Forside > Ferietips, Kamerateknik, Udstyr > Pletter på mine billeder

Pletter på mine billeder


Det sker for os alle at vi sidder og ser vores billeder igennem og opdager små pletter på billederne, som faktisk ikke skulle have været der.
Disse pletter skyldes forskellige ting, og derfor fik jeg lyst til at blogge om dette emne, da jeg sidder her i Gatwick Lufthavn og ser feriebillederne igennem.

Som du kan se på ovenstående billede, så er der nogle små mørke pletter oppe i himlen. Disse kan naturligvis fjernes ved at clone dem væk i efterbehandlingen. Men det er bare et stort arbejde hvis det er på alle ens billeder.

Pletter kan skyldes følgende ting:
1. Snavs på linsen. Dette er den letteste ting at gøre noget ved. Her skal linsen blot renses, og så er det faktisk sjusk fra min side ikke at sikre dette hele tiden. Bemærk at der også kan være støvkorn på det glas, der vender ind mod spejlet, hvis du skifter objektiv.

Start med at rense linserne på dine objektiver grundigt. Tag derefter et testbillede og se om plettene er væk.

2. Prøv med et andet objektiv. Jeg har selv oplevet at uforsigtig behandling af mit objektiv (tog det hurtigt ind i varmen ude fra stærk kulde) resulterede i at en lille bitte kondensdråbe, lagde sig over nr. to linse og tørrede ind. Og det er umuligt at komme ind til dette glas for at rense det. Det er kostbart at få en professionel til det.

Hvis pletterne stadigvæk viser sig på dine testbilleder, så kan det skyldes snavs på sensoren.

3. At få snavs på sin sensor er absolut noget skidt. For her kan du ikke lige komme til at rense dette sted, og her skal man være erfaren og påpasselig for at fjerne dette. Du kan altid forsøge med at lade kameraets sensorrens se om det ikke kan fjerne det. Mit kamera har en rense knap, som “ryster” sensoren – check om dit kamera har den samme funktion.

Igen tag et testbillede og se om det hjalp. Har skal du nok overveje om ikke du skulle lade en professionel fjerne snavset på sensoren

Endelig er der også mulighed for at du kun ser disse prikker af snavs, når du kigger igennem søgeren. Så skal problemet findes et andet sted: 1) Der kan også sidde snavs på spejlet. Du vil se disse pletter, men de kommer ikke med på billederne. Også her skal man væe forsigtig, når man vil rense spejlet, for her skal man være forsigtig og sikre at støvet ikke ender inde på sensoren. Dette snavs kommer ofte i forbindelse med at man ikke er påpasselig, når man skifter objektiv.
2) Et sidste sted er snavs på søgeren, altså den del du kigger ind i. Prøv at rengøre glasset her.

Sådan skifter man IKKE objektiv

Lad mig opsummere kort: hold dit udstyr rent for støv og snavs.

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.