Archive

Posts Tagged ‘Årets Presse Foto’

Fantastisk film i biografen om at være krigsfotograf

4. maj 2014 Skriv en kommentar

BliOWI9CMAA9LG4

Forleden var jeg inde for at se en fantastisk film i biografen Dagmar (København). Filmen handler om en krigsfotografs liv og dilemmaer.

Fra omtalen af filmen har jeg klippet dette: Krigsfotografen Rebecca (Juliette Binoche) såres, da hun jager en kvindelig selvmordsbomber i Kabul. Hjemme forsikrer manden Marcus (Nikolaj Coster-Waldau) hende om, at han stadig elsker hende, men at han ikke længere vil leve i frygt og uvished. Især da parret har to døtre, Lisa og Steph, som behøver deres mor. Især Steph er ved at trække sig ind i sin egen verden, hvor der ikke er plads til hendes mor. Rebecca lover Marcus, at hun aldrig vil tage til en krigszone igen. Rebecca er dog stadig af den overbevisning, at hendes billeder kan gøre en forskel, så da hun tilbydes at fotografere i en flygtningelejr i Kenya, får hendes datter Steph får lov at tage med.”

thousandtimesgoodnight

Som en af verdens bedste krigsfotografer må Rebecca vælge at følge historien. Måske helt uden af hun reelt er klar over hvad hun er med til, mens det står på. Måske er denne indlevelse grunden til hendes fantastiske magtfulde billeder.

14041508462911103
Hovedrollen spilles af den skønne Juliette Binoche, som krigsfotografen Rebecca. Hendes mand spilles af vores egen Nikolaj Coster-Waldau, som selv forsøger at råbe verdenen op indenfor sit område.

Filmen er instrueret af norske Eric Poppe, der også har skrevet materialet til filmen.

 

 

Som fotograf, der selv har prøvet lige pludselig at stå midt i en krig, så gjorde filmen et stort indtryk.

Den gang fotograferede jeg slet ikke på samme niveau, som jeg gør i dag. Og slet ikke i sammen mængde af billeder (skyldes nok bedre udstyr i dag). Det var nok mere på udvidet-turist niveau. Jeg havde min kone og 3 børn med, og vi blev ganske overrumblet af den pludselige spænding i området, der førte til tung artilleri beskydning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi deltog aktivt i evakueringen af danskerne, og jeg tror det var med til at jeg ikke fik tid til at reflektere så meget over at tage billeder i dagene , hvor vi forberedte os (og de andre danskere) på at blive evakueret. Når jeg sidder og har filmen her i baghovedet, så forstår jeg hovedpersonens dilemma. Jeg har en masse billeder i hovedet og desværre ikke taget med mit kamera, som jeg gerne ville vise frem, bl.a. for at vise, hvor forfærdeligt lokale befolkningen måtte lide. En side, som jeg ikke så vist i danske medier.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFilmen rejser nogle spændende dilemmaer

  • et billede siger mere end 1000 ord, og har derfor magt
  • en forældres ansvar overfor sine børn ctr. selvrealiseringen
  • hvor langt vil man gå for dette ene magtfulde billede
  • hvorfor bliver man krigsfotograf, altså er klar til at risikere sit live for det ene billede ?

Hendes datter spørger “Var det billedet værd?” i en stærk scene.

Hovedpersonen Rebecca forklarer sine grunde til at blive krigsfotograf, med at hun var vred da hun tog sine første billeder, og vred over at “verden var mere interesseret i Paris Hilton, der træder ud af en bil uden trusser på” end en krig, der har ført til lige så mange døde (5 millioner), som 2. verdenskrig.

Jeg formoder at de fleste af jer, der læser denne blog, er fotografer på et eller andet niveau mellem nybegynder og professionel, og derfor kan jeg kun opfordre jer til at se denne film. Den tager fat i det “kick”, som lige det rettet billede giver. Jeg har prøvet det, og det adrenalin sus, som det giver, er fantastisk. Hvis du har set filmen, eller når du har set den, så vil jeg gerne høre din holdning til filmen, som en kommentar til dette indlæg.

Jeg ser frem til at nyde årets World Press Photo’s når de bliver vist i Danmark til efteråret (og måske blive en lille bitte misundelig).

Se traileren til filmen her:

Årets Pressefoto 2013/2014

3. marts 2014 Skriv en kommentar

Landets bedste pressefotos bliver fremvist på Det Nationale Fotomuseum i den kommende tid.

Det Nationale Fotomuseum ligger i København og er en del af Det Kongelige Bibliotek.

den_sorte_diamant_brian_bergmann

Fotograf: Brian Bergmann

Fotomuseet har til huse på Den Sorte Diamant i København, og udstillingen løber fra den 15. marts til den 11 april 2014.

Her er et uddrag fra pressemeddelelsen:

Landets bedste pressefotografier og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto, og for femte år i træk danner Det Kongelige Bibliotek rammen om en udstilling af dette års ypperste skud. Udstillingen viser foruden vinderbillederne et udvalg af det bedste blandt de mange indsendte billeder. Samtidig får man indblik i dommernes vurderingsarbejde. 

Pressefotografiet har mere end 125 år på bagen. Det er en veletableret genre, der dog stadig går nye veje. I takt med at mobilkameraer er blevet hvermandseje, har pressefotograferne ikke længere monopol på at rapportere fra nyhedernes brændpunkter. Til gengæld udvikler de nye former for fotojournalistik, der både involverer levende billeder og afsøger nye kunstneriske udtryk.

Farlig brug af vinkler, når man fotograferer

4. januar 2014 Skriv en kommentar

Jeg faldt over dette billede på Facebook og synes jeg vil viderebringe det her.

Jeg har selv oplevet at overvære en demonstration, for senere at se hvordan medierne talte om “mange tusinder deltagere” samtidig med at de viste billeder taget i samme vinkel, som det øverste billede.

Jeg husker at jeg var chokeret over mediernes misinformation og manipulation.

 

Vinkler

 

Dette indlæg har derfor 2 vinkler:

  1. Vi skal forholde os kritisk overfor de billeder, som vi får vist fra medierne.
  2. At du som fotograf skal huske at dine vinkler måske ikke viser det sande billede.

Se årets pressefoto på Brandts i Odense

2. maj 2012 Skriv en kommentar

Museet for Fotokunst i Odense (“Brandts”) viser for tiden 2 fantastiske udstillinger, som her lige skal have et ord med på vejen.

Jeg var lige forbi for at hilse på en FotoMarathon kollega, og benyttede lige lejligheden til at se udstillingen igennem inden min parkereringsbillet udløb.

Årsagen til dette blog indlæg er: Pressebilleder er mange gange stærkere i stort print end på skærmen.

Jeg har set de mange billeder her på nettet, og især vinderne, Men der er altså noget andet ved at se dem på væggen.

Måske har det noget at gøre med at vi tillægger billeder på skærmen en anden værdi, fordi vi ser så meget forskelligt på skærmen. Modsat er en udstilling en stor hvid væg, hvor billederne hænger, så du kun skal forholde dig til disse. At være på en fysisk udstilling, hvor du ikke kan lade dig distrahere af Facebook, mails, der tikker ind, musik, osv., så kan du her alene holde fokus på billederne.

Så bor du i Odense eller kommer forbi i perioden 21. marts til 6. maj, så kig forbi og nyd udstillingen.

Og når du så alligevel lige er på museet, så nyd også udstillingen af  “100 fynske billeder“.

Udstillingen er en markering af 100 året for danske pressefotografer, og består af 100 skønne billeder, der skildrer 2011 på Fyn.

Prisvindende fotograf støtter FotoMarathon 2012

11. marts 2012 Skriv en kommentar

Jeg kontaktede den prisvindende fotograf Mads Nissen her til aften, og spurgte om han ville være med til at levere emner til årets FotoMarathon konkurrence, som løber af staben i sidste weekend af August.

Prompte svarede Mads tilbage at det ville han meget gerne, og efter lidt skriveri sammen, fik jeg en email med nogle super spændende emner.

Og hvis du nu spørger: Hvem er Mads Nissen? – Så er Mads i alt beskedenhed den pressefotograf, der i sidste uge gjorde rent bord ved at gå med hele 5 titler, da Årets Pressefotograf skulle vælges. Det er ikke set før at en fotograf rydder bordet på den måde som Mads gjorde det.

Jeg bloggede om Mads Nissen i sidste uge. Du kan læse mere om priserne og om Mads her.

Hvis du har tænkt dig at deltage ved årets fotomarathon konkurrence, så glæd dig, for det er nogle meget spændende emner der bliver stillet i år.

Skræmmende billedmanipulation

4. marts 2012 1 kommentar

I forlængelse af mine blog indlæg om Årets pressefoto, så får dette foto mig til at tænke mig om en ekstra gang.

Jeg er jo rrelt godt klar over denne manipulering, som jeg selv gør på mine billeder. Men jeg mener ikke at have beskåret et billede, for derved at ændre historien som billedet fortæller os, så kraftigt som det er gjort ved dette foto.

Om der er tale om sandhed, altså at nyhedsstationerne Al Arabiya og CNN har manipuleret det originale billede, skal jeg stå uprøvet, men alene fokusere på den magt der ligger i manipuleringen, som dette eksempel viser.

Årets danske pressefotograf ryddede bordet

3. marts 2012 1 kommentar

Stor hæder til fotografen Mads Nissen, som netop gjorde rent bord ved kåringen af Årets Pressefoto.

Som jeg tidligere har blogget om, så fascineres jeg af pressefotos, som om noget lever op til devisen om at “et foto siger mere end 1000 ord”. Disse billeder skildrer en hændelse i fortiden i sagens natur, men de bedste af disse billeder sætter også tankerne i gang rettet mod fremtiden. Billederne lader os reflekterer over det skete og får os til at tage stilling.

Mads Nissen blev den store vinder, der nu kan kalde sig fotografen bag Årets Pressefoto, men også titlen som Årets Pressefotograf.

Mads Nissen: På et hospital i Tobruk ligger Hussein Saleh Hassan, 52 år. Han blev skudt i hovedet af Gaddafi-tro soldater, da han sammen med en gruppe mænd stormede den lokale politistation 17. februar 2011. Angrebet på politistationen var et af startskudene til revolutionen i Libyen.

Billedet blev udvalgt iblandt 3063 indsendte billeder af 203 danske fotografer.

Men Mads Nissen nøjedes ikke med årets pressefoto, han fik også prisen for “Årets Reportage Udland” – en flot serie fra Colombia. Du kan se billedeserien her på berlingske.dk.

Mads Nissen vandt også prisen for årets Portræt af den norske statsminister, et billede taget i forbindelse med tragedien på Utøya

Mads Nissen - Årets portrætfoto: Den norske statsminister Jens Stoltenberg

“Årets Nyhed Udland”-prisen blev ligeledes vundet af Mads Nissen med hans serie om Det Arabiske Forår i Libyen. Se de fantastiske billeder her.

Og endelig kan du her se de 5 billeder, som Mads Nissen havde indleveret i konkurrencen om at blive årets pressefotograf (som han også vandt).

HVis du vil se flere af Mads Nissens fantastiske billeder, så besøg hans hjemmeside på www.madsnissen.com