Forside > Udstyr > Hvorfor er Tamrac tasker så dyre i Danmark?

Hvorfor er Tamrac tasker så dyre i Danmark?


Burj KhalifaPå juleferien til Dubai besøgte vi bl.a. verdens største indkøbscenter, som ligger i forbindelse med “Burj Khalifa”, som er verdens højeste bygning.

Når pigerne shopper, så skal vi mænd jo bruge tiden fornuftigt, så jeg vandrede til den del af centeret, hvor alle elektronikbutikkerne er samlet (smart at samle dem på de 1.000.000 kvadratmeter store salgsareal fordelt på 4 etager). Og hvad er mere nærliggende lige at sammenligne priser, og måske købe sig selv en julegave.

Jeg var træt at min store rygsæk, og havde bandet lidt over ikke at have taget mit bælte med. Men så igen, så manglede jeg et par tasker til mine objektiver. Så mit fokus lå altså her.

MX5347-205x360Jeg gik inde i den første butik, der så ud til at have en del tasker.

Jeg kiggede på prisen og kiggede igen! 69 Dirhams (AED), hvilket svarer til lige godt Dkr. 100,-!

Det kunne ikke passe. I Danmark koster disse tasker mellem 250-300,-.

Jeg var så overrasket, at jeg sågar bad ekspedienten checke prisen. Den var rigtig!

Så jeg gik i shoppemode og købte følgende

  • Tamrac skuldertaske PRO 12 (model 5612)
  • Tamrac M.A.S Pro 200 Lens Case (model MX5347)
  • Tamrac M.A.S Pro 100 Lens Case (model MX5343)

til en samlet og omregnet pris af kr. 602,85 (aktuelle kurs).

5612-open--321x360

Nu er jeg så hjemme igen og ville da lige checke priserne.

Jeg har søgt lidt rundt omkring i diverse billige danske online butikker og er kommet frem til at det samme indkøb i Danmark ville have beløbet sig til godt Dkr. 1.985,-

Altså godt 3 gange så meget!!

Nuvel tænkte jeg, jeg checker lige i de andre butikker, for at se om det er en fejl. Og her er det smart at butikkerne ligger side om side på samme etage. Så det var en let test. Og ja, priserne var ganske ens!

OK, jeg ved at indvendingen er moms og told. Men hvis jeg fjerner momsen og antager at der måske er 10% told på den slags varer i Danmark, så ville det blive en pris på Dkr. 1.340, altså stadigvæk dobbelt så dyrt. Og hertil skal måske lige nævnes at de bestemt ikke er billigt at have forretning i Dubai Mall, som et dansk omkostningsniveau kan vist heller ikke retfærdiggøre prisforskellen.

Og så tænker jeg lige: hvad med alle de andre mærker ? Betaler vi også 2 eller 3 gange for meget her ?

Advertisements
Kategorier:Udstyr Tags: , ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: