Forside > Android, Billedbehandling, Ferietips, Gadgets, Mobilrelaterede, Udstyr, Værktøjer > Fotografens mobile workflow – Del 2 – forbind kamera og tablet

Fotografens mobile workflow – Del 2 – forbind kamera og tablet


Mobilt flow

Første step var at redegøre for mine ønsker til et optimalt workflow og at se på det udstyr, som skal indgå i dtte flow. Læs Del 1 af denne test her.

Næste step i denne test går ud på at forbinde kameraet til min tablet.

Et vigtigt udgangspunkt er billedernes størrelse. Kameraet kan tage billeder i forskellige JPG-formater, i TIFF formatet og naturligvis i RAW formaet NEF.

RAW billeder giver maksimalt data at arbejde med, hvilket kan være en fordel, når for mørke områder på et foto lige skal lysnes en smule. MEN en RAW fil fylder 40 MB, hvilket er en hel del mere end mange andre kameraer.

WT5Mit Nikon D800 kamera har desværre ikke WiFi indbygget i kameraet, som nyere modeller.

Man kan indkøbe en dims, som tilsluttes kameraet, og så har man WiFi…MEN at overføre 40 MB filer vil tage en mase tid og forbruge en del strøm fra kameraets batteriet.

Derfor er “delkonklusion” at jeg skal kunne forbinde kameraet via et kabel til min tablet.

Starter jeg med kameraet, så har kameraet følgende stik:

D800 stik2

Det er det øverste stik, som også kaldes USB 3.0 stik.

Kablets anden ende er et klassisk USB han-stik, som skal forbindes med min tablet.

For at kunne forbinde dette USB stik med tabletens micro-usb stik, så skal man have en adaptor.

Samsung USB

Her fandt jeg frem til et kabel, som benævnes “OTG-kabel”.

OTG-kabel_resize

Her lærte jeg at der findes forskellige OTG-kabler, men med god service fra AV-Cables.dk, så fandt jeg frem til at det hedder “High Speed OTG – On-The-Go kabel”.

Bemærk han-stikkets form: dette kaldes Micro-USB stik.

Skal jeg være helt ærlig, så havde jeg købt dette kabel i et andet sammenhæng. Jeg havde nemlig tidligere eksperimenteret med kunne fotografere “tethering”. Det vil sige at man styrer kameraet ved hjælp af en app på ens smartphone eller tablet. OTG-kablet virker fint her sammen med USB 3.0 kablet fra kameraet.

MEN…..til min store overraskelse, så kan jeg ikke få adgang til hverken SD-kortet eller CF-kortet i kameraet igennem dette kabel, når jeg søger med de apps, som bruges til at styre filer på enheden (det program fra din Windows PC, som du kender som “Stifinder”).

Men der var også andre problemer med dette kabel: jeg skulle jo bruge samme stik til at koble det eksterne medie til, som billederne skulle kunne gemmes ned på. For jeg vil gerne undgå at gemme filerne på tabletten.

Og endelig…ja, selvom testen går ud på at være strømkabel fri…så skal enheden på et tidspunkt have ladet batterierne op, og her benyttes samme stik😦

Her kom Frederik fra Samsung mig til hjælp og fortalte om en Micro USB-Hub, der bl.a. havde 2 USB-indgange (hun), men også mulighed for at benytte USB 3.0 stikket som oplader for et micro USB.stik. (man kan også tilslutte den til et LAN kabel, som måske kan være smart på hoteller i udlandet, hvor WiFi koster men LAN-adgang (kabel) til internettet er gratis).

New-10-100Mbps-font-b-Ethernet-b-font-LAN-With-USB-HUB-font-b-Adapter-b

Nu kunne jeg til slutte kameraet til den ene USB-port og bruge den anden port til den eksterne enhed!

Tethering

Desværre…..måtte jeg konstatere, at tabletten heller ikke fik adgang til billederne på kameraet – via tablettens “stifinder program” og kabel forbindelsen (men tethering-appen virkede som den skulle). Googles “Camera Importer” kan kun læse JPG filerne og kopiere dem ind på tabletten, og “Galleri”-appen crasher hver gang, hvis jeg beder den om at åbne op. De øvrige apps, som jeg har fundet til at håndtere mine RAW filer får heller ikke adgang til kameraet.

Konklusionen: Jeg skal finde ud af at koble en kort læser til tabletten.

Det bliver i næste blog indlæg.

———————– Tidligere indlæg i denne test ————–

  1. Morten
    13. juli 2015 kl. 11:26

    Tror du sådan et produkt ville kunne anvendes i stedet for din løsning med både HUB+kortlæser? Det vil både spare penge og være mere praktisk:
    http://www.mytrendyphone.dk/shop/micro-usb-otg-kortlaeser-99231p.html

    • 13. juli 2015 kl. 15:26

      Hej Morten
      Den skal da prøves! Bemærk at den ikke håndterer CF-kort, men så igen: jeg købte en lille CF-kortlæser på eBay for kr. 20,-. Jeg kan ikke se mulighed for at tilslutte opladende strøm. Er klar over at det ikke er en del af min mit flow, men tilbage på hotellet kan tabletten godt trænge til opladningen samtidig med at man gerne vil arbejde. Men igen et alternativ, der bør testes.

  1. 28. juni 2015 kl. 20:15
  2. 29. juni 2015 kl. 10:14
  3. 9. juli 2015 kl. 11:44
  4. 9. juli 2015 kl. 11:47
  5. 9. juli 2015 kl. 11:48
  6. 9. juli 2015 kl. 15:31
  7. 18. juli 2015 kl. 09:01

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: