Forside > IPad, iPad Applikationer, Mobilrelaterede > Review på modelkontraktprogrammer til iPad/iPhone/Android

Review på modelkontraktprogrammer til iPad/iPhone/Android


Faktisk er det en god ting for de fleste fotografer at have en modelkontrakt med på sig ved (næsten) enhver lejlighed.

Hvis du har taget en supergodt billede af en person og ønsker at bruge det til en konkurrence, så bør du have en aftale med modellen på billedet.

Hvis du ønsker at indsende dit billede til et Stock-foto-bureau, så forlanger de at du medsender en kopi af din aftale med personerne på billedet, der viser at du har deres tilladelse til at offentliggøre dem.

I går bloggede jeg om reglerne for at fotografere fremmede folk og herefter offentliggøre dem. Læs dette indlæg her.

Mobil modelkontrakt.

Men at have en modelkontrakter med i tasken er besværgeligt og kan gøres meget nemmere med applikationer til din Androidtelefon eller din iPad/iPhone. Jeg har tidligere omtalt disse applikationer, se her, men aldrig fået lavet et egentligt review på dem. Det har været afgørende for mig at finde en app, hvor jeg kunne lave mine egne (danske) kontrakter.

Jeg har fundet og testet 2 forskellige iPhone/iPad apps:

Photographer Contract Maker

Klik her for at komme til iTunes

Denne app er netop kommet i en version 1.6, som efter en del tests kan jeg konstatere at app’en ikke crasher hele tiden, som den tidligere version. Applikationen koster kr. 18,- og findes i både en iPad og iPhone version. Klik på billedet herover for at komme til denne app i iTunes.

Når du åbner applikationen skal du først vælge den relevante kontraktskabelon:

I dette vindue kan du også oprette dine egne kontrakter. Dette gøres lettest ved at kopiere din tekst ind fra f.eks. en email og ind i den nye kontrakt, du har oprettet.

I det næste vindue vælger du din model, samt indskriver dato og klokkeslet.
Hvis der er tale om en model, der er under 18 år, så kræver lovgivningen at du har en værges underskrift med på kontrakten. Her lader denne app dig oprette en kontrakt, hvor i du indsætter de tags, der skal bruges til at indsamle/vise værgens navn og underskrift. App’en kalder værgen et “witness”, og i ovenstående vindue kommer der en ekstra linie, hvor du igen importerer eller indskriver værgens oplysninger og lader denne underskrive.

Det smarte her, er at du kan vælge at indtaste oplysningerne på din model her eller importere dem fra din kontaktliste/telefonliste på din iPad/iPhone. Vælger du at importere modellens data fra din kontaktliste, så skal du huske først lige at oprette modellen her. (Dette gør jeg ofte hjemmefra, og har på modellens Facebook side hentet et profilbillede ned, som smart nok bliver importeret med over i denne app, og i sidste ende kommer med på den endelige kontrakt. Fødselsdage bliver også importeret).

Det næste vindue giver nu mulighed for at redigere i indholdet i den endelig kontrakt. Du kan altså slette eller tilføje forhold i denne kopi af dit originale kontrakt. Fin detalje, hvis man f.eks. skal indskrive et aftalt honorar.

Endelig skal aftalen underskrives og det gør man ved at klikke nederst på ovenstående vindue, og derved åbnes dette vindue:

Med sin finger underskriver modellen nu aftalen. Her er igen en smart detalje, hvis modellen ikke er tilfreds med sin underskrift (det er svært med en finger), så kan du trykke på Clear-knappen, og modellen kan prøve igen.

Nu ligger kontrakten klar. Programmet definerer en PDF-fil, som gemmes på applikationen. Desuden gøres en e-mail klar med en kopi af kontrakten, som sendes til den mailadresse, som modellen har opgiver (og kan også sende en kopi til dig selv).

I systemets opsætningsmenu indskriver du alle dine egne oplysninger, kontaktdata, logo og underskriver selv på skærmen. Disse oplysninger ligger nu klar til brug i alle fremtidige kontrakter.

Hvis du vælger at bruge denne app, så har jeg lagt min model skabelon ud her til download. Programmet bruger “placeholders”, som du indsætter i din skabelon. En “placeholder” er en reference til et af de felter, som man kan taste en oplysning ind i. Det smarte her er at du faktisk kan skrive hele din skabelon i f.-eks. Word, hvis blot du bruger de rigtige placeholder-begreber, og så kopiere den endelige tekst ind i denne app.

Jeg fandt dette Youtube klip, som viser mere udførligt hvordan appen virker

Easy Release

Det andet program, som jeg fandt koster kr. 59,- og findes i en iPad og iPhone version. Programmet er netop kommet til Android-telefoner/tablets. Klik på billedet herunder for at komme til denne app i iTunes.

Programmet er lidt mere avanceret og bliver derfor også mere besværligt at bruge.

Første billede er oversigten over ens modeller. Også her kan man importere oplysninger fra kontakts-/telefonlisten. Programmet tager ikke billedet med over desværre, men tager i stedet for modellens fødselsdag med over. Hvis modellen er under 18, så kommer denne app, selv ud og vil have dig til at tilføje en værges underskrift. Smart detalje, som sikrer fotografen.

Når du har valgt din model/klient, så dukker dette billede op:

Her er en oversigt over den kontrakt, som du er ved at oprette. Under “Legal” kan du nu vælge de forskellige kontraktskabeloner, som du har liggende. Her finder jeg en lille uhensigtsmæssighed for danske fotografer: for programmet er ikke oversat til dansk, hvorved alle tekster vil være på engelsk, svensk, mv. mens din tekst vil være på dansk.

Bemærk at du her ikke kan ændre i den skabelon, som du har valgt. Til gengæld har de gjort det muligt at tilføje et “addendum”, som kommer til at stå nederst på kontrakten. Her kan du indskrive tilføjelser.

Du indtaster også nogle oplysninger om shootet, og her benytter programmet sig af GPS-muligheden i iPhonen og iPaden og kan selv foreslå dig land og by, der hvor du netop står.

Endelig kan du redigere i oplysningerne om modellen. På iPhonen og iPad2’eren kan du importere et billede af modellen, som du netop har taget med et af disse enheder.

Nederst på ovenstående vindue (kan ikke ses) er der et felt, som åbner det vindue, som modellen kan underskrive i:

Når kontrakten er underskrevet (også af en eventuel værge), så genereres en PDF-fil, med foto og underskrifter. Denne kontrakt kan nu sendes på en e-mail, og du får valgmuligheden for at sende den til dig selv, modellen eller begge. I denne app kan du faktisk også udskrive kontrakten, hvis du har en printer tilknyttet din iPad/iPhone.

Også her har fotografen indskrevet sine egne data sit logo og sin underskrift.

Konklusion

Jeg testede Easy Release (ER) app’en, da den tidligere version af Photographers Contract Maker (PCM) hele tiden crashede. Dette ser ud til at være løst med den nyeste version. Derfor vælger jeg også at gå tilbage til PCM, da jeg finder denne app meget lettere at bruge.

Jeg kan godt lide at jeg kan ændre i den kontrakt jeg er ved at indgå (kun i PCM) og ikke skal ind i en “addendum” (ER).

Jeg kan også godt lide at PCM henter modellens billede med over. PCM kunne godt  checke på den importerede fødselsdag og sikre at der afkræves en værges underskrift.

Et minus til PCM er at den endelige layout ikke er lige så pænt sat op. Hvis f.eks. du ikke har en fødselsdato på din model, så udelades dette ikke automatisk.

Bemærk at kun ER har en Android version.

Alt i alt så finder jeg at PCM er let at gå til og let at bruge. Oprettelsesflowet er fornuftigt og overskueligt og endelig koster denne app. kun kr. 18,- .

Ris, ros og kommentarer til mine reviews er altid velkomne🙂

Vil du læse andre artikler relateret til modelkontrakter, så klik her.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: