Arkiv

Posts Tagged ‘Modelkontrakter’

Modelkontrakt -brug gerne denne.

8. oktober 2016 2 kommentarer

Det er altid en god ide at have en skriftlig aftale mellem fotograf og den fotograferede.

Hen over sommeren 2016 kørte en sag i pressen om en kvindelig model, der følte sig ført bag lyset af fotografen Mathilde Grafström. Fotografen fik sine billeder af nøgne kvinder udstillet på plancher i København.

Jeg udarbejdede en kontrakt for en del år siden, som siden er blevet benyttet af mange fotografer, men også redigeret i.

Og her kommer et af problemerne: modellerne kan ofte være ganske uvidende om hvad en god kontrakt bør indeholde. For eksempel, så havde min kontrakt en pasus om ikke at måtte videregive billederne til 3. mand. Slettes denne, så kan en fotograf reelt forære sin kammerat billederne, og denne kan derpå sælge billederne. Der har også været historier om billeder, der er blevet brugt til en reklame for et politisk parti, som modellen slet ikke sympatiserede med.

Desværre er det ikke ualmindeligt at modellen først bliver præsenteret for kontrakten EFTER shootet (ikke nødvendigvis pga. uærlige intentioner fra fotografens side!).

Jeg har tidligere skrevet en længere artikel, hvor jeg opfordrer modellerne til selv at lave deres kontrakt, som de så kan sende til fotografen INDEN shootet. Herved står modellerne ikke ude på et shoot og skal forholde sig til juraen. Især forældre til modeller, der er under 18 kan udfærdige og underskrive en aftale inden modellen tager afsted til et shoot. Du kan læse artiklen her.

Endelig oplever fotografer desværre også at modeller ønsker at træde ud af den indgåede aftale, når først billederne er leveret. Fotografen mødes pludselig med krav (og trusler) om at billederne ikke må benyttes på fotografens hjemmeside. Det er heller ikke i orden.

Jeg har siddet idag og opdateret min gamle kontrakt. Jeg har lavet en ny Word-version 7, som er lige til at udfylde. Den er låst, således at teksten ikke kan redigeres, dog kan de forskellige forhold krydses af.

kontraktv7

Udfyld kontrakten med dine kontaktinformationer og afkryds de forhold, som du mener skal være gældende for shootet. PDF derefter aftalen og send den til din model/fotograf, som nu kan udfylde den. Husk at i begge skal have en underskrevet kopi med hjem.

Du kan hente en kopi af kontrakten her

Læs også min lange artikel om generelle fif og trick til modelfotografen og modellen her.

 

 

Reklamer

Modeller burde have deres egne kontrakter med til et shoot.

5. maj 2015 2 kommentarer

Forleden havde jeg et indlæg om streetfotografering, og kom i den forbindelse lidt ind på lovgivningen omkring offentliggørelse af ens billeder.

Lovgivningen har nogle klare regler, som jeg har erfaret at langt de færreste fotografer er klar over. Var du for resten klar over at det er ulovligt, når dine gamle klassekammerater lægger gamle klassebilleder op på f.eks. Facebook? Klik på billedet herunder, for at komme til den artikel, som jeg har skrevet om emnet.

Når det kommer til modelfotografering, så er det vigtigt både for modellen, men også for fotografen at der indgås en skriftlig aftale, der sætter rammerne for hvordan billederne må bruges af begge parter. Der er mange forskellige modelkontrakter at finde her på internettet. Nogle er meget præcise og andre igen meget upræcise mht. hvad billederne må bruges til, specielt af fotograferne.

Der findes desværre eksempler på modelkontrakter, hvor modellen stilles dårligt f.eks. mht. fotografens brug af billederne, herunder salg.

Jeg har været på flere fotoshoots, hvor modellerne bliver præcenteret for de forskellige kontrakter og det hele er lidt hektisk, så modellen får ikke sat sig ordentligt ind i kontrakternes indhold.

Og ofte indgås kontrakterne efter at billederne er taget.

Derfor er budskabet i dette indlæg, at modellerne selv skal finde en modelkontrakt, som de kan stå inde for, og så udfylde den på forhånd og tage den med til deres fotoshoots. Få kontrakten underskrevet inden shootet! Send den eventuelt til fotografen.

Herved har modellen meget bedre greb om tingene. Klik på billedet herover for at komme til mit eksempel på en modelkontrakt.

Aftale skabeloner til android model aftale app

17. april 2015 1 kommentar

Forleden skrev jeg et indlæg om en applikation til min smartphone og tablet. Med denne app kunne jeg udfærdige en model aftale mobilt og let.

ModelreleaseMasterDenne app havde en god lille funktion, man kan dele sine aftale skabeloner med andre, og naturligvis også downloade andres skabeloner.

Så dagens indlæg er en forlængelse af mit indlæg forleden, og drejer sig om at f.eks. downloade mine skabeloner.

(hvis du ikke har læst indlægget om denne app, så klik her – åbner i nyt vindue)
Modelreleasemaster3
Man kan designe sine aftale skabeloner både igennem app’en og via sin gratis konto på hjemmesiden.

Men jeg har nu lært at man ikke kan downloade andres skabeloner via hjemmesiden. Det skal ske gennem appen, på ens smartphone eller tablet.

Ikke smart, da det er meget nemmere at redigere aftalerne på hjemmesiden, men så må man lige omkring app’en og derefter synkronisere med ens konto.

Man starter med at gå ind i mappen, hvor man har sine skabeloner (“Contracts”).

Så åbner vinduet her til højre og man ser alle sine egne kontrakter.

 
2015-04-17 15.49.05

Oppe i det højre hjørne finder du et lille download icon. Klik på dette.

Herefter åbner sig en side, hvor du kan se de skabeloner, som andre allerede har lagt op.

Her er mange forskellige og på forskellige sprog. Desværre er dette community ikke så stort endnu. Men du finder bl.a. Getty Images template. (Getty er et af de store amerikanske stock bureauer)

Du kan finde mine skabeloner lagt op her, blot se efter “ThePhotographerDK”. De er basseret på den standard papir kontrakt, som jeg selv har været med til at udvikle for en del år siden.

ModelRelease7

Klik på en skabelon og du får mulighed for at se hvordan den er bygget op og dens indhold, inden du downloader den.

Når først du har downloaded skabelonen, så har du alle muligheder for at tilrette den til dit formål.

 

Upload dine egne skabeloner.

Jeg håber, at du har lyst til at uploade dine egne skabeloner.

Dette kan du desværre kun fra hjemmesiden, og under din (gratis) konto.

Gå ind under punktet, hvor du har dine skabeloner:

Modelrelease8

Modelrelease9

 

 

 

 

 

 

 

Når du har redigeret din skabelon, så skal du huske at gemme dine ændringer. I figuren her over til højre, kan du se knappen, som du skal klikke på – efter at have gemt din skabelon – hvis du vil dele din skabelon med os andre.

Håber du får glæde af denne app.

Modelkontrakt til en Android smartphone eller tablet

12. april 2015 4 kommentarer

Når man fotograferer folk, som ikke lige er familie, så er det en god ide at lave en skriftlig aftale med dem, man har fotograferet.

Har du f.eks. taget en super godt streetfoto og får lyst til at indsende det til en konkurrence eller måske til et stockbureau, så skal du have en skriftlig tilladelse på plads.

Deltager du i en foto workshop, hvor modeller og fotografer mødes, så skal du have styr på dine kontrakter.

Der findes mange aftaler på papir, men i denne moderned verden, så skal en aftale kunne indgås på en smartphone eller en tablet.

Jeg har tidligere været iPhone/iPad bruger, og har her tidligere skrevet om model-aftale-apps. Du kan finde en artikel om disse apps her.

Men nu er jeg blevet Android bruger, både på smartphone og på tabletsiden, så derfor skal jeg naturligvis kunne udarbejde mine aftaler på dette styresystem. Jeg har ledt et stykke tid og afprøvet flere apps. Jeg er kommet frem til at app’en Model Release Master er den nemmeste og mest fleksible app, der findes.
ModelreleaseMaster

Appen har en masse gode funktioner:

  1. App’en koster (uden reklamer) lige under kr. 20,-
  2. Du kan 100% designe dine egne aftaler.
  3. Du kan tilføje checkboxes, inputfelter (til f.eks. honorar), mm. til dine aftaler
  4. App’en holder styr på dine modelkontaktinformationer
  5. App’en giver mulighed for at have en trediepart med på kontrakten, f.eks. en assistent eller Make-up-artist.
  6. Mulighed for at en forældre/værge underskriver aftalen
  7. PDF’er den færdige aftale og kan sende den som en e-mail eller gemme den i f.eks. en Dropbox mappe
  8. Aftaler kan underskrives direkte på skærmen.
  9. Skal du have tilladelse til at benytte det sted, hvor billederne tages, så kan dette tilføjes og ejeren kan underskrive tilladelsen (vigtig ved stockfoto)
  10. Opret en gratis konto og alle dine kontakter, aftaleskabeloner, og udfærdigede aftaler bliver gemt på din konto på deres hjemmeside.
  11. Håndter, design og rediger dine aftaleskabeloner, kontakter, m.m. direkte fra hjemmesiden
  12. Synkroniser imellem dine forskellige mobile enheder og hjemmeside kontoen.
    Dette punkt finder jeg ganske genialt, da jeg herved kan lave en aftale på min smartphone, hvorefter denne synkroniseres til min tablet.

Til smartphonen ser hovedmenuen således ud

Modelreleasemaster3

Når først man lige har været appen lidt igennem, og måske hjulpet på vej af et par af deres video’er, så er det nemt at opbygge sine egne aftaler, og naturligvis at udfærdige en aftale.

Jeg kan anbefale, at du først prøver deres gratis version, som dog indeholder irriterende reklamer, her. Skulle du vælge at købe pro-versionen, så overføres data desværre ikke imellem de to versioner af denne app.

Der er et godt flow og indbyggede alarmer (hvis du f.eks. mangler en underskrift) i at indgå en aftale.

Til din tablet ser hovedmenuen anderledes ud:

Modelreleasemaster4
Og din model har let ved at læse hele aftalens tekst, inden der underskrives. Herunder et eksempel ved et screenshoot fra en Samsung Galaxy S5. Aftaleteksten tilpasser sig skærmen.

Efter at en aftale er indgået og PDF’et, så er det stadigvæk muligt at gå tilbage og ændre i aftalen, men så skal den naturligvis underskrives på ny.
Modelrelease5

Der er gode vejledninger i at bruge og opsætte denne app.

Her er et skærmbillede af deres “wiki”, altså det sted, hvor du finder en masse gode råd og videoer.

ModelreleaseMaster2

Det er faktisk muligt, at dele sine aftale skabeloner med andre, men jeg har ikke kunne finde det sted, hvorfra disse hentes. Har skrevet til programmørerne og vender tilbage med en opdatering, når jeg modtager deres svar. Jeg er desuden i dialog med programmørerne mht. at få oversat app’en til dansk, så den færdige aftale ikke indeholder engelske ord.

Herunder finder du mit eksempel på en dansk modelaftale, basseret på den mest anvendte aftale, som benyttes af mange fotografer. Dette er det endelige PDF-dokument, som fremsendes til model og fotografs email adresser (ud over at du har en kopi på din enhed på synkroniseret på hjemmesiden.)

Modelreleasemaster-pdf

Det er muligt at downloade andres delte skabeloner. Denne funktion kan du læse i dette blog indlæg.

Min artikel om modelfotografering er netop opdateret.

2. januar 2015 Skriv en kommentar

Jeg skrev for nu godt 5 år siden en artikel om modelfotografering. Det var en samling af tips og teori, som jeg havde samlet sammen og som henvender til til både modeller og fotografer.

Med årene er artiklen jævnligt blevet opdateret med egne erfaringer, men også fra læsere, der har skrevet til mig. (Tak for jeres feedback).

Modelfotografering

Artiklen ligger i toppen på Google, hvis du søger på modelfotografering, og det er da lidt sjovt 🙂

Hvordan fungerer en TFD model-workshop

25. april 2014 Skriv en kommentar

En god måde at blive bedre på, er at øve sig!

Er man til naturfotografering, landskabsfotografering eller lign, så er det bare om at komme ud i den, og tage en masse billeder.

Når det kommer til at fotografere mennesker, så øver vi os alle først på familien! Men på et tidspunkt, så orker familien ikke længere at stå model længere. (Gu’ ved om ordsproget “ikke stå model til mere”, stammer fra dette).

Nuvel.. så er der heldigvis mulighed for at deltage i workshops eller fotoshoots.

P8140035

Der arrangeres forskellige arrangementer rundt omkring i landet, og de er ofte ganske gratis at deltage i.

Mange af disse gratis arrangementet betegnes TFD eller TFP.

TFD er forkortelsen for Time For Digital Time For Print. 

TFP bruges reelt i dag med samme betydning som TFD.

Reelt betyder disse begreber at alle arbejder gratis. Modellen møder forberedt op, med forskelligt tøj, makeup, smykker og andre ting, der kan bruges. Fotografen medbringer udstyr. Deltager make-up artister, så har de mape-up med.

Man tilbringer nu noget tid sammen og får taget en masse billeder. Parterne udarbejder en kontrakt, hvor et væsentligt punkt er, at fotografen nu er forpligtet til at levere nogle billeder til modellen.

I gamle dage var det papirbilleder, i dag overføres billeder mellem model, make-up-artisten og fotografen vha. en Dropbox eller lign. Hvor mange billeder, der efterbehandles/photoshoppes beror på det aftalte, og naturligvis antallet af billeder, der er blevet taget.

 

Så fik jeg lavet en vejledning i af bruge applikationen Photographers Contract Maker

20. august 2013 3 kommentarer

IMG_0223

 

 

Jeg har tidligere blogget om forskellige applikationer til en Smartphone eller tablet, der kan bruges til at håndtere ens modelkontrakter (eller stockkontrakter). Jeg har selv valgt at bruge Photographers Contract Maker.

Med tiden er denne applikation blevet bedre og bedre og nu kan den tilrettes på ganske mange måder.

Derfor har jeg valgt at lave en vejledning i hvordan man benytter denne applikation. Klik på billedet her overfor for at læse min lange vejledning.