Forside > Fotoshoots, Inspiration, Modelfotografering, Uncategorized > Modelkontrakt -brug gerne denne.

Modelkontrakt -brug gerne denne.


Det er altid en god ide at have en skriftlig aftale mellem fotograf og den fotograferede.

Hen over sommeren 2016 kørte en sag i pressen om en kvindelig model, der følte sig ført bag lyset af fotografen Mathilde Grafström. Fotografen fik sine billeder af nøgne kvinder udstillet på plancher i København.

Jeg udarbejdede en kontrakt for en del år siden, som siden er blevet benyttet af mange fotografer, men også redigeret i.

Og her kommer et af problemerne: modellerne kan ofte være ganske uvidende om hvad en god kontrakt bør indeholde. For eksempel, så havde min kontrakt en pasus om ikke at måtte videregive billederne til 3. mand. Slettes denne, så kan en fotograf reelt forære sin kammerat billederne, og denne kan derpå sælge billederne. Der har også været historier om billeder, der er blevet brugt til en reklame for et politisk parti, som modellen slet ikke sympatiserede med.

Desværre er det ikke ualmindeligt at modellen først bliver præsenteret for kontrakten EFTER shootet (ikke nødvendigvis pga. uærlige intentioner fra fotografens side!).

Jeg har tidligere skrevet en længere artikel, hvor jeg opfordrer modellerne til selv at lave deres kontrakt, som de så kan sende til fotografen INDEN shootet. Herved står modellerne ikke ude på et shoot og skal forholde sig til juraen. Især forældre til modeller, der er under 18 kan udfærdige og underskrive en aftale inden modellen tager afsted til et shoot. Du kan læse artiklen her.

Endelig oplever fotografer desværre også at modeller ønsker at træde ud af den indgåede aftale, når først billederne er leveret. Fotografen mødes pludselig med krav (og trusler) om at billederne ikke må benyttes på fotografens hjemmeside. Det er heller ikke i orden.

Jeg har siddet idag og opdateret min gamle kontrakt. Jeg har lavet en ny Word-version 7, som er lige til at udfylde. Den er låst, således at teksten ikke kan redigeres, dog kan de forskellige forhold krydses af.

kontraktv7

Udfyld kontrakten med dine kontaktinformationer og afkryds de forhold, som du mener skal være gældende for shootet. PDF derefter aftalen og send den til din model/fotograf, som nu kan udfylde den. Husk at i begge skal have en underskrevet kopi med hjem.

Du kan hente en kopi af kontrakten her

Læs også min lange artikel om generelle fif og trick til modelfotografen og modellen her.

 

 

Reklamer
  1. 12. februar 2017 kl. 14:14

    Modellen du omtaler her, bad mig lade være med at udstille billeder af hende med tydelige kønsdele på, hvilket jeg sagde ok til.

    Hun var derfor IKKE eksponeret på nogen uønsket måde på min udstilling på Nytorv i København sommeren 2016.

    Dette er en misforståelse opstået bla. fordi Ida Sørensen valgte at gå til medierne og fortælle denne løgnhistorie, men besøgte man udstillingen ville man kunne se at hendes billeder var så slørede pga størrelsen (3cm billeder) og den lave opløsning, at hendes kønsdele ikke kunne ses. Modellen fandt sig dog ikke tilfreds, så hun udøvede hærværk på min udstilling (indrømmet til mx.dk) og sagde at hun følte sig misbrugt, hvilket hun ikke var.

    Derfor beder jeg ejeren af denne blog rette indholdet i denne blog straks, så den passer med sandheden.

    Skulle beviser for mine påstande ønskes, kan jeg kontaktes på mail.

    • 18. februar 2017 kl. 22:31

      Kære Mathilde
      Hvad er det præcist i mit indlæg, som du føler dig krænket af?
      Blogindlægget omhandler nødvendigheden af en klar og utvetydig kontrakt udfærdiget og indgået inden et shoot.

  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: