Forside > IPad, iPad Applikationer, Kamerateknik, Uncategorized > iPad: lær om bokeh (Fokus, Lukketid, DoF, Zoom) på en flot interaktiv måde

iPad: lær om bokeh (Fokus, Lukketid, DoF, Zoom) på en flot interaktiv måde


Begrebet Bokeh er en betegnelse for hvordan baggrunden sløres i forhold til forgrunden. Især indenfor portræt og modelfotografering ønsker man gerne at baggrunden eller omgivelserne ikke skal stjæle fokus på hovedmotivet, og derfor ønsker man at sløre denne.

Nu er der kommet en applikation til iPad’en, som bruger dette medie’s grafiske brugerflade til at illustrere dette på en fantastisk og let forståelig måde: Bokeh.

Applikationen lader dig ændre på fire ting på kameraet: Fokus punktet, Dybdeskarpheden (DoF), Lukketid og Zoom-funktionen. Det er gjort så smart at man indstiller på de “rigtige” steder på det kamera, der vises i applikationens venstre side. Man kan dreje på hjulet for at vælge en anden blænde eller lukketid.

Til punktet lukketid, har man reelt mulighed for at se hvordan ens indstilling af enten lukketiden eller valg af blænde indvirker på billedet. Tryk ned på udløseren og hør endda hvor lang en lukketid du har valgt.

På kameraet vises hvordan glassene i objektivet flyttes i forhold til hinanden og sensoren, når man stiller på de forskellige værdier. Og ønsker man udelukkende at se effekten på billedet, så kan man fjerne kameraet, men ind kommer et lille vindue, hvor man kan stille på værdierne.

Hver funktion beskrives desuden indgående (på engelsk).

This slideshow requires JavaScript.

Applikationen er en engangs-fornøjelse til kr. 12, men en meget god en. Når man har været applikationen igennem, så er der ikke mere at komme efter, for så forstår man hvordan de 4 funktioner arbejder.

Men så var det jeg hentede mit AV-kabel, som kan slutte min iPad1 til en projektor. Dette program er genialt, når man skal vise kursisterne på mine fotokurser, hvordan lukketid og blænde arbejder sammen. Men ak, applikationen lader sig ikke sende ud igennem kablet 😦

Jeg har skrevet til folkene bag applikationen, som oplyser mig at applikationen virker på en iPad2 med HDMI-kablet tilsluttet….Hmm…jeg skal snart have den iPad2.

På deres hjemmeside, kan du se et Youtube-klip, der viser hvad denne app kan.

Reklamer

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: