Arkiv

Posts Tagged ‘Lovgivning’

Modeller burde have deres egne kontrakter med til et shoot.

5. maj 2015 2 kommentarer

Forleden havde jeg et indlæg om streetfotografering, og kom i den forbindelse lidt ind på lovgivningen omkring offentliggørelse af ens billeder.

Lovgivningen har nogle klare regler, som jeg har erfaret at langt de færreste fotografer er klar over. Var du for resten klar over at det er ulovligt, når dine gamle klassekammerater lægger gamle klassebilleder op på f.eks. Facebook? Klik på billedet herunder, for at komme til den artikel, som jeg har skrevet om emnet.

Når det kommer til modelfotografering, så er det vigtigt både for modellen, men også for fotografen at der indgås en skriftlig aftale, der sætter rammerne for hvordan billederne må bruges af begge parter. Der er mange forskellige modelkontrakter at finde her på internettet. Nogle er meget præcise og andre igen meget upræcise mht. hvad billederne må bruges til, specielt af fotograferne.

Der findes desværre eksempler på modelkontrakter, hvor modellen stilles dårligt f.eks. mht. fotografens brug af billederne, herunder salg.

Jeg har været på flere fotoshoots, hvor modellerne bliver præcenteret for de forskellige kontrakter og det hele er lidt hektisk, så modellen får ikke sat sig ordentligt ind i kontrakternes indhold.

Og ofte indgås kontrakterne efter at billederne er taget.

Derfor er budskabet i dette indlæg, at modellerne selv skal finde en modelkontrakt, som de kan stå inde for, og så udfylde den på forhånd og tage den med til deres fotoshoots. Få kontrakten underskrevet inden shootet! Send den eventuelt til fotografen.

Herved har modellen meget bedre greb om tingene. Klik på billedet herover for at komme til mit eksempel på en modelkontrakt.

Hvad siger loven om ophavsretten til dine billeder ?

27. december 2014 Skriv en kommentar

Ophavsret

Jeg har skrevet flere artikler om lovgivningen omkring fotografering, bl.a. hvem må du fotografere og hvilke billeder må du f.eks. bruge på Facebook.

Et emne, som jeg ikke har været så meget inde på er ophavsretten til billederne, som du har taget.

Jeg har netop oplevet, at en god fotokollega har måtte opleve at se et af hans billeder blive brugt i (af en anden fotograf) i en fotobog, vel og mærket uden at han var klar over dette. Derfor florerer debatten p.t. i diverse fotograf fora om netop ophavsretten.

Jeg vil derfor lige give jer et link til en folder, som Morten Rosenmeier har skrevet om ophavsret.  Afsnit 3-F-7 omhandler fotografier.

Bid især mærke til følgende: “Desuden siger ophavsretslovens § 60, at hvis et ophavsretligt beskyttet fotografi er et portrætbillede, som nogen har bestilt hos en fotograf, har fotografen ikke lov til at »udøve sine rettigheder« – dvs. fremstille eksemplarer eller sprede, vise eller fremføre billedet – uden tilladelse fra den, der har bestilt billedet. Det er ikke nødvendigvis den samme som den, der er med på det. ”

Du kan læse mine andre artikler omkring lovgivningen her

 

 

Kategorier:Causerier Tags:

Dine billeder på Facebook – hvad siger loven ?

22. oktober 2014 3 kommentarer

Jeg har tidligere blogget om reglerne for at lægge billeder på Facebook. Det har været et af mine mest læste og ikke mindst delte indlæg. Mit indlæg skrev jeg i november 2011, men tiderne ændrer sig, og især de sociale medier Lovgivningenudfordrer hele tiden gældende lovgivning.

I medierne talers der fortiden meget om, at beskytte sin identitet, bl.a. i lyset af SnapChat-sagen, hvor angiveligt 200.000 private billeder er blevet hacket og lagt ud på internettet.

Der har været historier om “kendte” danskeres Facebook billeder, som har været brugt i de kulørte blade. At din (kommende) arbejdsgiver checker din Facebook profil ud, er jo heller ikke nyt.

Helt overordnet, så er det stadigvæk Straffelovens §264d og Persondataloven §6, der primært kommer i tale her.  Du kan læse mere om lovgivningen i mit tidligere blogindlæg ved at klikke på billedet her til højre.

 

Offentlige eller private mapper ?

Facebook giver dig mulighed for at bestemme, hvorvidt en mappe skal være “offentlig” eller kun deles med dine venner.

FaceBook 2

Klik her for at læse IT- og Telestyrelsen vejledning til Facebook

Grundlæggende så er en mappe, som du deler med dine “Venner uden bekendte” private billeder, der ikke er offentliggjorte (bemærk i ordet “offentlig”). Facebook restriktionen gør at det kun er dine venner, som vil kunne se dine billeder, som sikkert indeholder billeder af dig og dine venner. Det kan også være dine private feriebilleder. Fælles herfor er at det er private billeder, som reelt ikke må deles eller publiceres af andre.

Vælger du indstillingen “Venner”, så betyder det at også vennernes bekendte vil kunne se jeres billeder. Og her bliver det problematisk! For lovgivningen slår fast at er der ikke tale om et privat billede, så skal du have et samtykke fra de andre personer på billedet, til at det må blive vist for dine venners bekendte.

Og helt firkantet er det naturligvis, hvis du vælger indstillingen “Offentlig”. Herved kan alle se dine billeder, og du risikerer at overtræde lovgivningen.

 

Pressenævnets afgørelse i 2012:

En spændende vinkel på ovenstående er Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00199. Sagen drejer sig retten til at et medie må benytte private billeder fra en persons Facebook side. Den omtalte person havde gjort sin konto privat, altså sørget for at man skulle være “venner” med denne person, for at få adgang til bl.a. at se personens billeder. Pressenævnet gør det klart, at man ikke må benytte private billeder, med mindre at det har “så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen” (en kattelem i lovgivningen).

MEN i den konkrete sag, som Pressenævnet har vurderet, så har denne Facebook bruger godt nok en “lukket” Facebook side, men personen har inviteret bl.a. mange journalister ind på sin profil.

OG  – og her kommer det interessante – Pressenævnet vurdere også, at der reelt ikke er tale om “venner” i ordets traditionelle forstand, bl.a. fordi personen havde over 1.000 “Facebook-venner”.

Pressenævnets kendelse er derfor, at det er tilladt for journalisterne at videreformidle disse billeder!!

 

Billeder på en offentlig Facebook profil må bruges frit.

Pressenævnet og Ombudsmanden fastslår, at alt hvad du poster på en offentlig profil, skal opfattes, som noget du selv har valgt at offentliggøre for den store verden, og derfor må det frit benyttes – naturligvis med hensyntagen til anden lovgivning, herunder især Loven om ophavsret.

 

Model-billeder på Facebook:

Jeg har kendskab til (og er venner med) flere modeller på Facebook, som netop bruger deres Facebook profil til at promovere sig selv, altså som en “portefolie”-mappe. Og netop for at promovere sig overfor modelbureauer, fotografer, mv, så har de mange “venner” (og ikke-ordets traditionelle forstand venner).

Her til kommer at mange modeller og fotografer fremviser deres billeder i diverse grupper på Facebook. Disse grupper kan være lukkede, og jeg ville mene at de derfor kun er forbeholdt medlemmerne i disse grupper. MEN med ovenstående taget i betragtning, så har fotograf/model valgt at offentliggøre billederne for en masse “venner”, der reelt ikke er traditionelle venner……..

 

Situationsbilleder eller Portrætbillede:

Med til at vurdere om du overholder lovgivningen, så skelner denne mellem situations-billeder og modsat dette: portrætbilleder. Datatilsynet skriver:

Datatilsynet

Situations-billeder kunne være et billede af en turistattraktion, hvor der er mange mennesker med på billedet af din kone. Det kan være et billede at Eeefantanlægget i ZOO, hvor der kommer fremmede folk med på billedet. Det kunne også være et “behind-the-scenes” billede, fra et af de mange åbne fotoworkshops, der har været afholdt. Jeg hæfter mig især ved at Datatilsynet flere steder bruger ordet “harmløst”, altså at du må offentliggøre billedet hvis det er harmløst. (dog skal du ved henvendelse fra en person på billedet, straks efterkommer at fjerne billedet/ikke-offentliggøre det).

 

Selvsagt accept fra den fotograferede:

Lidt udenfor dette indlægs emne om Facebook-billeder, så skelner lovgivningen også med det jeg vælger at kalde en selv-sagt accept til at offentliggøre dine billeder.

Tager du portrætbilleder ved Pinsekarnevallets paraden igennem Strøget i København eller Gay-Pride paraden igennem København, så tilkendegiver loven, at paradernes deltagere selv vælger at udstille sig selv offentligt, herunder at lade sig fotografere. Du må derfor gerne offentliggøre portrætbilleder fra sådanne arrangementer.

På en rejse til Uzbekistan tog jeg dette billede af 6 gæve herrer.

Uzbekistan

Jeg vurderer juraen således, at disse herre selv valgte at være med på billedet (bl.a. ved at invitere mig til at sidde i midten), at det er harmløst om end nok en slags “portrætfoto”. Jeg oplyste dem ikke, at jeg ville bruge det som coverbillede på Facebook. De har nok antaget at billedet skal ind i et privat-fotoalbum hjemme i reolen. Og derfor er offentliggørelsen af dette billede nok ude i gråzonen, hvor ordet “harmløst” er mit alibi for at bruge billedet.

 

Culpa eller Bonus Peter Familias ?

Fotoalbummet forsvinder og vi fremviser vores (ferie-) billeder i stigende grad på bl.a. Facebook.

I juraen forholder man sig i dag til termen om at handle culpøst, dvs om “den skadegørende handling afviger fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster”. Tidligere benyttede man forholdet omkring Bonus Pater, altså hvad et gennemsnitsmenneske ville gøre eller vide på det pågældende tidspunkt.

Og her ser jeg en ny spændende udvikling, som lovgivningen endnu ikke har taget med i overvejelserne. Burde de 6 herrer på billedet herover have vidst, at jeg nok ville fremvise mit billede på Facebook ? Og derved indirekte have afgivet en stiltiende accept ?

Tænk på alle de billeder, der i dag tages med Smartphones? Risikerer vi, at lovgivningen med tiden tilpasser sig, så den/de fotograferede skal regne med at deres billede bliver offentliggjort ?

Jeg ser allerede modtræk til dette, ved at diskoteker, fitnessklubber, lukkede arrangementer tilkendegiver at man enten ikke må tage billeder, eller at man bliver mindet om, at det er forbudt at offentliggøre evt. tagende billeder.

 

Altså kan jeg sammentrække følgende:

  • Vi skal forholde os til om billedet er et “portrætbillede eller et “situationsbillede” ?
    • Hvis sidstnævnte: Er billedet harmløst ?
  • Vi skal forholde os til, om vores egen Facebook profil har mange “Facebook-venner”, der reelt ikke er “rigtige” venner.
  • Vi skal også forholde os til om den fotograferedes profil har mange “Facebook-venner”
  • Vi skal forholde os til om billederne, som vi deler, bør være i lukkede mapper for vennerne, vennerne og deres bekendte eller i offentlige mapper.
  • Vi skal forholde os til om billederne må vises for vennernes “bekendte”.
  • Og hvis vi tillader “bekendte” at se med (og derved Like og dele), er deres profiler så offentlige ?
  • Vi skal forholde os til at billederne kan blive delt ud i forskellige Facebook-grupper

Bemærk at vi gælder både for fotografen, OG den/de fotograferede.

Og dette er blot for at sikre at vi overholder lovgivningen.

 

Du skal også lige forholde dig til f.eks.:

  • Tænke ud i fremtiden. Derfor skal vi, dvs. både fotografen og den/de fotograferede, forholde os til, at vores billeder (men også andre ting vi poster) vil være muligt at se for bl.a. en kommende arbejdsgiver ?
  • At ovenstående er gældende for alle de sociale medier, så Google+, Instagram, mv.!
  • Mange Facebook apps giver du adgang til bl.a. dine billeder, så tænk over hvilke apps du vælger at acceptere.
  • Når først du har lagt et billede op på Facebook, så har du overdraget retten til at bruge billedet til Facebook. Det vil sige at selv om du sletter billedet, så vil de ikke blive slette i Facebooks database.

 

Diverse links:

http://www.thephotographer.dk/Teknik/Andet/Lovgivningen.htm

http://www.dmjx.dk/nyheder/view/pressenaevnet-om-lukket-facebook-profil

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141439

http://danskemedier.dk/nyhed/pressenaevnet-om-brug-af-facebook/

 

http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/det-maa-du-ikke-offentliggoere/

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/8A84919D-98E3-4E90-86B3-D084FD8FD679/0/dka_facebook_unge.pdf

http://www.plesner.com/cms/site.aspx?p=1698&CardId=300

http://borger.itst.dk/sikkerhed/Videnbank-privatliv/facebook-dokumenter/Facebook_Privatlivsvejledning

For god ordens skyld, så er mine indlæg om juraen, mine private udlægninger pba. indsamlet data.

 

Dine Facebook rettigheder

21. april 2013 1 kommentar

I diverse fotorelaterede fora her på nettet er der en hektisk debat i gang omkring de etablerede kommercielle mediers ublu kopiering af andres billeder. TV2 og Ekstrabladet bl.a. er blevet grebet i at bruge andre folks private fotos, som de har lagt ud på Facebook, uden tilladelse fra fotografen eller blot en kredittering.

facebook-logo

En fotograf havde sat sig for at læse hvad det egentligt er at Facebook selv skriver om brugen af deres billeder.

“Immateriel ejendom

Facebook respekterer andres immaterielle ejendomsrettigheder og forpligter sig til at hjælpe tredjeparter med at beskytte deres rettigheder. Vores erklæring om rettigheder og ansvar forbyder brugerne at slå indhold op, der krænker tredjeparts immaterielle ejendomsrettigheder. Hvis vi modtager en gyldig underretning om krænkelse af intellektuel ejendomsret, fjerner eller deaktiverer vi straks det krænkende indhold. Vi lukker konti, som tilhører personer, der gentagne gange krænker andres rettigheder, hvis vi finder det nødvendigt.

Rettighedshavere kan nedenfor finde oplysninger om, hvordan de kan anmelde krænkelse af ophavsret og andre immaterielle rettigheder af brugere, der deler indhold på vores website, og svar på nogle ofte stillede spørgsmål angående vores regler. ”

Jeg vil med dette indlæg gerne støtte op om mine fotokollegaer og være med til at sikre at vores billeder ikke bliver kopieret og benyttet kommercielt – uden at ophavshaveren bliver kompenseret (økonomisk eller blot med en akkreditering).

Jeg skal da gerne indrømme at jeg af og til selv er i et dilemma på denne blog. For det sker at jeg falder over nogle billeder på bl.a. Facebook, fotorelaterede fora eller andre steder, hvorfra jeg henter viden, hvor jeg ikke kan finde navnet på ophavshaveren. Denne blog er ikke kommerciel, så jeg håber ikke jeg træder nogen over tæerne.

Kategorier:Causerier Tags: ,

Reglerne for offentliggørelse af billeder på Facebook – et indlæg du kan sende til Facebook vennerne.

11. november 2011 9 kommentarer

Vi kender det nok alle sammen: gamle klassekammerter lægger gamle klassebilleder op på Facebook, og synes det er sjovt at tagge dig.
Det kan også være venner, som du var til en privatfest med, som lægger deres billeder op.
Men det er faktisk ulovligt!

Desværre er der mange, der ikke er klar over at de overtræder Straffeloven §264d og Persondataloven  §6, stk. 1, nr.7!

OK, vil mange nok sige, hvad er lige dit problem?

Mit problem, og jeg deler det sandsynligvis med mange, er at jeg gerne selv vil bestemme hvilke billeder, der skal lægges op på Facebook af mig. Man kan let tænke sig til situationer, hvor der bliver lagt billeder op, som krænker denne lovgivning: julefrokosten i firmaet, hvor du får lidt for meget at drikke, eller selv er ædru, men bliver overfaldet af den temmelige fulde og kærlige Maria/Poul fra kundeservice.
Der er en klar tendens i erhvervslivet, at f.eks. din Facebook profil bliver checket ud ved en ansættelse. Og vil du ikke selv bestemme, hvad din kommende chef ser af billeder af dig? Jeg ville!

Vi fotografer skal have en models skriftlige tilladelse til at offentliggøre de billeder vi har taget. Vi skal overholde lovgivningen, men det skal alle andre også.

Lovgivningen er ganske klar: med mindre at billedet er taget i det offentlige rum (og overholder reglerne for fotografering her), så kræver det et utvetydigt samtykke fra personerne på billedet, før du må uploade det.
Lovgivningen her er ganske klar: Straffelovens §264d og Persondataloven. Klik på disse links, hvis du vil læse lovene i ren tekst. Du kan også her læse den artikel, som jeg har skrevet om lovgivningen for offentliggørelse af billeder på nettet (for fotografer).

Datatilsynet skriver således på deres hjemmeside: “Du må ikke offentliggøre et portrætbillede af en anden person, uden først at indhente samtykke fra personen. Det samme gælder, hvis det er et portrætbillede af to personer. Eller hvis det er alle eleverne i en klasse, som er blevet samlet til fotografering.
Med portrætbilleder mener vi billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det er f.eks. billeder af de enkelte elever i en skoleklasse. Også klassebilledet med alle eleverne er et portrætbillede.”

Så tænker den kvikke, ja, men folk kan jo sætte deres Facebook op til, at de skal godkende, hvis de bliver tagget. Men nej, dette er ikke nok, for du har stadigvæk lagt billedet op. Og så forholder det sig faktisk således, at i det øjeblik dit billede er uploaded til Facebook, så må Facebook gøre hvad de vil med dit billede, herunder at samle et billedarkiv om dig (du er jo allerede blevet identificeret).

Ja, måske er jeg krakiler, måske er jeg blevet gammel, måske er jeg ude af trit med nutiden, men ikke desto mindre vil JEG gerne SELV bestemme over mit liv.

Send gerne et link til dette indlæg til dine gamle klassekammerater på Facebook, når du beder dem fjerne det gamle klassebillede.

EDIT: Bemærk at det ligeledes er strafbart at kopiere andres billeder, logoer, o.lign. og lægge dem ud på ens egen Facebook-side. Her overtræder du lovene om ophavsret, ud over at det da er dårlig stil at gøre det uden folks tilladelse.

 

Update oktober 2014: se også mit nyeste indlæg om juraen ifm. de sociale medier: “Dine billeder på Facebook – hvad siger loven ?”

Kategorier:Causerier Tags: ,

Private billeder fra en fest lagt ud på Facebook – dårlig stil og faktisk ulovligt.

30. oktober 2011 2 kommentarer

Forleden deltog jeg ved en 50. års fødselsdag, som blev holdt i nogle private selskabslokaler. Vi var vel 60-70 mennesker og der var en skøn stemning. En af selskabets hovedpersoner gik rundt og tog en masse billeder i løbet af festen.

Næste dag kunne jeg så konstatere at denne person havde lagt samtlige billeder ud på sin Facebook profil, så alle kunne se disse billeder. Personen er politisk aktiv og har ganske mange venner, som nu kan sidde og se disse billeder.

Kald mig bare en sur og muggen, men jeg mener bestemt ikke at det er i orden at lægge private billeder ud sådan.
OK, billederne var ikke tagget, men det er jo en kendt sag at Facebook har ret til at bruge alle de billeder, som vi oploader der til. Facebook har også ret til at videregive/sælge de informationer (og billeder), som vi fodrer Facebook med. Og ansigtsgenkendelses-programmerne er i dag så gode, at disse billeder hurtigt kan blive tagget i andre databaser.
Jeg vil godt selv have styr på, hvem der ser billeder af mig og i hvilken sammenhæng.

Rent faktisk forholder det sig sådan, at det faktisk er strafbart i henhold til Straffelovens §264, som i pkt. d skriver: “Med bøde eller fængsel op til 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.“. Mange tænker ikke over dette og uploader flittigt gamle klassebilleder, hvorefter de flittigt tagger de forskellige gamle kammerater. Men faktisk skal man have hver eneste person, der er på billedet, til at give deres skriftlige accept af at billedet må offentliggøres, før man må uploade det.

Jeg har tidligere skrevet en artikel, hvor jeg samler informationer fra lovgivningen omkring netop det at offentliggøre billeder man har taget. Du kan læse artiklen her. Som fotograf, bør du absolut kende lovgivningen 🙂

Læs andre blogindlæg om lovgivningen her.

.

Kategorier:Causerier Tags: ,

Reglerne for offentliggørelse af fotografier

16. marts 2010 Skriv en kommentar

Hvem må man fotografere, handler mere om reglerne for offentliggørelse af billederne.

Dette blog indlæg har jeg flyttet over i kursusdelen af denne side, da dette er et emne, der ofte spørges til. Jeg har derfor opgraderet dette causeri til sin egen side, som du finder her.