Forside > Mobilrelaterede, Uncategorized > Kameratest af markedets nyeste smartphones

Kameratest af markedets nyeste smartphones


LignUp

Jeg fik mulighed for at teste flere af markedes nyeste smartphones denne weekend, men også nogle billigere og populære modeller.

Det skulle kun være en test af kameraerne. Følgende modeller fik jeg testet (fra venstre)

  • HTC One M9*
  • Microsoft Lumia 535
  • Samsung Galaxy S6 EDGE*
  • Samsung Galaxy S6*
  • Samsung Galaxy S5 (min egen)
  • Samsung Galaxy A3
  • Samsung Galaxy A5

* Nyeste model, netop kommet på markedet.

Jeg ville vurdere billede kvaliteten af de forskellige kameraer op mod hinanden på min PC-skærm. Jeg ville ikke vurdere billederne på enhedernes egen skærm. Desuden ville jeg ikke forholde mig til funktioner, så som hvor hurtigt starter kameraet op og hvor mange funktioner har kameraet (app’en). Det er kun hovedkameraet jeg ville teste og ikke “selfie-kameraet”.

Med lad os starte med lidt fakta om hver enhed:

Smartphone sammenligningAlle priserne er taget fra edbpriser.dk i dag for at lave en “fair” sammenligning. Det er priser uden abonnement og “n/a” betyder at jeg ikke kunne finde denne information

Opsætningen:

  • Alle kameraerne er sat på Auto, som er den funktion, som de fleste benytter.
  • Flashen på kameraerne var slukket.
  • Jeg belyste motivet med styringslyset fra to store softboxe tæt på motivet.
  • 90 cm. fra motivet blev kameraerne placeret i en fastholder, for at have samme afstand, men især sikre mod rystelser.
  • Der er zoomet helt ud

Ved at benytte AUTO funktionen, så fik jeg følgende resultater:

Smartphone sammenligning 2

Herunder kan du se billederne. De er stærkt reduceret i kvalitet, men ens for alle, hvorved det alligevel giver et godt indtryk.

Klik på billederne for at se og vurder dem i fuld størrelse.

Samsung S6
Samsung S6 EDGE
HTC One M9
Samsung S5
Samsung A5
Samsung A3
Lumia 535

På min skærm har jeg så sammenlignet kameraerne – ganske subjektivt. (Igen klik på billedet, hvis du vil se sammenligningen i fuld størrelse – et screendump fra min skærm)

1. Den nye Samsung Galaxy S6 ctr. min gamle Samsung Glaxy S5 (til højre):

Samsung S6 ctr Samsung S5

Her er ingen tvivl om at den nye Samsung er væsentlig bedre. Men S5’eren valgte også at gå op i ISO 1600 ctr. ISO 640.

2. Den nye Samsung Galaxy S6 ctr. den nye HTC One M9 (til højre):

Samsung S6 ctr HTC M9HTC’en virker en smule “blur’et” og jeg tror, at det skyldes en algoritmisk forbedring (støjforbedringsfilter) af billedet, der er taget ved ISO 1000 contra ISO 640 ved Samsung’en.  Læg især mærke til gummigrebet nederst i billedet. Samsung billedet viser motivet mere korrekt.

3. Den nyeste HTC One M9’eren ctr. den lidt ældre Samsung Galaxy A5 (til højre):

HTC M9 ctr Samsung A5

Jeg tror ikke jeg er helt vild med den forbedring af billedet,s om HTC’en udfører, men ingen tvivl om at billedet står skarpere end A3’eren.

Og tager jeg i betragtning at langt de fleste købere af disse smartphone ikke er så teknisk kræsne, som vi fotografer, så hælder jeg til at HTC’en vinder denne dyst.

4. Microsoft Lumia’en 535 ctr. Samsung A3’eren  (til højre):

Lumia 535 ctr Samsung A3

Her er tale om 2 smartphone i den billigere ende: Men der er ingen tvivl om at Lumiaen skuffer helt her. Tager man prisen med i regnestykket, så er Lumiaen klart taberen i min lille test.

 Konklusion

Jeg sidder her og tænker at det kunne have v;ret interessant at teste kameraerne igen, hvor de manuelt er sat til samme ISO, for så at se hvordan billederne bliver til sammenligning. Men igen denne test gik på AUTO funktionen – altså point-and-shoot – som de fleste benytter.

Der er ingen tvivl om at pris og kvalitet hænger sammen. Den nye Samsung S6 og S6 EDGE tager, efter min mening, de bedste billeder. Herefter kommer faktisk disse topmodellers forgænger, altså Samsung Galaxy S5’eren. Jo, jeg er imponeret over HTC’en, men igen jeg er ikke vild med det støjfilter, der automatisk bliver lagt på billedet.

Lumiaen er den, der skuffer mest, når man sammenligner dens billede med prisen for telefonen. Man kan købe en Samsung S5 til samme pris, eller den billigere Samsung A5’er.

Opdate: Computerworld har testet Samsung Galaxy S6 EDGE mod iPhone 6 plus, hvor Samsung også kommer ud som vinder. Læs artiklen her.

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: