Forside > Causerier, Inspiration > Dine billeder på Facebook – hvad siger loven ?

Dine billeder på Facebook – hvad siger loven ?


Jeg har tidligere blogget om reglerne for at lægge billeder på Facebook. Det har været et af mine mest læste og ikke mindst delte indlæg. Mit indlæg skrev jeg i november 2011, men tiderne ændrer sig, og især de sociale medier Lovgivningenudfordrer hele tiden gældende lovgivning.

I medierne talers der fortiden meget om, at beskytte sin identitet, bl.a. i lyset af SnapChat-sagen, hvor angiveligt 200.000 private billeder er blevet hacket og lagt ud på internettet.

Der har været historier om “kendte” danskeres Facebook billeder, som har været brugt i de kulørte blade. At din (kommende) arbejdsgiver checker din Facebook profil ud, er jo heller ikke nyt.

Helt overordnet, så er det stadigvæk Straffelovens §264d og Persondataloven §6, der primært kommer i tale her.  Du kan læse mere om lovgivningen i mit tidligere blogindlæg ved at klikke på billedet her til højre.

 

Offentlige eller private mapper ?

Facebook giver dig mulighed for at bestemme, hvorvidt en mappe skal være “offentlig” eller kun deles med dine venner.

FaceBook 2

Klik her for at læse IT- og Telestyrelsen vejledning til Facebook

Grundlæggende så er en mappe, som du deler med dine “Venner uden bekendte” private billeder, der ikke er offentliggjorte (bemærk i ordet “offentlig”). Facebook restriktionen gør at det kun er dine venner, som vil kunne se dine billeder, som sikkert indeholder billeder af dig og dine venner. Det kan også være dine private feriebilleder. Fælles herfor er at det er private billeder, som reelt ikke må deles eller publiceres af andre.

Vælger du indstillingen “Venner”, så betyder det at også vennernes bekendte vil kunne se jeres billeder. Og her bliver det problematisk! For lovgivningen slår fast at er der ikke tale om et privat billede, så skal du have et samtykke fra de andre personer på billedet, til at det må blive vist for dine venners bekendte.

Og helt firkantet er det naturligvis, hvis du vælger indstillingen “Offentlig”. Herved kan alle se dine billeder, og du risikerer at overtræde lovgivningen.

 

Pressenævnets afgørelse i 2012:

En spændende vinkel på ovenstående er Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00199. Sagen drejer sig retten til at et medie må benytte private billeder fra en persons Facebook side. Den omtalte person havde gjort sin konto privat, altså sørget for at man skulle være “venner” med denne person, for at få adgang til bl.a. at se personens billeder. Pressenævnet gør det klart, at man ikke må benytte private billeder, med mindre at det har “så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen” (en kattelem i lovgivningen).

MEN i den konkrete sag, som Pressenævnet har vurderet, så har denne Facebook bruger godt nok en “lukket” Facebook side, men personen har inviteret bl.a. mange journalister ind på sin profil.

OG  – og her kommer det interessante – Pressenævnet vurdere også, at der reelt ikke er tale om “venner” i ordets traditionelle forstand, bl.a. fordi personen havde over 1.000 “Facebook-venner”.

Pressenævnets kendelse er derfor, at det er tilladt for journalisterne at videreformidle disse billeder!!

 

Billeder på en offentlig Facebook profil må bruges frit.

Pressenævnet og Ombudsmanden fastslår, at alt hvad du poster på en offentlig profil, skal opfattes, som noget du selv har valgt at offentliggøre for den store verden, og derfor må det frit benyttes – naturligvis med hensyntagen til anden lovgivning, herunder især Loven om ophavsret.

 

Model-billeder på Facebook:

Jeg har kendskab til (og er venner med) flere modeller på Facebook, som netop bruger deres Facebook profil til at promovere sig selv, altså som en “portefolie”-mappe. Og netop for at promovere sig overfor modelbureauer, fotografer, mv, så har de mange “venner” (og ikke-ordets traditionelle forstand venner).

Her til kommer at mange modeller og fotografer fremviser deres billeder i diverse grupper på Facebook. Disse grupper kan være lukkede, og jeg ville mene at de derfor kun er forbeholdt medlemmerne i disse grupper. MEN med ovenstående taget i betragtning, så har fotograf/model valgt at offentliggøre billederne for en masse “venner”, der reelt ikke er traditionelle venner……..

 

Situationsbilleder eller Portrætbillede:

Med til at vurdere om du overholder lovgivningen, så skelner denne mellem situations-billeder og modsat dette: portrætbilleder. Datatilsynet skriver:

Datatilsynet

Situations-billeder kunne være et billede af en turistattraktion, hvor der er mange mennesker med på billedet af din kone. Det kan være et billede at Eeefantanlægget i ZOO, hvor der kommer fremmede folk med på billedet. Det kunne også være et “behind-the-scenes” billede, fra et af de mange åbne fotoworkshops, der har været afholdt. Jeg hæfter mig især ved at Datatilsynet flere steder bruger ordet “harmløst”, altså at du må offentliggøre billedet hvis det er harmløst. (dog skal du ved henvendelse fra en person på billedet, straks efterkommer at fjerne billedet/ikke-offentliggøre det).

 

Selvsagt accept fra den fotograferede:

Lidt udenfor dette indlægs emne om Facebook-billeder, så skelner lovgivningen også med det jeg vælger at kalde en selv-sagt accept til at offentliggøre dine billeder.

Tager du portrætbilleder ved Pinsekarnevallets paraden igennem Strøget i København eller Gay-Pride paraden igennem København, så tilkendegiver loven, at paradernes deltagere selv vælger at udstille sig selv offentligt, herunder at lade sig fotografere. Du må derfor gerne offentliggøre portrætbilleder fra sådanne arrangementer.

På en rejse til Uzbekistan tog jeg dette billede af 6 gæve herrer.

Uzbekistan

Jeg vurderer juraen således, at disse herre selv valgte at være med på billedet (bl.a. ved at invitere mig til at sidde i midten), at det er harmløst om end nok en slags “portrætfoto”. Jeg oplyste dem ikke, at jeg ville bruge det som coverbillede på Facebook. De har nok antaget at billedet skal ind i et privat-fotoalbum hjemme i reolen. Og derfor er offentliggørelsen af dette billede nok ude i gråzonen, hvor ordet “harmløst” er mit alibi for at bruge billedet.

 

Culpa eller Bonus Peter Familias ?

Fotoalbummet forsvinder og vi fremviser vores (ferie-) billeder i stigende grad på bl.a. Facebook.

I juraen forholder man sig i dag til termen om at handle culpøst, dvs om “den skadegørende handling afviger fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster”. Tidligere benyttede man forholdet omkring Bonus Pater, altså hvad et gennemsnitsmenneske ville gøre eller vide på det pågældende tidspunkt.

Og her ser jeg en ny spændende udvikling, som lovgivningen endnu ikke har taget med i overvejelserne. Burde de 6 herrer på billedet herover have vidst, at jeg nok ville fremvise mit billede på Facebook ? Og derved indirekte have afgivet en stiltiende accept ?

Tænk på alle de billeder, der i dag tages med Smartphones? Risikerer vi, at lovgivningen med tiden tilpasser sig, så den/de fotograferede skal regne med at deres billede bliver offentliggjort ?

Jeg ser allerede modtræk til dette, ved at diskoteker, fitnessklubber, lukkede arrangementer tilkendegiver at man enten ikke må tage billeder, eller at man bliver mindet om, at det er forbudt at offentliggøre evt. tagende billeder.

 

Altså kan jeg sammentrække følgende:

  • Vi skal forholde os til om billedet er et “portrætbillede eller et “situationsbillede” ?
    • Hvis sidstnævnte: Er billedet harmløst ?
  • Vi skal forholde os til, om vores egen Facebook profil har mange “Facebook-venner”, der reelt ikke er “rigtige” venner.
  • Vi skal også forholde os til om den fotograferedes profil har mange “Facebook-venner”
  • Vi skal forholde os til om billederne, som vi deler, bør være i lukkede mapper for vennerne, vennerne og deres bekendte eller i offentlige mapper.
  • Vi skal forholde os til om billederne må vises for vennernes “bekendte”.
  • Og hvis vi tillader “bekendte” at se med (og derved Like og dele), er deres profiler så offentlige ?
  • Vi skal forholde os til at billederne kan blive delt ud i forskellige Facebook-grupper

Bemærk at vi gælder både for fotografen, OG den/de fotograferede.

Og dette er blot for at sikre at vi overholder lovgivningen.

 

Du skal også lige forholde dig til f.eks.:

  • Tænke ud i fremtiden. Derfor skal vi, dvs. både fotografen og den/de fotograferede, forholde os til, at vores billeder (men også andre ting vi poster) vil være muligt at se for bl.a. en kommende arbejdsgiver ?
  • At ovenstående er gældende for alle de sociale medier, så Google+, Instagram, mv.!
  • Mange Facebook apps giver du adgang til bl.a. dine billeder, så tænk over hvilke apps du vælger at acceptere.
  • Når først du har lagt et billede op på Facebook, så har du overdraget retten til at bruge billedet til Facebook. Det vil sige at selv om du sletter billedet, så vil de ikke blive slette i Facebooks database.

 

Diverse links:

http://www.thephotographer.dk/Teknik/Andet/Lovgivningen.htm

http://www.dmjx.dk/nyheder/view/pressenaevnet-om-lukket-facebook-profil

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141439

http://danskemedier.dk/nyhed/pressenaevnet-om-brug-af-facebook/

 

http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/det-maa-du-ikke-offentliggoere/

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/8A84919D-98E3-4E90-86B3-D084FD8FD679/0/dka_facebook_unge.pdf

http://www.plesner.com/cms/site.aspx?p=1698&CardId=300

http://borger.itst.dk/sikkerhed/Videnbank-privatliv/facebook-dokumenter/Facebook_Privatlivsvejledning

For god ordens skyld, så er mine indlæg om juraen, mine private udlægninger pba. indsamlet data.

 

Advertisements
  1. Jonna Jensen
    14. januar 2017 kl. 09:24

    Hvordan er reglerne for en “lukket gruppe” m.h.t at lægge billeder ind af enkeltpersoner, altså portrætter. Er det ulovligt, hvis man ikke har fået samtykke? Er der nogen regler for, hvis personen er afgået ved døden?

    • 18. februar 2017 kl. 22:47

      Hej Jonna
      En “lukket” Facebook gruppe, for fx. modelfotografer eller ens gamle skole ville jeg klart mene er offentlige grupper. Den person, hvis portræt du uploader, vil jo ikke have givet sit samtykke til at billedet bliver vist frem for alle gruppens medlemmer. Med mindre du naturligvis har den portrætteredes samtykke. Er der tale om en “lukket gruppe” for ganske få, fx. en familie, og alle er klar over reglerne (og du har sikkerhed for at de ikke tager og offentliggører billederne), ville jeg mene at det er OK at uploade billeder til.

      Mht. at offentliggøre billeder af personer, der er afgået ved døden, så siger Datatilsynet at der skal gå “en rimelig tid” før billedet må offentliggøres. Læs artiklen her: https://www.version2.dk/blog/dine-persondata-frie-efter-din-doed-1014849

  1. 22. oktober 2014 kl. 11:10

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: