Forside > Android, Fotoshoots, Mobilrelaterede > Modelkontrakt til en Android smartphone eller tablet

Modelkontrakt til en Android smartphone eller tablet


Når man fotograferer folk, som ikke lige er familie, så er det en god ide at lave en skriftlig aftale med dem, man har fotograferet.

Har du f.eks. taget en super godt streetfoto og får lyst til at indsende det til en konkurrence eller måske til et stockbureau, så skal du have en skriftlig tilladelse på plads.

Deltager du i en foto workshop, hvor modeller og fotografer mødes, så skal du have styr på dine kontrakter.

Der findes mange aftaler på papir, men i denne moderned verden, så skal en aftale kunne indgås på en smartphone eller en tablet.

Jeg har tidligere været iPhone/iPad bruger, og har her tidligere skrevet om model-aftale-apps. Du kan finde en artikel om disse apps her.

Men nu er jeg blevet Android bruger, både på smartphone og på tabletsiden, så derfor skal jeg naturligvis kunne udarbejde mine aftaler på dette styresystem. Jeg har ledt et stykke tid og afprøvet flere apps. Jeg er kommet frem til at app’en Model Release Master er den nemmeste og mest fleksible app, der findes.
ModelreleaseMaster

Appen har en masse gode funktioner:

  1. App’en koster (uden reklamer) lige under kr. 20,-
  2. Du kan 100% designe dine egne aftaler.
  3. Du kan tilføje checkboxes, inputfelter (til f.eks. honorar), mm. til dine aftaler
  4. App’en holder styr på dine modelkontaktinformationer
  5. App’en giver mulighed for at have en trediepart med på kontrakten, f.eks. en assistent eller Make-up-artist.
  6. Mulighed for at en forældre/værge underskriver aftalen
  7. PDF’er den færdige aftale og kan sende den som en e-mail eller gemme den i f.eks. en Dropbox mappe
  8. Aftaler kan underskrives direkte på skærmen.
  9. Skal du have tilladelse til at benytte det sted, hvor billederne tages, så kan dette tilføjes og ejeren kan underskrive tilladelsen (vigtig ved stockfoto)
  10. Opret en gratis konto og alle dine kontakter, aftaleskabeloner, og udfærdigede aftaler bliver gemt på din konto på deres hjemmeside.
  11. Håndter, design og rediger dine aftaleskabeloner, kontakter, m.m. direkte fra hjemmesiden
  12. Synkroniser imellem dine forskellige mobile enheder og hjemmeside kontoen.
    Dette punkt finder jeg ganske genialt, da jeg herved kan lave en aftale på min smartphone, hvorefter denne synkroniseres til min tablet.

Til smartphonen ser hovedmenuen således ud

Modelreleasemaster3

Når først man lige har været appen lidt igennem, og måske hjulpet på vej af et par af deres video’er, så er det nemt at opbygge sine egne aftaler, og naturligvis at udfærdige en aftale.

Jeg kan anbefale, at du først prøver deres gratis version, som dog indeholder irriterende reklamer, her. Skulle du vælge at købe pro-versionen, så overføres data desværre ikke imellem de to versioner af denne app.

Der er et godt flow og indbyggede alarmer (hvis du f.eks. mangler en underskrift) i at indgå en aftale.

Til din tablet ser hovedmenuen anderledes ud:

Modelreleasemaster4
Og din model har let ved at læse hele aftalens tekst, inden der underskrives. Herunder et eksempel ved et screenshoot fra en Samsung Galaxy S5. Aftaleteksten tilpasser sig skærmen.

Efter at en aftale er indgået og PDF’et, så er det stadigvæk muligt at gå tilbage og ændre i aftalen, men så skal den naturligvis underskrives på ny.
Modelrelease5

Der er gode vejledninger i at bruge og opsætte denne app.

Her er et skærmbillede af deres “wiki”, altså det sted, hvor du finder en masse gode råd og videoer.

ModelreleaseMaster2

Det er faktisk muligt, at dele sine aftale skabeloner med andre, men jeg har ikke kunne finde det sted, hvorfra disse hentes. Har skrevet til programmørerne og vender tilbage med en opdatering, når jeg modtager deres svar. Jeg er desuden i dialog med programmørerne mht. at få oversat app’en til dansk, så den færdige aftale ikke indeholder engelske ord.

Herunder finder du mit eksempel på en dansk modelaftale, basseret på den mest anvendte aftale, som benyttes af mange fotografer. Dette er det endelige PDF-dokument, som fremsendes til model og fotografs email adresser (ud over at du har en kopi på din enhed på synkroniseret på hjemmesiden.)

Modelreleasemaster-pdf

Det er muligt at downloade andres delte skabeloner. Denne funktion kan du læse i dette blog indlæg.

  1. 8. juli 2015 kl. 09:05

    Tak for fin anmeldelse!

    Jeg har ikke kunne finde en måde at sætte en MUA på kontrakten – har du?

    • 9. juli 2015 kl. 07:25

      Hej Karsten
      Prøv at downloade min skabelon “model aftale – standard TFP med assistent”

  2. 13. juli 2015 kl. 08:36

    OK, tak. Det ville bare være rart, hvis man havde MUA som ægte valgmulighed, fremfor at skulle bruge vidne, men ellers er det en fin workaround 🙂

  1. 17. april 2015 kl. 20:00

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: