Arkiv

Posts Tagged ‘Canon’

Kan du genkende dette stjålne udstyr?

7. maj 2014 Skriv en kommentar

Jeg haster med at videreformidle denne efterlysning:

Tyveri

KAN DU GENKENDE DIT KAMERA?

Nordsjællands Politi har anholdt en gruppe indbrudstyve, som lå inde med et billede af en samling kameraer, som formentlig er blevet stjålet mellem den 22. marts og 8. april et sted på Sjælland.Der er tale om Canon kameraer i forskellige prisklasser med tilhørende objektiver herunder et Canon EOS 5D med tilhørende objektiv.

Kameraerne kan allerede være solgt videre eller sendt ud af landet, men i forhold til efterforskning af sagen og retsforfølgelse af gerningsmændene er det vigtigt, at vi ved, hvor tingene er stjålet fra.

Så har du fået stjålet et eller flere kameraer i ovenstående periode, og kan du genkende dem fra billedet, opfordrer vi dig til at kontakte enten Rasmus Carlsen på tlf. 72349393 eller Morten Christensen på tlf. 72349405

Nordsjællands Politi

Kategorier:Udstyr Tags: ,

Canon lancerer nyt kamera til Nikon objektiver

24. marts 2014 Skriv en kommentar

Den så jeg ikke lige komme 🙂

I dag har Canon lanceret et nyt monochrome kamerahus til industrien. Kameraet har 15 MegaPixel på en CMOS sensor. Du kan læse pressemeddelelsen herunder, som dog intet nævner om Nikon (siger oversættelserne).

Canon Press m15pcl

Det interessante er dog at fatningen, hvor på objektiverne monteres er en Nikon F-fatning. Herunder har jeg fundet en Nikon F-fatning til sammenligning:

NikonF2mount

Det er folkene bag hjemmesiderne Dicahub.com og Gigglehd.com, der er kommet frem til dette. De understøtter historien med, at Nikon er stærkest på objektiver indenfor industrien. Det lyder da spændende.

Kategorier:Udstyr Tags: , ,

Kontroller dit kamera med din Samsung mobile enhed.

30. december 2013 Skriv en kommentar

Remote Control
Har du tænkt på at anskaffe dig en fjernbetjening til dit kamera?

Hvis du er ejer af en Samsung enhed, dvs. en smartphone eller tablet, så er her en gratis fjernbetjening, som virker til:

  • Nikon
  • Canon (med RC-5)
  • Canon (med RC-6)
  • Fuji
  • Minolta
  • Olympus
  • Pentax
  • Sony

Fjernbetjeningen virker med IR-signal, og det er derfor ikke alle modeller indenfor de ovenfor listede kamera mærker, som applikationen virker med.

Applikationen giver også mulighed for at tage flere billeder vha. en timer funktion, hvor du bestemmer antal billeder der skal skydes samt den forsinkelse, som timeren skal udløses med.

Klik på billedet for at komme til den hjemmeside, hvor du kan læse mere om denne gratis app.

Sammenlign kameraerne ud fra billederne – lavet som et spil

11. marts 2013 1 kommentar

Når man skal vælge kamera, så er det som regel de tekniske funktioner, som man sammenligner kameraerne med. Herefter går den skønne dialog med andre fotografer, og ofte på tværs af de forskellige producenter, om hvilke kamera, der tager de bedste billeder.

Nu har folkene bag Rebellion Media Technology lavet en hjemmeside, hvor du kan sætte to kameraer på mod hinanden og derpå  sammenligne billeder taget under samme forhold. Udvalget af kameraer er endnu ikke så stort. Her er blot nogle modeller:

  • Nikon modellerne: 
  • D600,
  • D3100,
  • D5100,
  • D7000,
  • m.fl.
  • Canon modellerne: 
  • 5D Mark II,
  • 5D Mark III,
  • 60D,
  • 6D,
  • 7D

Du finder også Sony, Pentax, Panasonic, Fujifilm og iPhone (både 4, 4S og 5). Du kan naturligvis også sammenligne billederne fra f.eks. Canon 5D Mark II op i mod Mark III.

Klik på billedet for at komme til hjemmesiden

Klik på billedet for at komme til hjemmesiden

Hjemmesiden er sat op som et spil – en gæt hvilket kamera, der er bedst.

Du bliver præsenteret for ti sæt af billeder og skal nu vælge fra sæt til sæt, hvilket billedet, som du synes er det bedste. Bemærk at du under billederne kan aflæse lukketid, blænde, focuslængde og ISO.

Du klikker nu på det foto, som du bedst kan lide. Og her skal man vist abstrahere fra selve motivet, selv om de har bestræbt sig på at finde ens billeder.

camerashowdown1

Når du så har stemt dig igennem de 10 sæt af billeder, så får du lov til at gætte hvilket kamera, som du mener vandt denne konkurrence 🙂

camerashowdown3

Endelig fremvises resultatet af konkurrencen, og så kan man så sidde og fundere lidt over dette resultat og så prøve igen.

camerashowdown2

Spøjs program og sjovt at prøve – et par gange……

Online værkstøj til at sammenligne sensorer

19. januar 2013 Skriv en kommentar

Du kender det sikker godt: det er størrelsen der betyder alt.

Når vi så taler om den sensor, der sidder i vores kameraer, der være sig DSLR, CSC kameraer, mobiltelefoner, osv., så er det altid interessant at vide mere om denne afgørende enhed i vores kamera.

Forleden skrev jeg et blog indlæg om ISO-støj, og kom bl.a. ind på hvordan der var en sammenhæng mellem sensorens størrelse, antallet af pixels og ISO-støj-grænsen.

På hjemmesiden cameraimagesensor.com kan du sammenligne de forskellige sensorer.

sensorsixe1

Du vælger først hvilket slags kamera du ønsker at sammenligne. Herefter vælger du kameramodel og klikker på det gule +. Nu vises sensorerne i forhold til hinanden ved siden af hinanden. Du kan også vælge at få dem vist i “stack”, dvs. oven på hinanden eller i “3D”, som viser dem forskudt for hinanden.

Og ikke nok med dette, så vises den enkelte sensors data i en sammenligningsskema, som dette:

sensorsixe2

Endelig er det muligt at kopiere et link direkte ind til din sammenligning, hvorved dette værktøj kan bruges i blogs, debatter, mv. Klik på billederne her over for at komme til hjemmesiden for at testet værktøjet selv.

Sammenlign kameraerne med dette online værktøj

18. januar 2013 Skriv en kommentar

Forleden faldt jeg over dette værktøj, som Idan Shechter har udviklet.

camerasize

 

Her har du mulighed for at vurdere forskellige kameraer op i mod hinanden. Du vælger ganske enkelt de kameraer, som du gerne vil sammenligne. Modellerne bliver nu vist på skærmen side om side.

Ønsker du at se kameraerne oppe fra, jamen så klikker du ganske enkelt på det lille ikon ude til venstre og derefter ser du begge kameraer oppe fra.

camerasize1

Der bliver sat tal på figurerne og sågar et lille resume.

En sjov ting er at man kan indsætte en åben hånd, som vil være i korrekt forhold til de viste kameraer. Klikker du på de blå i-knapper får du de enkelte kameras bedømmelse på Amazon.com.

Endelig kan du kopiere linket til sammenligningen mellem dine valgte kameraer. Sjovt lille værktøj.

Kategorier:Værktøjer Tags: , , ,

Kameraernes tidslinie

8. november 2012 Skriv en kommentar

Efter mit indlæg i går, så sad jeg lidt og surfede rundt på nettet og faldt igen over spændende informationer på Wikipedia.

Det viser sig at nogle rare folk har givet sig tid til at indsætte de forskellige kameramærkers forskellige kamera modeller i en tidslinie.

Klik her for at se Nikons tidslinie

Der er også lavet tilsvarende skemaer for de andre kameramærker (klik på kameramærket for at se tidslinien):

Skemaerne opdeler kameraerne i f.eks. grupperne, som du ser herunder, og giver dig derved et let overblik.