Forside > Android, Billedbehandling, Ferietips, Gadgets, Mobilrelaterede, Udstyr, Værktøjer > Fotografens mobile workflow – Del 5 – eksport til eksternt medie

Fotografens mobile workflow – Del 5 – eksport til eksternt medie


I de forrige indlæg om dette emne fik jeg fundet en god løsning til at læse/se (RAW-) billeder på mine memorykort direkte på min Samsung tablet. Jeg fandt også en god app, der for rimelige penge, kunne vise RAW billeder, og redigere, slette og meget andet.

Mobilt flow

Tilbage står muligheden for at gemme billederne fra memorykortene på et 3. medie, f.eks. en ekstern (rejse-) harddisk. Jeg tænker især på back-up af mine billeder, men i nogle tilfælde at eksportere billederne til en USB memory stick.

Jeg ønsker, som tidligere anført, ikke at kopiere billederne ind på tabletten for derefter at eksportere dem over på dette 3. medie. Dette skyldes bl.a. at der hurtigt kan opstå plads problemer på tabletten, da mine billeder fylder ca. 40 Mb per billede.

Derfor vælger jeg at benytte USB-hubben med to USB porte. Den ene port benytter jeg til kortlæseren og den anden kan benyttes til at tilknytte det eksterne medie.

Toshiba

Eksterne SSHD mini-harddiske

Her er tale om de små eksterne harddiske med USB 3 stik.

SSHD mini-harddisken kan tåle stød og fylder ingenting. 1 TB koster omkring kr. 550,-

Jeg har 3 forskellige: Tosbiba, 2 forskellige Western Digitals.

Desværre virker ingen af dem i dette setup.

.

2015-06-27 14.15.17

Disse enheder har brug for strøm fra enheden gennem USB 3.0 stikket, men tabletten sender ikke nok strøm afsted. Fra alle 3 harddiske hører jeg kun en kliklyd, men de vises ikke som tilknyttede enheder på tabletten.

Jeg forsøgte også med et micro USB stik, men heller ikke dette virkede.

Det er muligt at sætte et strøm kabel til USB-hub’en. Dette var jo ikke optimalt og en del af mit ønske setup, men det skulle naturligvis prøves. Men ak, heller ikke dette virkede.

Heller ikke med et standard OTG kabel kunne jeg forbinde min Samsung tablet med disse harddiske.

Jeg kan konkludere at denne del af mit setup ikke kommer til at virke, som jeg helst så det 😦

Det er nu tid til at kigge på mulige alternativer:

USB-memory sticks

I dag får man et 64 GB USB memory stick for under kr. 300,- (link). Og ja, jeg er klar over at prisen og lagerkapacitet slet ikke kan stå i i forhold til ovenstående harddisk løsning – men nu ser vi på alternative løsninger. Bemærk at mit 64 GB CF-kort giver mig mulighed for ca. 800 RAW-billeder.

Da jeg satte USB nøglen ind i den frie port i USB-hub’en, så fandt tabletten straks enheden: UsbDrive E.

USB stick

Og app’en Portfolio RAW Photo Manager, som jg fandt frem til i forrige del af denne test, kan ligeledes se USB nøglen.

Jeg kan nu se et (RAW-) billede på f.eks. CF-kortet via kortlæseren og kopiere det direkte over på USB  memory sticken!

Jeg kan derfor her konkludere, at jeg har et brugbart alternativ, når det kommer til back-up af mine billeder.

Løsningen gør det også muligt at give billederne til andre.

Wi-Fi- harddisk:

Endelig ville jeg også teste en ekstern harddisk fra Western Digital, der giver mulighed for at overføre filer via det “Wi-Fi”-netværk, som denne enhed selv skaber.

My Passport WD

Denne harddisk testede jeg på lige fod med SSHD mini-harddiskene ovenfor, altså med kabel. Kunne blot konstatere samme problem. Det betyder altså ikke noget at denne harddisk har sin egen strømforsyning. Faktisk medførte tilslutningen med kabel, at tabletten nu ikke kunne se memorykortene i kortlæseren (sat til den andet USB port)!

Nuvel. jeg downloaded Western Digital “My Password Wireless” appen fra Play storen. Jeg tilsluttede tabletten det Wi-Fi netværk, som denne harddisk oprettede.

Når jeg der på gik ind i appen, så havde jeg adgang til alle data på harddisken. Men opgaven var jo at gemme et billede på denne harddisk.

Som det fremgår af billedet her over, så dukkede harddisken ikke op i tablettens “stifinder”. (Jeg har et alternativ til den indbyggede “stifinder” – appen: “ES File Explorer”, men heller ikke denne app finder harddisken.

Jeg gik derpå ind i appen “Portfolio RAW Photo Manager”, som jeg, i Del 4, kom frem til var den bedste app. Jeg ville udforske “share”-funktionen.

Slingshot 10

Den eksterne harddisk viser fint med ikonet i øverste venstre hjørne: WD My Cloud.

Det er derfor nærliggende at klikke på denne app. Billedet bliver nu overført til dette vindue:

Slingshot 11

Dette er et download skærmbillede! Og jeg skal jo uploade! Jeg trykker på skærmen og forsøger at få appen til at reagere, men intet sker.

Jeg prøver alle mulige tilslutninger, appen ES File Explorer, m.m. men det er ikke muligt for mig at gemme et billede direkte på enheden.

Jeg må derfor konkludere at dette ikke er en farbar vej.

(Update: konklusionen holder ikke, se næste del af denne test)


Konklusionen for denne del af testen må være:

  1. at Samsung tabletten ikke fungerer sammen med eksterne harddiske. Dette er et Samsung problem, som jeg vil sende tilbage til dem.
  2. Kan man nøjes med et memory stick, som ekstern data medie (til backup), så virker denne løsning.
  3. Og endelig, så virker Western Digital harddisken heller ikke. (Update: konklusionen holder ikke, se næste del af denne test)

Jeg fortsætter derfor til sidste del af denne test, del 6, hvor jeg samler hele min erfaring omkring mit samlede workflow.

———————– Tidligere indlæg i denne test ————–

Reklamer

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: