Archive

Posts Tagged ‘Stativ’

Cheatsheet: at fotografere, når der ikke er meget lys

21. januar 2015 Skriv en kommentar

Dagens cheatsheet kigger på en klassisk udfordring: at skulle fotografere, når der ikke er meget lys.

Her er nogle bud på hvad du kan gøre for at håndtere disse svære forhold.

Shooting-in-low-light

Klik for stor størrelse

 

Ros til kaffebrus.com

16. december 2013 Skriv en kommentar

På den store fotomesse i Forum i København i oktober måned stødte jeg endnu en gang på de friske fyre fra den svenske webshop Kaffebrus.com.

tripod 3Jeg kan godt lide de fyre og jeg kan godt lide deres produkter.

Jeg blev her forelsket i et 4-i-1 kompakt stativ, som jeg har blogget om tidligere her.

Jeg surfede lidt rundt på nettet og fandt faktisk stativet 500 kroner billigere i en anden webshop, og her havde man det også på lager.

Det kan ikke være rigtigt, så jeg skrev til folkene på kaffebrus.com og medsendte et par links. Kort tid efter fik jeg et svar at man naturligvis justerede sine priser.

Jeg opdaterede hjemmesiden og prisen lå nu lige under de andre webshops.

God stil!

Klik på billedet for at komme til deres hjemmeside 🙂

Kategorier:Udstyr Tags: ,

Nyt legetøj: et 4-i-1rejsestativ

16. december 2013 1 kommentar

På fotomessen i Forum i København i år faldt jeg over et stativ, som jeg blev forelsket i. Jeg fik ikke købt det på messen desværre, for jeg ville lige “smage” på dette køb, inden jeg erhvervede mig dette stativ.

Stativet er ganske smart.

Jeg har på nuværende tidspunkt et godt Manfrotto stativ samt en monopod, som jeg altid står og vurderer frem og tilbage om jeg skal tage med f.eks. på ferie. Til sammen 2,2 kilo og 60 cm i længden.

Det har jeg længe gerne ville have ændret og derfor blev jeg fascineret af dette stativ.

tripod 4

Her er tale om et 4 i et kompaktstativ.

  • Den samlede højde er 43 cm
  • men alligevel en max højde på 157 cm.
  • Laveste højde: 11 cm
  • Vægten er på 1,7 kg alt inklusiv
  • Bærer op til 8kg.
  • Der medfølger en krog til at skrue i bunden af midterstangen til at hænge en sandsæk eller en taske på og derved øge stabiliteten.
  • Kugleled
  • Der er naturligvis en quicklås – plade til at skrue på kameraet
  • Vaterpas i kugleleddet
  • Benene kan drejes enkeltvist 180 grader
  • Skruer man det ene ben af og sætter det sammen med midterstangen, så har man en monopod på 165 cm
  • Skruer man et andet ben af og sætter topstykket på, så har man en vandrestav
  • skruer man alle tre ben af og sætter de medfølgende tre små ben på, så har man et kort stativ, som kan bruges til at filme med.
  • Der medfølger en lille holder til at hænge om halsen. Her stikker man det ene ben ned i og holder om de to andre små ben, når man skal videofilme.

Det hele kommer i en lille taske.

På messen forsøgte jeg at teste stativets stabilitet, når nu det er så let og “spinkelt”, og her blev jeg positivt overrasket over dets stabilitet.

tripod 2

Stativet kaldes Fotopro CT-5A og kan også findes som et Rollei-FPH-52Q-stativ.

Surfer men rundt på nettet, så findes det til forskellige priser. Billigste pris var omkring kr. 1.400,- men da jeg ringede var det ikke en vare de havde på lager og nok heller ikke ville få (hvorfor prisen på edbpriser.dk vel er stærkt misledende – men det er en anden sag). Jeg endte på en pris på lige under kr. 2.000,- for kaffebrus.com

Stativet er nu på vej med posten, og jeg skal nok komme med et review på det, når det er testet af mig selv på kommende rejse.

Kategorier:Ferietips, Udstyr Tags: , ,

“JackPod” – fastgør din Smartphone til dit stativ

7. marts 2013 Skriv en kommentar

Har du haft brug for at kunne montere din Smartphone på et kamerastativ, f.eks. en Gorillapod, så kommer der nu en smart lille dims til dette:

JacPod

Jackstikket sættes ind i din Smartphone og bøsningen i bunden passer til dit stativ.

Dimsen er endnu ikke sat i produktion, men er et Kickstarter projekt, som du kan støtte. Klik på billedet for at læse mere.

Hvilket hoved skal jeg bruge til mit stativ

5. juli 2012 Skriv en kommentar

I går bloggede jeg om at købe det rigtige kamerastativ (link).

Men det er absolut lige så vigtigt at købe det rigtige hoved til sit stativ. Så lad mig lige kort forklare de to grundlæggende modeller, som jeg kalder “kuglehovedet” og “panoramahovedet”.

Kuglehovedet:

Der er kun eet  håndtag, der spænder kameraet i den vinkel, som du gerne vil have. Når du løsner dette håndtag, så mister kameraet hurtigt sin position i dette hoved. Dette giver en stor fleksebilitet og kameraet kan let vinkles i alle retninger.

 

Panoramahovedet:

Her er oftes to håndtag, der skal bruges til at ændre kameraet vinkel. Et håndtag til den horizontale vinkel og en til den lodrette/vertikale. Dette hoved er især godt til panoreringer, da du ikke mister kameraets horisontale position, hvis du løsner det håndtag, der retter den vertikale position. Man ser også denne type hoveder til videooptagelse.

Er du til makro, produktbilleder, landskabsbilleder og især panorama billeder, så skal du overveje et “panoramahoved”. Jeg bruger selv mest kuglehovedet, men har også bandet et par gange eller ti, når jeg lige skulle finindstille kameraets position, blot for at konstatere at jeg kom til at løsne håndtaget for meget og nu skal finde positionen helt på ny.

Kategorier:Udstyr Tags: ,

Køb det rigtige kamerastativ

4. juli 2012 1 kommentar

Jeg er blevet spurgt et par gange nu om kamerastativer, så det er vel på sin plads at jeg skriver lidt om disse nu.

For det første så skal man ikke være nærig når man køber et stativ. Et stativ har det med at følge en igennem mange år, hvis det er et godt stativ, hvor i mod man hurtigt erkender at man må skifte de dårlige stativer ud.

Dette er et klassisk begynderstativ og fejlkøb (i mine øjne):

Denne slags stativer er

  • Ikke særligt høje, hvorved man skal stå bøjet henover det i en ofte ubekvem stilling.
  • det kan ikke altid bære vægten af en kamera med objektiver, når “svingarmen” eller lignende drejes op til fuld højde.
  • Stativet er vakkelvornt, hvorfor det også er stivet af fra centeret og til hvert ben
  • Disse afstivere betyder at man ikke frit kan regulere, hvordan det enkelte ben skal stå
  • Og kameraet kan ikke komme helt ned til jorden ved f.eks. makro

For det andet, så skal man tænke på hvad det er man godt kan lide at fotografere:

Denne slags stativer gør det muligt at indstille vinklen på hvert enkelt ben. Det giver stor fleksebilitet. Og hvis centerstangen kan forkortes, så har man mulighed for at komme helt tæt på.

For det tredie så skal amn sørge for at stativets samlede højde gerne svarer til ens egen højde. Og igen i forhold til det man vil fotografere mest. Men hellere et stativ, der kan komme op i ens øjenhøjde, som man derefter kan regulere ned i højden. Det er ærgeligt at konstatere at man altid skal stå bøjet eller i knæ, når man skal bruge sit stativ.

Men et langt stativ betyder også 1) at det fylder mere i længden, når det er klappet sammen, eller 2) at der er flere led. Sidstenævnte medfører ofte at stativet er mere ustabilt.

For det fjerde, så er længden at det sammenklappede stativ naturligvis også et issue. Jeg har oplevet at man ikke må have et stativ med som håndbagage i flyveren og derfor skal det kunne være i ens kuffert. Nogle stativer leveres med en bære taske. En rem, der måske er påmoneret selve stativet er vigigt, hvis der ikke er en taske til det.

For det femte så er det vigtigt at stativet er stabilt, så du helt undgår rystelser ved f.eks. makro eller produktbilleder. Selv om du bruger 2 sekunder timeren for at lade kameraet er roligt, når billedet tages, så kan lukkerens rystelser faktisk forplante sig i et dårligt stativ. Nogle at de bedre stativer har en krog i bunden af centerstangen, som man kan hænge noget tungt i og derved gøre stativet mere stabilt.

Endelig så spiller vægten også ind. De dyre kulfiber stativer vejer en brøkdel af metalstativerne, og dette kan have stor betydning, hvis du f.eks. er landskabsfotograf og går lange ture for at finde det rigtige sted. Rejser du meget og skal bruge dit stativ til f.eks. HDR billeder, så husk at tage højde for vægten. Det er især vægten, der har afgørende betydning for stativets pris.

Et alternativ til en “tripod” kunne være en monopod. Monopoden stabilisere dit kamera i horisontalretning, og kan være godt, hvis du skal zoome meget ind. Tommelfingerreglen siger jo at lukketiden skal være det dobbelte af din zoom, altså hvis du zoomer med 180 mm, så skal lukketiden være min. 1/360 sek. Dette kan være en udfordring at opnå denne lukketid, hvorfor man skal sørge for at holde kameraet så stabilt som muligt for at undgå rystelser. Og her er en monopod et godt redskab. En monopod er også en god vandrestav.

Og nu tænker du sikkert: hov hvad med hovedet på stativet, hvad skal man vælge her: jamen det er mit næste blog indlæg 🙂

Kategorier:Udstyr Tags: ,

Genial lille plade til at løse et dumt problem for mange fotografer.

4. april 2012 1 kommentar

Se dette er en genial lille gadget til os fotografer:

Nu tænker du sikkert: hvad pokker er dette for en dims.

Men denne dims – the M-Plate – løser reelt 3 af dine problemer:

  1. der er seperat plads til at montere din Y-rem eller R-rem, uden at det går ud over…
  2. du kan stadigvæk montere beslaget til dit kamerastativ, og
  3. du har nu også et sted at montere dit håndledsgreb, hvis dit kamera ikke lige har mulighed for det (eller du har et ekstra batterigreb)
ad 2) M-Plate passer allerede til Manfrottos kendte system RC2 og du kan let montere din egen fod til dit stativ
ad 3) kan skrues af.
Prisen er godt Dkr. 420 (hvilket i mine øjne lige er lidt for dyrt). Men se videoen herunder og bedøm selv
Kategorier:Gadgets, Udstyr Tags: , ,