. Det er første gang af hans billeder fremvises i Danmark på denne soloudstilling. Udstillingen er åben hver dag fra 11 – 16, og til kl. 17 i weekenderne (mandag lukket, dog ikke 2. påskedag)

 

For mange år siden stod jeg i kælderen og rodede med fikservæske og fremkaldte mine sort-hvid billeder, som jeg havde taget med min fars Nikon F3 kamera. Her skulle alt indstilles. Blændetal, lukketid, ISO-værdi og fokuseringen. Jeg anede ikke om mine billeder var gode. Var de uskarpe ? Havde fokus været præcis? Og hvad med lyset?

I dag sidder jeg med et digitalt kamera, som hjælper mig på alle de mange måder, som du – kære læser – nok kender. Men det efterlader også en stor ydmyghed inde i mig, når jeg nyder disse gamle analoge fotografers arbejde. Deres mestrede teknikken i deres kamera til fulde. De havde kompositionen og lyset under fuld kontrol. Og det gør deres billeder ikke mindre end fantastiske!

Når jeg ser deres billeder på forskellige udstillinger, så kan jeg ikke lade være med – efter at have nydt selve billedet – at tage de tekniske briller på og studere deres teknik. Tag nu billedet her over, hvordan Doisneau får sat den rette mænge sløring på baggrunden, men også en lukketid, der gør at man fornemmer at folkene bag det kyssende par går forbi.

Jeg glæder mig til at besøge udstillingen 🙂

 

Årets Pressefoto 2013/2014

3. marts 2014 Skriv en kommentar

Landets bedste pressefotos bliver fremvist på Det Nationale Fotomuseum i den kommende tid.

Det Nationale Fotomuseum ligger i København og er en del af Det Kongelige Bibliotek.

den_sorte_diamant_brian_bergmann

Fotograf: Brian Bergmann

Fotomuseet har til huse på Den Sorte Diamant i København, og udstillingen løber fra den 15. marts til den 11 april 2014.

Her er et uddrag fra pressemeddelelsen:

Landets bedste pressefotografier og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto, og for femte år i træk danner Det Kongelige Bibliotek rammen om en udstilling af dette års ypperste skud. Udstillingen viser foruden vinderbillederne et udvalg af det bedste blandt de mange indsendte billeder. Samtidig får man indblik i dommernes vurderingsarbejde. 

Pressefotografiet har mere end 125 år på bagen. Det er en veletableret genre, der dog stadig går nye veje. I takt med at mobilkameraer er blevet hvermandseje, har pressefotograferne ikke længere monopol på at rapportere fra nyhedernes brændpunkter. Til gengæld udvikler de nye former for fotojournalistik, der både involverer levende billeder og afsøger nye kunstneriske udtryk.

Vivian Maiers 10.000 ikke fremkaldte street-billeder

28. november 2013 1 kommentar

Det hele begyndte med at John Maloof besøgte et auktionshus tæt på hans bopæl. Her havde man en stor kasse med en masse negativer og en masse ikke-fremkaldte film med på auktionen. John Maloof ender med at købe denne kasse for ca. 2.000,-.

Det skulle vise sig at billederne i denne kasse, skulle gå hen og ændre den måde man opfatter stilen “street-fotografering på, set i det historiske perspektiv.

Nu afdøde fotograf Vivian Maiers havde igennem 1950- og 1960’erne fotograferet hverdagen på gaderne i bl.a. Chicago, USA.

Vivian Maier_1

Hun arbejdede som barnepige i godt 40 år og levede et meget stille liv. Hendes billeder, negativer og ikke-fremkaldte film gemte hun for omverdenen. Hun levede i fattigdom  henimod slutningen af hendes liv, og bl.a. derfor blev hendes ejendele auktioneret bort og det var her i 2007 at hobby-historikeren John Maloof faldt over denne kasse med glemte billeder.

Desværre gik Maiers bort i 2009 og nåede aldrig at få del i den berømmelse, som hendes fantastiske billeder har givet hende. Mange regner hende på højde med f.eks. fotograferne Diane ArbusRobert Frank og Henri Cartier-Bresson, som regnes for den epokes absolute bedste fotografer.

Der er mange der mener at hun har været banebrydende forstået på den måde at hun kommer ganske tæt på de folk, som hun fotograferer, og formår at fange dem uden at de poserer.

Her er et par af hendes billeder, som fascinerer mig. Klik på selvportrættet af Maiers øverst her for at se flere af hendes fantastiske billeder.