Ferie tips: Tablet med SIM korts mulighed

30. maj 2016 Skriv en kommentar

I forbindelse med en workshop jeg var med til at afholde i går for Danske Nikon Entusiaster, så skulle jeg fremvise mit mobile flow.

Mit mobile flow vil sige de sager, som jeg har med på mine rejser.

Jeg har tidligere skrevet en serie indlæg om dette flow. Du kan læse dem her.

Siden jeg postede disse indlæg, så er jeg komet på en lille smart fidus, som i lige skal have med her.

Jeg har i dag en Samsung Tab S2, som jeg bruger i  mit mobile flow. Denne har mulighed for at indsætte et SIM-kort!

galaxy-tab-s2_gallery_front_black.png

Når jeg så ankommer til Langbortistan, så køber jeg et lokalt taletidskort med mobildata, som jeg indsætter i denne tablet.

Nu er jeg på nettet, mv. på denne tablet og ikke fra min smartphone (med dyre roamingtakster). Ja, jo, siger du…du kan da bare sætte dette kort i din smartphone. Nej, for så kan man ikke kontakte mig på mit normale nummer. Jeg har stået i en situation i et land, hvor Udenrigstjenesten skulle have kontakt til alle danskere, og derfor sendte en sms ud til alle de danske numre, der befandt sig i landet. Hvis jeg skifter mit sim-kort ud, så har de ikke den mulighed længere.

Så kan jeg naturligvis tage en gammel telefon med i stedet for at sætte simkortet ind i min tablet, men så skal jeg også slæbe den med.

Nej ind med et lokalt simkort i min tablet.

En bonus ved dette er at sætte min tablet op til “Internetdeling”, hvorved familen også lige kan få checket deres mails og Facebook til lokal data takst.

Og så er der lige en yderligere bonus ved at vælge en android smartphone/tablet fremfor en iPhone/iPad. Nogle lande har lukket ned for f.eks. Gmail, Twitter, Facebook, mm. Det kan de gøre ganske effektivt på en iOS enhed. Men jeg har erfaret nu et par gange, at på en android enhed, så kan man downloade en app, som via en proxy server et eller andet sted, alligevel kan få adgang til Facebook, mv 😉

 

 

 

Reklamer

God og billig Powerbank

30. maj 2016 1 kommentar

Forleden faldt jeg over dette tilbud i Føtex:

Trust

Denne Powerbank har 2 USB udgange, begge på 5 volt, hvor den ene er på 1 mA og den anden 2,1 mA. 10.000 mA svarer vil til 3-4 opladninger af din iPhone.

Smartphones og tablets kan blive opladet med denne på farten, men f.eks. også min rejseharddisk fra Western Digital.

Har købt den allerede. Virker perfekt. Dog er der ikke oplader stil med (det samme som du bruger til din smartphone).At der også er en lygte i den, er da kun et lille plus.

Lidt til begynderen

16. april 2016 Skriv en kommentar

En af de vigtigste regler indenfor bl.a. fotografiet er Det Gyldne Snit eller Rule of Thirds.

Prøv selv at studere billederne og se om du er enig:

RuleofThirds

Beskær dine billeder

17. september 2015 1 kommentar

Det har altid undret mig lidt, når folk kigger på deres billeder og kasserer et billede, fordi en fod på billedet, ser forkert ud. Billedet kan jo sagtens være et super godt portræt, hvis man lige beskærer billedet.

Men beskæringer kan også være med til at give det beskårede billede et helt andet budskab end originalen.

Den thailanske fotograf Chompoo Baritone fik lyst til at vise, hvordan en beskæring kan ændre et billede. Hans udgangspunkt var billeder, som ligger på det sociale netværk Instagram.

Hvert billede herunder viser et Instagram billede, men også dets beskæring ud af virkeligheden. Det er der kommet nogle spændende billeder ud af, som også ansporer mig til at have denne vinkel med, når jeg betragter andre folks billeder.

Instagram7

Instagram4
Instagram6

Instagram2

Instagram3

Instagram5

 

Instagram8

#refugeeswelcome – Street fotografering

13. september 2015 Skriv en kommentar

Jeg har blogget om denne genre af fotograferingen før: Streetfotografering.

I går valgte over 40.000 danskere at stå sammen ved en demonstration foran Christiansborg i København. Det giver mulighed for at skyde en masse billeder i denne genre. Der er stemning og mange stå gerne frem med deres budskaber.

Det er altså et godt sted at eksperimentere med streetfotografering.

Her er et par af mine billeder. Klik på et af dem og se flere fra denne demonstration.

 

 

“Marcipanhud” – hvordan laver man det i PhotoShop ?

6. september 2015 3 kommentarer

Når man fotograferer folk, især kvinder, så vil modellerne gerne have at deres hud ser pæn ud. Og vi fotografer vil også gerne have at billedet giver sig super godt ud. Og når nu vi tager billedet i RAW, og har stillet skarpt på ansigtet (øjnene), så kommer alle porrer, bumser, urenheder, ar, appelsinhud, osv. med.

Jeg har lavet en lille guide, der viser hvordan jeg har valgt at gøre det i Photoshop. Du finder artiklen under min Fotoskole eller her.

Efter jeg lavede denne lille guide, søgte jeg lidt rundt og på YouTube faldt jeg over denne lille video, som forklarer hvordan man med PhotoShop (Elements) skaber en flot glød over huden. Søg selv på Youtube og finde flere lignende tutorials

Så hvordan glatter vi dette ud, og opnår “marcipanhud”, som det vist er kommet til at hedde i daglig tale ?

Der findes en hel del små programmer, der kan gøre dette, som dog koster en del, og ikke alle med et rigtigt godt resultat. Men benytter man sig af Photoshop Elements, så kommer her en lille fif, som jeg selv benytter.

Start med at fjerne de “værste skønhedsfejl” ved at bruge værktøjet “Spothealing Brush Tool”. Marker derefter huden med bl.a. “Quick Selection Tool” og kopier huden til et seperat lag.
Herefter visker man de dele af dette lag væk, der ikke skal behandles. (Måske skal du lade læberne ligge i et lag for sig selv.)
Vælg nu filteret “Gaussian Blur”, og sæt radiusen til et sted mellem 10-15%.

Gæstebloggere søges til indlæg omkring modelfotografering

23. august 2015 Skriv en kommentar

Er du make-up artist eller har stået foran kameraet, som model, så læs videre 🙂

Hvordan får man gode billeder ?
Dette spørgsmål stiller mange fotografer sig tit.
Men, dette spørgsmål er lige så relevant for de personer, der befinder sig FORAN kameraet, uanset om det er bruden, der forbereder sig til gode bryllups billeder, modelaspiranten eller den, der gerne vil have et godt billede til sit CV.
Der findes en del hjemmesider, hvor fotografer kan finde gode råd fra andre fotografer, men jeg kan ikke finde mange danske sider/blogs, der kommer med gode råd til disse “modeller”!

ModelfotograferingJeg har igennem årene samlet en del råd sammen til en artikel på min hjemmeside. Arkiklen er blevet så populær, at den ligger som nr. 1, hvis du google ordet “modelfotografering”.
Jeg kan også se på statistikkerne på min blog, at mine logindlæg her om modelfotografering bliver læst af mange.

MEN…. jeg synes, at det kunne være interessant at udvide min blog med et tema, der har fokus på modelfotografering, og hvor der vil være relevante indlæg med gode råd, fra f.eks. andre modeller eller make-up artister, som har lyst til at dele deres viden og erfaring til både modeller, men også fotografer.

Fokus skal naturligvis være omkring “modelfotografering”, og din vinkel skal være tips og tricks fra modellens eller makeup-artistens side. Du kan også være fotograf, der f.eks. har gode råd til brudeparret. Det kan være henvisninger til Youtube klip, gode råd om poseringer eller make-up. Det kunne også være rettet til dem, der gerne vil gøre modelarbejde til en karriere og komme med råd til portefolie-mapper, mv.

Man skal ikke være fast skribent. Der er ingen forpligtelser. Der kan sagtens være mange forskellige skribenter.
Du skal naturligvis have lyst til at dele din viden og have lyst til at gøre det på skrift.  Alle indlæg bør underskrives med dit navn og gerne henvisning til f.eks. din Facebook profil. Repræsenterer du et bureau eller måske er makeup artist, så vil jeg til en vis grad “acceptere” reklame for dig selv 🙂

Har du blot én erfaring, som du vil dele, så skal den være velkommen 🙂

Skriv herunder i kommentarfeltet (bliver ikke vist), via Facebook eller på mail: info@thephotographer.dk