Forside > Causerier, Inspiration > Fantastisk film i biografen om at være krigsfotograf

Fantastisk film i biografen om at være krigsfotograf


BliOWI9CMAA9LG4

Forleden var jeg inde for at se en fantastisk film i biografen Dagmar (København). Filmen handler om en krigsfotografs liv og dilemmaer.

Fra omtalen af filmen har jeg klippet dette: Krigsfotografen Rebecca (Juliette Binoche) såres, da hun jager en kvindelig selvmordsbomber i Kabul. Hjemme forsikrer manden Marcus (Nikolaj Coster-Waldau) hende om, at han stadig elsker hende, men at han ikke længere vil leve i frygt og uvished. Især da parret har to døtre, Lisa og Steph, som behøver deres mor. Især Steph er ved at trække sig ind i sin egen verden, hvor der ikke er plads til hendes mor. Rebecca lover Marcus, at hun aldrig vil tage til en krigszone igen. Rebecca er dog stadig af den overbevisning, at hendes billeder kan gøre en forskel, så da hun tilbydes at fotografere i en flygtningelejr i Kenya, får hendes datter Steph får lov at tage med.”

thousandtimesgoodnight

Som en af verdens bedste krigsfotografer må Rebecca vælge at følge historien. Måske helt uden af hun reelt er klar over hvad hun er med til, mens det står på. Måske er denne indlevelse grunden til hendes fantastiske magtfulde billeder.

14041508462911103
Hovedrollen spilles af den skønne Juliette Binoche, som krigsfotografen Rebecca. Hendes mand spilles af vores egen Nikolaj Coster-Waldau, som selv forsøger at råbe verdenen op indenfor sit område.

Filmen er instrueret af norske Eric Poppe, der også har skrevet materialet til filmen.

 

 

Som fotograf, der selv har prøvet lige pludselig at stå midt i en krig, så gjorde filmen et stort indtryk.

Den gang fotograferede jeg slet ikke på samme niveau, som jeg gør i dag. Og slet ikke i sammen mængde af billeder (skyldes nok bedre udstyr i dag). Det var nok mere på udvidet-turist niveau. Jeg havde min kone og 3 børn med, og vi blev ganske overrumblet af den pludselige spænding i området, der førte til tung artilleri beskydning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi deltog aktivt i evakueringen af danskerne, og jeg tror det var med til at jeg ikke fik tid til at reflektere så meget over at tage billeder i dagene , hvor vi forberedte os (og de andre danskere) på at blive evakueret. Når jeg sidder og har filmen her i baghovedet, så forstår jeg hovedpersonens dilemma. Jeg har en masse billeder i hovedet og desværre ikke taget med mit kamera, som jeg gerne ville vise frem, bl.a. for at vise, hvor forfærdeligt lokale befolkningen måtte lide. En side, som jeg ikke så vist i danske medier.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFilmen rejser nogle spændende dilemmaer

  • et billede siger mere end 1000 ord, og har derfor magt
  • en forældres ansvar overfor sine børn ctr. selvrealiseringen
  • hvor langt vil man gå for dette ene magtfulde billede
  • hvorfor bliver man krigsfotograf, altså er klar til at risikere sit live for det ene billede ?

Hendes datter spørger “Var det billedet værd?” i en stærk scene.

Hovedpersonen Rebecca forklarer sine grunde til at blive krigsfotograf, med at hun var vred da hun tog sine første billeder, og vred over at “verden var mere interesseret i Paris Hilton, der træder ud af en bil uden trusser på” end en krig, der har ført til lige så mange døde (5 millioner), som 2. verdenskrig.

Jeg formoder at de fleste af jer, der læser denne blog, er fotografer på et eller andet niveau mellem nybegynder og professionel, og derfor kan jeg kun opfordre jer til at se denne film. Den tager fat i det “kick”, som lige det rettet billede giver. Jeg har prøvet det, og det adrenalin sus, som det giver, er fantastisk. Hvis du har set filmen, eller når du har set den, så vil jeg gerne høre din holdning til filmen, som en kommentar til dette indlæg.

Jeg ser frem til at nyde årets World Press Photo’s når de bliver vist i Danmark til efteråret (og måske blive en lille bitte misundelig).

Se traileren til filmen her:

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: