Archive

Posts Tagged ‘Udstyr’

Find dit stjålne udstyr eller folk, der bruger dine billeder.

15. juni 2015 Skriv en kommentar

Tilbage i januar 2014 skrev jeg et blog indlæg om en gratis service, som hjælper med at finde dit stjålne udstyr. Lenstag.com er en service, hvor du skriver dit udstyr ind og oplyser bl.a. udstyrets serienummer.
Hvis det bliver stjålet, kan du logge ind på din konto og melde dit udstyr stjålet, hvorefter Lentag vil generere søgbare sider med dit stjålne udstyr.

Og bedre blev det, da jeg fik stjålet mit udstyr under en rejse til Barcelona.

Lenstag

Klik på billedet her for at læse det tidligere blog indlæg.

Nu kommer Lenstag med en ny service.

Her til aften modtog jeg en email fra Lenstag, der ville oplyse mig at services havde fundet nogle billeder taget med mit Nikon D800 (som dog ikke blev stjålet i Barcelona).

Lenstag500px

Servicen Lenstag oplyser blot at disse billeder fundet på fotosiden 500px,com er taget med mit kamera.

Nu er det billeder, som jeg selv har lagt på 500px, så det er helt fint. Men ikke desto mindre er det da smart at Lenstag checker et af de mest populære fotosites.

Services kan derved også check om der skulle være nogen, der poster mine billeder, som værende deres.

Jeg kan kun opfordre dig til at læse min tidligere indlæg om denne service og så tilmelde dig (inden du mister dit udstyr).

Se videoen om børns reaktion til et “gammelt” kamera.

13. november 2014 1 kommentar

“Af børn og fulde folk skal man høre sandheden” siger et gammelt ordsprog.

Det gamle analoge kamera, hvor man skulle indsætte en film, har på det sidste genvundet lidt popularitet, nok primært pga. Lomography kameraerne og så generelt bare en retro interesse.

Når jeg har undervist nybegyndere, så har jeg stået med unge fotografer, der har kigget underligt på mig, når vi har talt om “gamle dage” og hvordan man indsætter en film, ja sågar måtte sætte lukketid, blænde, ISO, fokus helt selv.

Det gør også denne lille video ganske underholdende. Her bliver en gruppe unge mellem 7 og 13 år konfronteret med et kamera. Det kommer der nogle sjove udtalelser ud af.

 

Update på batteri fra batteries-online.dk

29. oktober 2014 1 kommentar

Kort før sommerferien skrev jeg et review på uoriginale batterier til mit Nikon D800 kamera (link). Man må jo aldrig løbe tør for batteri, og slet ikke på den kommende sommerferie.

Jeg testede et batteri fra batteries-online.dk og fandt det billigt og det så ud til at virke fuldt ud på linie med mine originale batterier.

Nu har jeg testet batteriet over et par måneder, og på det seneste har jeg konstateret

  • – at det meget hurtigt mister strømmen
  • – at ved en opladning natten over, så er batteriet stadigvæk kun 70% opladet.

Batteri

Med andre ord, så virker batteriet ikke længere 😦

Jeg har naturligvis kontaktet virksomheden, som mener at der er tale om et defekt batteri, samt at man ville fremsende et nyt. Det er endnu ikke modtaget.

Jeg er reelt i tvivl om det ikke blot er kvaliteten, der er dårlig. Jeg har tidligere benyttet uoriginale batterier til mit Olympus kamera og dem havde jeg aldrig problemer med.

UPDATE: 2 dage efter dette indlæg, som kom erstatningsbatteriet ned posten. Nu tester jeg dette i et stykke tid og konstaterer forhåbentligt at det først tilsendte blot var defekt.

Kategorier:Udstyr Tags: , ,

Tid til at anmelde min nye LCD Viewfinder

20. august 2014 Skriv en kommentar

Ved et fotoarrangement på Orø fik jeg mulighed for at teste forskellige LCD viewfinder.

NikonD600_lcd_viewfinder

En LCD viewfinder er reelt et forstørrelsesglas, der samtidig holder lyset ude, så du kan vurdere dit billede.

Jeg tror, at alle fotografer har forsøgt at danne sig et indtryk af især  skarpheden af et billede på kameraets LCD skærm og troet at det var et skarpt billede. Blot for at konstatere hjemme foran den store PV skærm, at  skarpheden ikke var perfekt alligevel.

Men denne LCD viewfinder har man mulighed for at de billedet ordentligt, og zoomer man ind, så holdes lyset ude og man får en klar ide om resultatet.

Dimsen kan også bruges hvis man benytter sit DSLR-kamera til at videofilme med. Lyset holdes ude, og man får et klart indtryk af hvad det er man filmer.

Der findes flere modeller. De adskiller sig på følgende områder

  1. glas linse eller plastik
  2. kan de sidde fast på LCD skærmen (som nedenstående, hvor man klistrer en metalskinne på LDC-skærmen, og så er der små magneter i LCD-viewfinderen
  3. hvordan slutter søgeren til om øjet
  4. kan den indstilles til folk, der bruger briller
  5. og naturligvis: hvor meget forstørrer den.

Det hele har en betydning for prisen.

Viewfinder 1Jeg valgte at købe den billigste model, som jeg fandt på eBay. Den fungerer efter hensigten, men da jeg bruger briller, og ikke kan regulerer linserne til dette, så må jeg løfte LCD-vieweren lidt væk fra LCD skærmen, hvorved der slipper lys ind. Men til gengæld kostede den lige lidt over kr. 100, incl fragt, hvor imod en lCD-viewfinder, der kan indstilles til brille folket, let koster min. kr. 500,-

Denne model kostede mig som sagt Dkr. 123,-

Man fastmonterer denne metalfirkant på venstre på LCD skærmen, og magneter holdes LCD viewfinderen på pladsviewfinder2, hvilket kan være nyttigt (bl.a. hvis din model også skal se billedet under shootet)

Her er et link til den, jeg købte på ebay. Husk at sikre dig at den passer til din skærm og ikke er mindre.

 

 

 

Kategorier:Gadgets Tags:

Nyt batteri til mit Nikon D800

25. juni 2014 1 kommentar

Jeg har skrevet det mange gange i denne blog og i mine artikler på min hjemmeside: løb ikke tør for batterier.

Der er ikke noget mere kedeligt end at løbe tør, for eksempel fordi man har brugt den indbyggede blitz inde i kirken. Mange glemmer åbenbart, at den indbyggede blitz bruger en masse kraft fra samme batteri.

Har du en GPS-enhed, så får denne strøm fra et og samme batteri.

Er man afsted på ferie, så skal man have ekstra batterier med sig!

Og batterier behøver ikke koste en formue. Man kan sagtens bruge uoriginale batterier. Det har jeg gjort nu af flere omgange, og aldrig haft problemer.

Så står du og skal investere i et nyt batteri, så har jeg her lavet en lille prissammenligning på et batteri til mit Nikon D800.

Nikon-EN-EL-15-batteryMine krav til et batteri er:

  • Model EN-NL 15
  • 7.0 Volt
  • Lithinium-ion (Li-ion) batteri.
  • 1900 mA, dvs. styrken i batteriet
  • CE-mærket

Så er lille tur rundt på nettet gav følgende informationer:

Batteribyen.dk – Kr. 699 (originalt)

  • kr. 299,- men så kun 1400 mA

ImageHandlerBatteries-online.dk – Kr. 365,-………………………………………………………>

Inkclub.com – Kr. 759,-

B.J. Trading – Kr. 434,- (originalt)

Computersalg – Kr. 440,-

Kamerahuset – Kr. 695,- (originalt)

Foto-C – Kr. 798,- (originalt)

Batterier.dk – 259,- (kun 1400 mA)

Photoshop.dk – 695,- (originalt)

Nikons egen webshop – 795,- (originalt)

Activfoto.dk – 395,- ((kun 1400 mA)

  • tilbud på 3 stk. Duralcell 1400 mA batterier til kr. 695,-

 

 

Jeg havde sat det nye batteri fra Batteries-online under et fotoshoot i går, hvor jeg tog mange billeder. Jeg tog batteriet ud efter en længere og intens omgang billeder og batteriet føltes ikke “ophedet”. Jeg havde ingen performance problemer

 

 

en-el15Har du forresten checket dit originale Nikon batteri ? Nikon tilbagekaldte to partier tilbage i maj 2013, da disse overophedede og derfor kunne risikere at ødelægge kameraet!

Check dit batteri her.

Kategorier:Udstyr Tags: , ,

Sammenligning af kamera udstyrspriser på forskellige webshops

9. marts 2014 Skriv en kommentar

I forbindelse med et tyveri af mit udstyr, stod jeg overfor at skulle genanskaffe de mistede sager.

Forsikringsselskabet godkendte min skadesanmeldelse og fratrak selvrisiko. Jeg modtog opgørelsen på deres indkøbsportal Scalepoint.com. Her kunne jeg købe det mistede i de butikker/webshops, som samarbejdede med forsikringsselskaberne til favorable priser. Jeg kunne også vælge at få udbetalt erstatningsbeløbet til min konto.

Jeg startede med at undersøge Scalepoints priser og fandt hurtigt ud af, at der er billigere andre steder.

Derpå satte jeg mig for at undersøge, hvor jeg får dette mistede udstyr til den bedste pris på følgende webshops:

  1. http://www.activfoto.dk
  2. http://www.kamerahuset.dk
  3. http://www.photographica.com
  4. http://www.fotoc.dk
  5. http://www.goecker.dk
  6. http://www.vefafoto.dk
  7. http://www.kamerashop.dk
  8. http://www.photoshop.dk

Jeg valgte at sammenligne følgende produkter

  1. Nikon SB-910 Flash
  2. Nikkor AF-S 50mm 1,4G
  3. Tamron SP 70-200 2.8 Di VC til Nikon
  4. Nikon AF-S VRII 70-200 2.8G ED IF
  5. Nikkor AF-S 14-24 2.8 G

Jeg havde ikke bestemt mig for hvad jeg skulle købe, så selv om jeg har lavet en ialt graf aller nederst, så er det ikke det jeg endte med at købe.

Her nedenfor kan du se de 5 forskellige Nikon-relaterede produkter, samt priserne i de forskellige webbutikker. Aller nederst han jeg lagt de 5 produkter sammen, og forestillet mig at jeg købte det hele, for derved at se den samlede pris.

Nikon prissammenligning 09032014

 

Da jeg står og skal bruge udstyret midt i næste uge, så kontaktede jeg flere af disse billigste webshops, bl.a. for at sikre mig at det var på lager. Jeg lagde en besked ret sent på dagen hos activfoto.dk, men blev alligevel ringet op en halv time senere. Jeg forklarede hvad jeg skulle købe, og det blev straks undersøgt om det kunne leveres. Da deres lager og mit arbejde ligger tæt på hinanden, så foreslog de da, at de lige kom forbi på mandag med de bestilte varer. God service, må man sige 🙂

Så testvinderen er for mig:

Testvinder

Kategorier:Udstyr Tags: , , , ,

Hvorfra stammer ordet kamera ?

15. januar 2014 Skriv en kommentar

Har du nogensiden tænkt over, hvad ordet kamera egentligt betyder eller stammer fra ?

I det 5 og 4. århundrede før vor tidsregning beskrev en kinesisk filosof Mo Ti og senere de græske matematikere Aristotles og Euklid det, som vi senere kalder et “pinhole camera”.

Pinhole kamera

De gamle grækere benævnte dette med det græske ord ord “kamára”  (καμάρα – et hvælvet kammer), som  den arabiske forsker, matematiker og astronom Ibn al-Haytham (f. 965 – d.1040) arbejde videre med. Han regnes for faderen til de grundlæggende  principper bag optikker, som i dag indgår i alle kameraer. Han adopterede det græske ord til “Al Qamra”, så heraf har vi ordet kamera!

Så ved du det!

Kategorier:Causerier Tags: ,