Vejledning: Design din modelkontrakt på din iPad

Jeg har flere gange omtalt applikationen Photographer’s Contract Maker, hvis man gerne vil have sin modelkontrakt på sin iPad, iPhone eller Android enhed.

IMG_0223

Du kan læse mine blog indlæg med relation til modelkontrakter her. Her finder du også links til Apples og Googles appstore, hvorfra disse apps kan hentes.

Men man kan ikke bare lige bruge applikationen. Den skal først sættes op.

Jeg har derfor lavet denne lille vejledning, og nederst kan du kopiere den tekst ind, som jeg bruger som mine standard modelkontrakt.

1. Først skal applikationens standard indstillinger sættes op:

Contract Maker 4

Ovenstående billeder er hovedbilledet. Her vælger du den kontrakt skabelon, som du skal bruge til den konkrete aftale. Men først vælger du “Settings” som du finder i nederste venstre hjørne.

Contract Maker - Settings (2)

  1. Under iCloud kan du gemme dine aftaler og settings i iClouden, hvilket er smart, hvis du bruger denne applikation på din iPad OG på din iPhone. Herved kan begge enheder hente informationerne fra iCloud.
  2. Indtast nu dine personlige oplysninger
  3. Under “Settings” anbefaler jeg at du vælger at kontrakten emails til dig og til “client”. Herved sendes kontrakten automatisk sidste i flowet til modellen og en kopi til dig.
  4. Ved “photographer’s signature” skriver du din egen underskrift med en finger på skærmen. Nu bliver den automatisk sat ind i alle dine kontrakter.
  5. Du kan nu indsætte og placere et logo, hvis du et sådanne
  6. I gruppen “Format” vælger du hvordan datoen skal vises og hvilken font, du vil have i din kontrakt.
  7. Jeg indsætter en CR-kode med link til min hjemmeside i mine kontrakter.
  8. “Placeholders” er de variable felter, som du kan bruge til at definere dine kontrakter.
    1. Text Placeholders: her opretter du felter, som man kan skrive fri tekst i
    2. Roller Placeholders: her definerer du valgmuligheder, som man kan vælger imellem i en Roll-down.
    3. Checkbox Placeholders: denne skal du bruge mest. Her skriver du de valg, som man skal kunne afkrydse
  9. Godkend nu dine indstillinger

2. Vælg nu at “Edit” en af default kontrakterne i hovedmenuen

(du finder knappen i øverste højre hjørne). Herefter dukker denne menu op i bunden. I denne kan du tilføje, kopiere, rette, slette eller ændre viste rækkefølge.

Vælg nu at kopiere en af kontrakterne: “2x”

IMG_3543

Start med at ændre navnet på skabelonen.

3. Nu skal du sætte kontrakten op – på dansk.

Du kan vælge at bruge denne tekst, som jeg har tilpasset og benytter til TFD-modelaftaler.

Model Kontrakt.

Vilkår:
Der er aftalt at parterne må anvende billederne til følgende formål:
Fotograf:
– Fotografen ejer alle rettigheder over billeder taget under fotosessionen, i henhold til Ophavsretsloven.
– Modellen giver samtykke til at fotografen kan udøve sine rettighederne til bestilte billeder jf. Ophavsretslovens §60.
– Fotografen kan frit bruge billederne til egen brug, til fotoudstillinger, websites, internet-profiler, fotoudgivelser, konkurrencer samt til fotografens markedsføring i ind- og udland.

Model:
– Modellen kan frit bruge billederne til egen brug, egen markedsføring, setcard, porteføljemappe, udstillinger, eget website og internet-profiler sålænge de er ledsaget fotografens copyright eller kreditering. Billederne må ikke bruges på internetsider som kræver betaling for at se billederne (f.eks. betalt medlemskab), og må ikke
videresælges eller ændres (photoshoppes), uden skriftlig tilladelse fra fotografen.
– Der leveres min. [Custom.Text3] stk. elektroniske billeder til download senest 21 dage efter fotosession.

Kommerciel anvendelse:
– Billederne må ikke anvendes kommercielt (betalings-internetsider, stock photos, reklamer, etc.), og ej heller sælges videre til tredjepart, af hverken model eller fotograf, uden særskilt skriftlig aftale.

Der er aftalt følgende særlige forhold:
[Custom.Text4]
– Billederne må ikke anvendes eller udstilles, således at de kan sætte enten fotograf eller model i forbindelse med: Sygdom, pornografi, religion, politik samt køns- eller racediskriminerende holdninger.
[Custom.Checkbox5]

Ved sin underskrift erklærer modellen, at vedkommende på ingen måde er blevet chikaneret, forulempet, fotograferet mod sin vilje eller på anden vis har fået sine grænser overskredet i forbindelse med fotograferingen.

Dato: [Shoot.Date]

Model
[Client.Signature]
[Client.Image]
[Client.Name]
[Client.Street], [Client.Zip] [Client.City] [Client.Phone] [Client.Email]

Fotograf:
[Photographer.Signature]
[Photographer.Name]
[Photographer.Address], [Photographer.Zip], [Photographer.City]
[Photographer.Phone] [Photographer.Email] [Photographer.Website]

Vær opmærksom på at du skal ændre 3 variable i ovenstående markeret med fed skrift, da dine variable vil have et andet nummer/reference. Alle de felter, som er sat ind i disse [ ] er en “placeholder”.

4. Nu skal du opbygge dine variable til denne kontrakt.

  1. I den kontrakt skabelon, som du er ved at opbygge, klikker du nu på den mørke grå knap med P*:
  2. Placeholders
  3. Dette er også en genvej til de placeholders, som jeg omtalte under pkt. 1
  4. IMG_3545_resize
  5. Du vælger først “Custom Text Placeholders” for at oprette felterne [Custom.text_] i ovenstående tekst.
    1. I feltet “Field Title 1:” skriver du: “Antal billeder?”
    2. i Feltet “Field Title 2:” skriver du “Andre forbehold?”
    3. Gå herefter tilbage til menuen her over
  6. Vælg nu “Custom Checkbox Placeholders”
    1. Vælg “Checkbox Title 1” og i næste billede, skriver du en overskrift (“Særlige forbehold”) for denne valgmenu, du skal til at oprette. Dette kommer ikke med i kontrakten, men for at du skal kunne holde styr på dine forskellige menuer.
    2. IMG_3535_resize
    3. Klik nu på “Values” i øverste højre hjørne”. Her indtaster du de valg, som man skal tage stilling til, når kontrakten defineres.
    4. Klik igen på “Edit” for at tilføje dine valg
    5. IMG_3536_resize
    6. Skriv nu f.eks. min tekst herover.
    7. Tilføj gerne andre forbehold, som du måtte have under “Der er aftalt følgende særlige forhold:” i kontrakten.

5. Gå nu tilbage til din skabelon:

IMG_3544

Knappen “Placeholders” kan du klikke på, hvis du har oprettet helt andre ting i din kontrakt, end jeg har beskrevet her ovenfor. Du stiller dig det sted i teksten, hvor du vil placere en placeholder, og vælger den i den menu, der kommer her.

Men for nu, klikker du på “Save” og du har nu lavet din første kontraktskabelon.

Det var det!

Hvordan bruger du så applikationen ?

  1. Tilbage i hovedmenuen vælger du nu den skabelon, som vi lige har lavet.
  2. Nu dukker dette vindue op:
  3. IMG_3546_resize
  4. Vælg “Client” først. Her skal du oprette din model eller importere kontaktinformationer fra “kontakt”-applikationen (smart feature!)
    1. Vælger du at “Add” modellen direkte, så bemærk den lille smarte funktion at du kan indsætte et foto direkte i disse kontaktinformationer af din model, ved at klikke på “Add photo”
  5. Nu vælger du dato for shootet (kontrakten)
  6. IMG_3548_resize
  7. Bemærk at klokkeslettet automatisk sættes til det aktuelle tidspunkt, hvor du står og opretter denne kontrakt. Dette kan du naturligvis ændre.
  8. Nu skal du tilføje et tal for hvor mange billeder modellen skal have af dig, altså placeholderen [Custom.Text3] i min skabelon her ovenfor.
  9. I feltet “Andre forbehold” kan du nu skrive den fritekst, der skal indsættes i placeholderen [Custom.Text4]. 
  10. Endelig skal du “hakke af” på de muligheder, som du oprettede under “Særlige forbehold” i pkt. 4.4 og som vil blive skrevet ind i placeholderen:  [Custom.Checkbox5]. Du klikker bare på linien og bemærk at der nu kommer et “hak” ude til højre. Har du flere valgmuligheder, skal du hakke dem af hver for sig.
    1. Bemærk at hvis du nu har 10 forskellige ting man kan “hakke af”, så medtages kun dem du har “hakket af” og skabelonen trækker selv teksten sammen, så der ikke er tomme linier.
  11. Nu ser valg-vinduet ud som dette:
  12. IMG_3550_resize
  13. Skulle du ønske at redigere i denne konkrete kontrakttekst, så klikker du på “Edit Draft”, og retter kun i den kontrakt som du er ved at oprette.
  14. Nu er du næsten færdig og klikker på “Preview” og kontrakten kommer op på skærmen:
  15. IMG_3551_resize
  16. Du kan nu vise den endelige kontrakt til modellen til gennemlæsning
  17. Nu skal kontrakten skrives under af modellen (din underskrift kommer jo automatisk på nede i bunden). Klik nu på “Client Sign” nede i venstre hjørne.
  18. IMG_3552_resize
  19. Her underskriver modellen vha. en finger eller en stylus.
  20. Tryk på “Save” og dette underskrift vindue lukker, og bemærk nu at kontrakten skifter udseende, ved at modellens underskrift er indsat.
  21. Nu skal kontrakten sendes til modellen (og dig selv)
  22. IMG_3551b
  23. Klik nu på “Email”
  24. Nu PDF’s kontrakten og dit mailsystem åbnes på din enhed. Har du indtastet modellens mailadresse, da du oprettede denne på kontrakten, så står emailadressen der allerede (det gør din også hvis du satte dette op i pkt. 1.3)
  25. Klik på Send
  26. Du kan nu vælge at gemme kontrakten også på din enhed ved at klikke på “Save”.
  27. IMG_3551b_resize

Det var det!   Ps.: (Tak til Ole Overgaard for kontrakt tekst)
Held og lykke🙂

Kunne du bruge denne vejledning, så klik gerne på “Like” og/eller del den med andre🙂

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: