Forside > Udstyr > Køb det rigtige kamerastativ

Køb det rigtige kamerastativ


Jeg er blevet spurgt et par gange nu om kamerastativer, så det er vel på sin plads at jeg skriver lidt om disse nu.

For det første så skal man ikke være nærig når man køber et stativ. Et stativ har det med at følge en igennem mange år, hvis det er et godt stativ, hvor i mod man hurtigt erkender at man må skifte de dårlige stativer ud.

Dette er et klassisk begynderstativ og fejlkøb (i mine øjne):

Denne slags stativer er

  • Ikke særligt høje, hvorved man skal stå bøjet henover det i en ofte ubekvem stilling.
  • det kan ikke altid bære vægten af en kamera med objektiver, når “svingarmen” eller lignende drejes op til fuld højde.
  • Stativet er vakkelvornt, hvorfor det også er stivet af fra centeret og til hvert ben
  • Disse afstivere betyder at man ikke frit kan regulere, hvordan det enkelte ben skal stå
  • Og kameraet kan ikke komme helt ned til jorden ved f.eks. makro

For det andet, så skal man tænke på hvad det er man godt kan lide at fotografere:

Denne slags stativer gør det muligt at indstille vinklen på hvert enkelt ben. Det giver stor fleksebilitet. Og hvis centerstangen kan forkortes, så har man mulighed for at komme helt tæt på.

For det tredie så skal amn sørge for at stativets samlede højde gerne svarer til ens egen højde. Og igen i forhold til det man vil fotografere mest. Men hellere et stativ, der kan komme op i ens øjenhøjde, som man derefter kan regulere ned i højden. Det er ærgeligt at konstatere at man altid skal stå bøjet eller i knæ, når man skal bruge sit stativ.

Men et langt stativ betyder også 1) at det fylder mere i længden, når det er klappet sammen, eller 2) at der er flere led. Sidstenævnte medfører ofte at stativet er mere ustabilt.

For det fjerde, så er længden at det sammenklappede stativ naturligvis også et issue. Jeg har oplevet at man ikke må have et stativ med som håndbagage i flyveren og derfor skal det kunne være i ens kuffert. Nogle stativer leveres med en bære taske. En rem, der måske er påmoneret selve stativet er vigigt, hvis der ikke er en taske til det.

For det femte så er det vigtigt at stativet er stabilt, så du helt undgår rystelser ved f.eks. makro eller produktbilleder. Selv om du bruger 2 sekunder timeren for at lade kameraet er roligt, når billedet tages, så kan lukkerens rystelser faktisk forplante sig i et dårligt stativ. Nogle at de bedre stativer har en krog i bunden af centerstangen, som man kan hænge noget tungt i og derved gøre stativet mere stabilt.

Endelig så spiller vægten også ind. De dyre kulfiber stativer vejer en brøkdel af metalstativerne, og dette kan have stor betydning, hvis du f.eks. er landskabsfotograf og går lange ture for at finde det rigtige sted. Rejser du meget og skal bruge dit stativ til f.eks. HDR billeder, så husk at tage højde for vægten. Det er især vægten, der har afgørende betydning for stativets pris.

Et alternativ til en “tripod” kunne være en monopod. Monopoden stabilisere dit kamera i horisontalretning, og kan være godt, hvis du skal zoome meget ind. Tommelfingerreglen siger jo at lukketiden skal være det dobbelte af din zoom, altså hvis du zoomer med 180 mm, så skal lukketiden være min. 1/360 sek. Dette kan være en udfordring at opnå denne lukketid, hvorfor man skal sørge for at holde kameraet så stabilt som muligt for at undgå rystelser. Og her er en monopod et godt redskab. En monopod er også en god vandrestav.

Og nu tænker du sikkert: hov hvad med hovedet på stativet, hvad skal man vælge her: jamen det er mit næste blog indlæg 🙂

Advertisements
Kategorier:Udstyr Tags: ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 5. juli 2012 kl. 07:42

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: