Forside > Kamerateknik > Lær at forstå hvordan du bruger ISO skalaen til at skabe bedre billeder – del 1 af 3

Lær at forstå hvordan du bruger ISO skalaen til at skabe bedre billeder – del 1 af 3


Som nybegynder så hører vi altid at der er tre grundlæggende “værktøjer, som man skal lære at håndtere:

  1. Blændeværdien (bevævnes med A – aperture – i vælgeren på din kamera
  2. Lukketiden (benævnes med S, Tv eller T – shutter, timevalue – i vælgere på dit kamera
  3. og sidst men ikke mindst ISO-værdien, som du finder som en særskilt knap på dit kamera eller i menuen.

ISO knap

Det første du skal vide er at det moderne kamera indeholder en computerkraft, der bl.a. indeholder en masse predifinerede kombinationer af det perfekt komponerede billede. Derfor er der er samspil mellem de tre ovenfor skitserede værdier, der giver det gode billede (firkantet forklaret).

Til daglige er det enten lukketiden eller blændeværdien, som vi bruger til at tage vores billeder på. ISO knappen og dens skala skal du i al fremtid opfatte som et “trumfkort“, som du har i baglommen.

Skalaen ser ud som du kan se på dette billede. Laveste værdi er ISO 100 og højeste værdi er i nedenstående tilfælde ISO 2500, men kan sagtens være højere på dit kamera.

ISO skala

Den absolut bedste måde at lære at forstå ISO skalaen betydning er ved at lave en lille øvelse, som kræver at du tager dit spejlreflekskamera frem, inden du fortsætter med at læse!

Jeg har lavet denne lille øvelse med alle mine kursister, og alle har med det samme forstået hvad der sker og hvornår de fremover skal benytte sig at ISO knappen og skalaen!

Følg denne lille guide:

  1. Tænd dit kamera og sæt programvælgeren på A
  2. Grib om dit objektiv og zoom helt ud (så du får maksimalt med på billedet)
  3. Drej på hjulet ovenpå eller foran på kameraet og drej mod lavest muligt blændeværdi f.eks. F 3.5
  4. Find nu ISO knappen på dit kamera eller i din menu
  5. Vælg laveste ISO: 100
  6. Peg kameraet mod noget meget mørkt
  7. Tryk udløseren i bund og LYT (til lukketiden)
  8. Vælg nu den højeste ISO værdi, f.eks. ISO 2500
  9. Peg samme sted hen
  10. Tryk udløseren i bund og LYT igen til lukketiden.

Hvis du har udført ovenstående korrekt (især pkt. 6 og 9) så har du sikkert hørt stor forskel på lukketiden, altså den tid som lukkeren har stået åben:

Jo højere ISO, desto hurtigere lukketid!

Med andre ord, så hjælper en højere ISO værdi os til at få en højere lukketid! Fotograferer vi ved for lave lukketider – under 1/50 sekunde – så bliver billederne oftest rystede, når vi holder kameraet i hænderne.

Tallet 1/50 er er tal, som alle mine kursister lærer altid at være opmærksomme på, når de ser ind i søgeren og skal til at skyde et billede. Observerer de at de kommer under dette tal, så ved de at billedet med stor sandsynlighed bliver rystet. De skal derfor 1) søge bedre støttet/stabilitet for kameraet, ændre i deres blændevalg, og hvis ingen af disse ting lige lader sig ændre, jamen så er det de skal tænke i ISO og frem fra baglommen trække dette trumfkort op!
De vælger en lidt højere ISO værdi (måske ISO 400) og kigger igen om dette medførte at de fik en lukketid højere end 1/50.

Så enkelt kan det forklares! 

ISO værdien er ikke noget kompliceret. ISO skalaen regulerer sensorens lysfølsomhed.
Dette værktøj skal opfattes som et trumfkort, som vi KUN trækker frem, når vi har behov for en højere lukketid.

———

Som mange af mine kursister sidder du sikkert og tænker, jamen så skal jeg da bare altid lade kameraets ISO værdi være den højest mulige, for så får jeg altid en høj lukketid. Nej desværre, Gid det var så vel. Derfor vil mit næste indlæg forklare hvorfor vi netop ikke kan dette.

Reklamer

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: