Arkiv

Posts Tagged ‘GPS’

Test af Nikons GPS modul GP-1A

11. august 2017 Skriv en kommentar

Jeg rejser meget og mine billeder har ofte form af en dagbog.

Jeg har igennem tiden prøvet forskellige GPS moduler, for det er absolut et plus, når jeg kan klikke på et billede, og så se på Google Map hvor billedet er taget, eller klikke på en serie af billeder og så få plottet min rejse ind.

Jeg skulle have en ny GPS dims og tænkte at nu skal jeg have testet Nikons eget GPS modul, så jeg fik fingrene i den nyeste version: modul GP-1a

GP_1A

GPS enheden er nu testet i flere omgange (flere ture igennem de sidste 2 år) og jeg har fået lyst til at dele mine erfaringer med jer, da den ikke er positiv.

Jeg har nedenfor sammenfattet mine oplevelser og kritik:

  1. Enheden skal have strøm fra kameraets batteri via et kabel.
    1. Enheden bruger meget strøm. Jeg har et ekstra batteri i mit greb, og uden GPS enheden dækker disse 2 batterier et par dages billeder. Jeg går stort set rundt med mit kamera i hånden, når jeg rejser. Altid parat til at skyde et billede. Jeg slukker for kameraet per refleks for at spare strøm. Alligevel er 2 batterier næsten opbrugt på een dag. (Jeg bruger ekstern flash, så der bruges end ikke strøm til flashbilleder).
      Ja, det er fint at Nikon skriver at den har et lille strømforbrug, men det er ikke hvis kameraet er tændt hele tiden for at fastholde GPS signalet.
    2. Nikon-GP-1-Attached-to-Nikon-D300Ledningen er lang og er derfor tit i vejen eller sidder fast i min taske eller andet. Jeg har fundet en måde at vikle kablet omkring GPS enheden, der forkorter ledningen, men ikke optimalt.
  2. Enheden bruger alt for lang tid på at finde GPS positionen. Jeg kan forstå indenfor at det kan tage tid, men uden for kan det tage mellem 30 sek. og 2 minutter før den lyser grønt og derved har en GPS position. Det holder ikke! Jeg skyder mange street billeder, fx. situations billeder og har ikke tid til at vente på at enheden finder et koordinat. Det betyder at mange af mine billeder ikke får en GPS position.
    Ja, jeg kunne bare holde kameraet tændt, men så drænes mine batterier hurtigt.
  3. Enheden gemmer ikke den sidst fundne position, hvilket kunne have hjulpet lidt.
  4. Enheden kan ikke låses fast i flashskoen, og jeg har oplevet at den falder ud.
  5. En gang i mellem vil jeg gerne have min flash oven på kameraet, men det er ikke lige muligt sammen med GPS-enheden. Ja, der følger en lille dims med som man kan klikke på sin Nikon kamera rem, men jeg bruger en R-rem, så jeg kan ikke bruge denne dims.
  6. Mister hurtigt signalet hvis jeg er indenfor, i en kirke eller museum.
  7. Og så er den dyr, godt Dkr. 1.800,-

Min konklusion er derfor klart: Enheden virker IKKE for mig.

Jeg skal have en enhed, som har sin egen strømforsyning indbygget, hvorved signalet fastholdes.

Jeg er pt. interesseret i en enhed, der overfører data fra min smartphone til kameraet vha. bluetooth, bl.a. fordi min smartphone ikke kun bruger GPS satelitter, men også hurtigt finder GPS positionen vha. signaler fra de datamaster, som den er koblet op på.

 

 

Reklamer
Kategorier:Gadgets, Uncategorized Tags: ,

Final review på Dawntecks GPS enhed til Nikon

16. april 2014 Skriv en kommentar

I foråret 2013 undersøgte jeg markedet for GPS-enheder, som jeg kunne have siddende på mit Nikon D800, og som automatisk ville indsætte GPS-koordinaterne i mine billeders EXIF-data.

Jeg havde netop været på en rejse til Vietnam og ville gerne have haft præcise anvisninger på Google map af de steder, som vi havde besøgt. NU stod sommerferien for døren og efteråret bød på en rejse til Uzbekistan. Så  nu skulle det være!

Jeg bestilte DAWN di-GPS Eco Professional fra firmaet Dawntech.

DAWN-di-GPS

Nu har jeg testet denne GPS-dims og konklusionen er ganske klar: SPILD AF PENGE!

Jeg bloggede allerede om nogle af problemerne i et indlæg her d. 3. juli 2013.

Jeg har nu testet GPS-dimsen på en tur ned igennem Europa og på en tur igennem Uzbekistan.

Her er hovedpunkterne i kritikken:

  1. GPS-enheden falder ud hele tiden. Godt nok sidder den fast til kameraet med en nylon snor, men problemet er at den derved også mister GPS-signalet.
  2. Og netop det at den hele tiden skal genfinde GPS signalet, da enheden får strøm fra kameraet, så skal man vente i 30 sek og op til 3 minutter før den måske finder et signal. Og det er ikke acceptabelt, for på en tur rundt i en by, så skal du ikke skulle behøve at tænke på dette, men bare kunne tage kameraet op til øjet og skyde løs.
  3. Faktisk var der flere gange hvor enheden sad som den skulle, men alligevel fik jeg ikke noget signal.
  4. Da enheden hele tiden faldt af, så kom den også i klemme mellem kameraet, der hang i sin strop og min krop, hvilket resulterede i det tynde plastik stik gik i stykker, hvorved de små pinde blev mast.
  5. Og endelig så er/var prisen på 1.250,- alt alt for meget.

GPS

Jeg har lært at tilslutningen delen er af yderste vigtighed, dvs. at enheden hele tiden får strøm, hvorved den fastholder GPS-signalet.

Nogle af alternativerne skal sidde fast i flashskoen. Det er ej heller hensigtsmæssigt. Endelig skal et kabel mellem selve enheden og kameraet ikke være for lang, så det kommer i vejen.

Kedeligt at spilde penge!

Jeg kan se at de har ændret kontakten, men det får mig ikke til at anbefale enheden. Har ikke tillid til problemet med det manglende signal er løst tilfredsstillende..

Kategorier:Udstyr Tags: , ,

Sidste nyt på min GPS dims – svar fra producenten.

3. juli 2013 4 kommentarer

Forleden skrev jeg kritisk om den GPS enhed, som jeg havde anskaffet mig til mit kamera. Du kan læse dette indlæg her og mit første review her.

DAWN-di-GPS

Nu har jeg så fået svar fra producenten Dawnteck i Hong Kong, og jeg bringer her deres kommentarer til min kritik:

  1. Mht. til at enheden let falder ud, så forsvarer de deres brug af et gummibånd til at holde dimsen fast (den lille ring, du sidder på billedet herover til venstre bag på enheden), og ikke en skruefunktion med a) folk kan ikke få deres fingre ind for at skrue det fast, og b) slag mod dimsen ville kunne ødelægge det 10 polet stik. De skriver endvidere at de arbejder på en bedre løsning!
    Deres tidligere modeller har en skrue til at fastspænde enheden, samme skrue, som f.eks. min fjernbetjening bruger. Og jeg ser ikke problemet med at det skulle ødelægge stikket. Hvis det sidder fast, skulle jeg netop mene at stikket er sikret.
  2. At enheden skal genfinde signalet, når den falder ud og ikke let finder signalet indendørs 50 cm. fra et stort vindue, forklares med at enheden skal være udendørs for at have fri adgang til satelitterne. Fair nok, men det behøver min iPhone, Samsung G4 eller iPad ikke. Det betyder derved også at hvis man går ind i kirker, museer, shoppingcentre, o.lign. så skal man ikke forvente at enheden har et signal. Derfor skriver producenten at de anbefaler at jeg gør følgende:
    asass

For the immediate GPS data need in fast moving conditions, it is suggested to have the cold start under the following situation :-
1. In stationary
2. Open Sky
3. “auto meter off” disable
4. camera is on
After the GPS acquire all necessary data, you can go any outdoor (with instant data) or go any indoor area (with Last Position Retention) with the camera “on” along.

Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt at skulle tænke på disse ting. Dimsen skal bare sidde fast på mit kamera og levere GPS data til mine billeder, så jeg kan koncentrere mig om at skyde motiverne.

Jeg er kommet frem til at en enhed skal have sin egen strømforsyning, der kan fastholde satelit signalerne (og ikke bruge kameraets batteri). Den bør være ledningfri og min. kortere end den længde, der er på den originale Nikon GPS enhed GP-1.
Og når man tænker på at GPS i dag er en fast bestand del af en smartphone og mange nyere billigere kameraer, så er det absolut en indbygget funktion, der burde være standard i de dyre kameraer.

Kategorier:Gadgets Tags: , ,

Opdatering af mit review på GPS-dimsen til Nikon

1. juli 2013 3 kommentarer

Nu har jeg haft denne GPS-dims med ude i marken på et shoot her i weekenden…og har fået lidt nyere viden, som desværre ikke er superpositiv.

Jeg har blogget om den i sidste uge her

DAWN-di-GPS

Min kritik:

  1. Som det kan ses på dette billede herover, så skal dimsen sættes ind i det 10 polede stik på kameraet. Desværre skal det ikke skues fast, men en slags gummimembran skal holde dimsen på plads. På et shoot her i weekenden oplevede jeg at dimsen flere gange at den faldt ud. Producenten må være klar over problemet, for der følger en lille snor med, som man skal fortøje til kameraet, så man ikke taber GPS-dimsen.
  2. Dimsen bruger strøm fra kameraet. Dette betyder at den derved også mister signalet, når den falder ud eller kameraet. Nu skal man vente på at dimsen genfinder signalet, hvilket den fint viser med den lille lampe på siden, der blinker indtil sateliter er fundet og den er klar. Det kan der godt gå en rum tid med. Og det er rigtigt slemt hvis man er indendørs. Kameraet har nu stået under den samlede tid, det har taget mig at skrive dette indlæg og søgt efter et signal. Det havde nu været smart, hvis et lille batteri holdt på signalet.

Nu har jeg skrevet til producenten i Hong Kong og skal nok vende tilbage, når jeg hører fra dem.

Ps.: Jeg skriver dette indlæg fordi jeg formoder at mange Nikon brugere overvejer at investere i denne dims. Jeg kan i hvertfald se at det tidligere indlæg er læst ganske mange gange.

UPDATE: læs svaret fra producenten her

Kategorier:Gadgets, Udstyr Tags: , ,

GPS -dims til mit Nikon D800

28. juni 2013 2 kommentarer

Jeg sad forleden og kiggede på gamle billeder fra en ferie i 2011. Overvejer at køre forbi samme skønne steder på den kommende ferie. Men så er det jo lige at man tænker: hvor pokker var det nu henne at jeg tog det billede?

Derfor besluttede jeg mig til at investere i en GPS-dims til mit kamera. Skønt GPS-tagging er almindeligt på vores smartphones, så har Nikon ikke ment at der var plads til denne funktion inde i kamerahuset. I stedet for skal man købe en ekstern enhed..en GP-1

GP-1

Enheden kan sættes oven på kameraet i flashskoen og med et kabel forbindes til det 10 polet stik på mit Nikon D800. Enheden koster omkring kr. 1.500,- (jo Nikon ved godt hvad de skal have for deres ting!)

Flere steder på nettet læste jeg om længden af dette løse kabel, at der var irriterende at dimsen burde sidde i flashskoen, når man skulle bruge f.eks. den indbyggede flash, og jo, den virkede selvom den ikke sad i skoen, men så øgedes risikoen for at den faldt af.

Derfor valgte jeg til sidst alternativet: en DAWN di-GPS Eco ProFessional

DAWN-di-GPS

Her er tale om en ganske lille GPS-dims, som monteres direkte på det 10 polede stik (den dims, der stikker ud bag til her over). Foran kan man nu indsætte en anden 10 polet dims, så som en fjernbetjening.

Enheden her var ganske nem at montere. En lille snor sikrer at den ikke mistes, hvis enheden skulle falde ud af stikket. Herefter skulle jeg blot lige enable en GPS funktion i kameraet.

På kameraets bagside blinker et GPS ikon, samtidig med at lampen på siden af dimsen blinker. Når disse blinker, så søges der efter GPS signaler. Når lampen lyser konstant, så lagres GPS-positionen på billedet, altså på billedets EXIF data. Her skal man lige være opmærksom på dette og have tid til at vente på at lampen ikke blinker længere, før man er sikker på at satellitter er fundet.

Da jeg hentede billederne ind på PC’en kunne jeg let se GPS koordinaterne blandt EXIF-dataene og derefter se placeringen på et kort. Med andre ord: det virker efter hensigten.

Jeg skal ikke slås med en ledning og dimsen er ikke i vejen. At den så bruger ganske lidt af kameraets batteri, er jo heller ikke at kimse af (leverandøren oplyser følgende tal: “19mA, it is less than 1/3 of current consumption of GP-1.”) Og så vejen den kun 14 gram.

Jeg købte enheden på denne webshop i Tyskland: http://gps-camera.eu/shop/dawntech-geotagger.html men p.t. er denne side nede.

Jeg har nu testet denne enhed, og må sige at den virker fuldt efter hensigten. Prisen med UPS-fragt fra Tyskland kostede mig godt Dkr. 1.250,-. Manualen på engelsk fandt jeg her.

OPDATERING 2. juli 2013: Læs min kritik at denne GPS dims her.

Kategorier:Gadgets Tags: , ,