Forside > Udstillinger, Gallerier og Konkurrencer > Flot fotoudstilling på Gl. Holtegaard om den franske fotograf Robert Doisneu

Flot fotoudstilling på Gl. Holtegaard om den franske fotograf Robert Doisneu


robert-doisneau
En af de gamle ikoner indenfor fotografiet Robert Doisneau kan nu opleves på museet Gl. Holtegaard, i Holte nord for København.

Doisneau skød nogle fantastiske flotte og følsomme streetfoto i Paris’ gade tilbage i ’40- og ’50erne. Han blev inviteret til at blive optaget blandt den meget anerkendte gruppe af Magnum fotografer, inviteret af en af Magnums stifter, selveste Henri Cartier-Bresson.

Hans nok mest kendte billede er “Kysset” eller på fransk “Le Baiser de l’Hôtel de Ville”, som du kan se herunder. Billedet af de unge par, kom til at blive et symbol for ung kærlighed i Paris. Billedet var i Life d. 12. juni 1950.

Kvinden på billedet fik et signeret print af fotoet , som hun i 2005, 11 år efter Doisneau’s død, solgte for den nette sum af godt 1.150.000 danske kroner.

le-baiser-de-lhc3b4tel-de-ville-1950-photo-robert-doisneau_resize

 

Frem til søndag d. 6. juli udstilles cirka 70 af hans billeder på Gl. Holtegaard. Det er første gang af hans billeder fremvises i Danmark på denne soloudstilling. Udstillingen er åben hver dag fra 11 – 16, og til kl. 17 i weekenderne (mandag lukket, dog ikke 2. påskedag)

 

For mange år siden stod jeg i kælderen og rodede med fikservæske og fremkaldte mine sort-hvid billeder, som jeg havde taget med min fars Nikon F3 kamera. Her skulle alt indstilles. Blændetal, lukketid, ISO-værdi og fokuseringen. Jeg anede ikke om mine billeder var gode. Var de uskarpe ? Havde fokus været præcis? Og hvad med lyset?

I dag sidder jeg med et digitalt kamera, som hjælper mig på alle de mange måder, som du – kære læser – nok kender. Men det efterlader også en stor ydmyghed inde i mig, når jeg nyder disse gamle analoge fotografers arbejde. Deres mestrede teknikken i deres kamera til fulde. De havde kompositionen og lyset under fuld kontrol. Og det gør deres billeder ikke mindre end fantastiske!

Når jeg ser deres billeder på forskellige udstillinger, så kan jeg ikke lade være med – efter at have nydt selve billedet – at tage de tekniske briller på og studere deres teknik. Tag nu billedet her over, hvordan Doisneau får sat den rette mænge sløring på baggrunden, men også en lukketid, der gør at man fornemmer at folkene bag det kyssende par går forbi.

Jeg glæder mig til at besøge udstillingen🙂

 

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: