Arkiv

Archive for the ‘Fototeknik’ Category

Lidt til begynderen

16. april 2016 Skriv en kommentar

En af de vigtigste regler indenfor bl.a. fotografiet er Det Gyldne Snit eller Rule of Thirds.

Prøv selv at studere billederne og se om du er enig:

RuleofThirds

Modeller burde have deres egne kontrakter med til et shoot.

5. maj 2015 2 kommentarer

Forleden havde jeg et indlæg om streetfotografering, og kom i den forbindelse lidt ind på lovgivningen omkring offentliggørelse af ens billeder.

Lovgivningen har nogle klare regler, som jeg har erfaret at langt de færreste fotografer er klar over. Var du for resten klar over at det er ulovligt, når dine gamle klassekammerater lægger gamle klassebilleder op på f.eks. Facebook? Klik på billedet herunder, for at komme til den artikel, som jeg har skrevet om emnet.

Når det kommer til modelfotografering, så er det vigtigt både for modellen, men også for fotografen at der indgås en skriftlig aftale, der sætter rammerne for hvordan billederne må bruges af begge parter. Der er mange forskellige modelkontrakter at finde her på internettet. Nogle er meget præcise og andre igen meget upræcise mht. hvad billederne må bruges til, specielt af fotograferne.

Der findes desværre eksempler på modelkontrakter, hvor modellen stilles dårligt f.eks. mht. fotografens brug af billederne, herunder salg.

Jeg har været på flere fotoshoots, hvor modellerne bliver præcenteret for de forskellige kontrakter og det hele er lidt hektisk, så modellen får ikke sat sig ordentligt ind i kontrakternes indhold.

Og ofte indgås kontrakterne efter at billederne er taget.

Derfor er budskabet i dette indlæg, at modellerne selv skal finde en modelkontrakt, som de kan stå inde for, og så udfylde den på forhånd og tage den med til deres fotoshoots. Få kontrakten underskrevet inden shootet! Send den eventuelt til fotografen.

Herved har modellen meget bedre greb om tingene. Klik på billedet herover for at komme til mit eksempel på en modelkontrakt.

Hvorfor får jeg en sort skygge midt i mine billeder?

22. april 2015 Skriv en kommentar

Jeg har tidligere skrevet lidt om flashteknik. Da jeg sad og kiggede juleferiens billeder igennem, så faldt jeg over et billede, som perfekt viser et andet klassisk problem, der kan opstå når man fotograferer med flash.

DSC_7892

Den sorte skygge i midten af billedet skyldes ganske enkelt at lyset fra flashen rammer enten objektivet eller modlysblænden!

Jeg genbruger lige mine tegninger fra forleden til at illustrere det med:

Her rammer den indbyggede flash både objektivet og modlysblænden. I bedste fald, så kan man jo lige tage modlysblænden af, så undgår man at denne skygger. Andre gange så vil du opleve at din zoom bliver længere, når du zoomer ind på dit motiv, hvorved længden på objektivet forøges, som igen betyder at din zoom skaber skygger.

Kamera flash1

Det hjælper en hel del, hvis du har en ekstern flash, hvilket nedenstående tegning illustrerer:

Kamera flash2

Konklusion:

Du bør kende dine objektivers samspil med din flash så godt at du ikke får zoomet så meget ind at skyggen opstår.

Du skal naturligvis altid huske at tage din modlysblænde af, når du fotograferer med flash.

Og endelig skal du huske at en ekstern flash oftest kan kommunikere med dit kamera, når flashen holdes løst i hånden. Herved kan du let kompensere for den del af dit zoom-område, som ellers ville skygge.

Brugen af linier i billedet

18. april 2015 Skriv en kommentar

I går bloggede jeg om linier i billedet, som en kompositionsregel. Artiklen, som jeg henviser til illustrerer dette på en model, hvilket fik mig til at tænke på en artikel jeg læste for en del år siden, og som jeg synes jeg ville forsøge at forklare hovedtrækkene af her.

Som med alle kompositionsreglerne, så er regler absolut til for at blive brudt.

Men en regel opstår, når et flertal finder at f.eks. reglen om “det gyldne snit” giver et bedre billede, hvis denne regel benyttes. Det samme vil være gældende for det jeg skal til at blogge om. Nogle er enige og andre det modsatte.

Dette blog indlæg vil være lidt mere pikant 🙂

Kig derfor først godt på dette billede, som jeg har lånt på fotosiden 500px.com (klik på billedet for at se flere af fotografens billeder)

Fotograf: Jeannine Eichhöbl (500px)

Er dette billede erotisk / sensuelt ?

Reelt er det en køn kvinde, der sidder og kigger på fotografen. Hun er påklædt, og ja, der er noget i hendes blik. Men tålmodighed….forklaring følger.

Fotograf: Vitalina (500px)

Se så dette foto: tilsvarende en smuk påklædt kvinde, som ligeledes sidder og kigger på fotografen.

Og så tilbage til linierne i billedet.

Denne kompositionsregel går ud på, at der ligger nogle erotiske/sensuelle linier i et billede langs et synligt inderlår.

Dybe freudianske mekanismer fører vores underbevidsthed (og bevidsthed) til at følge linierne mod modellens skød.

(Ja, jeg advarede om at dette indlæg var pikant).

Tager vi billedet fra før, så ligger disse freudianske linier altså her, som jeg har markeret med rødt.

Linier

Modeindustrien har kendt til denne kompositionsregel, eller rettere freudianske virkning, når de laver en lang slids i en kjole.

Bemærk at kjolen altid præsenteres ved at lade modellen fremvise denne slids.

Jeg har testet denne teori med et par kvinder, for at høre om det kun er en mande ting. Det kan jeg forstå, at det ikke er!

Linier2

Det forunderlige i det øverste billede og denne kompositionsregel er vel, at når vi nu ved, at der er en masse nøgenbilleder (f.eks. nude – ikke porno!), så opfattes brugen af denne kompositionsregel ved påklædte modeller også erotisk/sensuel.

Og både på mandlige og kvindelige modeller, og af både mænd og kvinder.

Og linierne kan kun trækkes på inderlåret. De har ikke samme effekt på ydersiden af låret.

Jeg har herunder indsat et par billeder, som du kan forholde dig til. Prøv at se billedet først og derefter sæt teorien og linierne på.

Fotograf: Iancu Cristi (500px)

Tag herunder to billeder af samme model.

Ser du nu linierne på inderlåret på billedet til højre, eller er det kun fordi du har læst dig igennem dette indlæg ?

Alle ovenstående 4 billeder er taget af fotografen Iancu Christi på  500px.com (link)

Er du enig ?

Holder teorien bag denne kompositionsregel ? Stem gerne 🙂

Cheatsheet: Vinkel på dit motiv

11. februar 2015 Skriv en kommentar

Alt for mange stopper op og tager et billede, altså skudt fra deres egen højde.

Men det giver helt andre billeder, hvis man f.eks. sætter sig på hug foran et barn og tager billedet i deres øjenhøjde.

Her er dagens cheatsheet med en vinkel på vinkler.

Klik for download

Klik for download

Cheatsheet: Portrætfotografering i hjemmestudiet – 2

10. februar 2015 Skriv en kommentar

Jeg har før blogget om poseringer. Disse indlæg finder du under tagget “Posering” eller her.

Der er ikke noget mere kikset end en dårlig posering. Du kan bare se min indlæg om kiksede poseringer her (og så et godt grin).

Men i forlængelse af cheatsheetet i går om portrætfotogragering, så får du lige dette sheet i dag.

Klik for download

Klik for download

 

Interesserer du dig for modelfotografering (husk at det favner alt fra billeder af børn, familie, bryllupsbilleder tli deciderede modeller) så læs min artikel om modelfotografering her.

Cheatsheet: Portrætfotografering i hjemmestudiet – 1

9. februar 2015 Skriv en kommentar

Jeg fortsætter med at lægge nogle cheatsheets up. Denne gang har jeg fundet nogle sheets til jer, der gerne vil tage bedre portrætter der hjemme.

Her er lidt om hvordan man sætter lyset op, brugen af en softbox og/eller reflektor

Klik for dovnload

Klik for dovnload

Home_photo_studio_portrait_lighting2

Home_photo_studio_portrait_lighting3

Klik for download