Forside > Billedbehandling, IPad, iPad Applikationer > Selective Saturation – en guide, her til iPaden – del 2

Selective Saturation – en guide, her til iPaden – del 2


Første del finder du her.

Kaspers oprindelige spørgsmål var om der fandtes en applikation til iPaden, der kunne det samme.

Der findes faktisk flere. Jeg skal erkende at det ikke er en funktion, som jeg regner med at bruge på min iPad, så derfor har jeg kun testet gratis-app’s.

Det skal dog ikke helt afholde mig for at omtale app’en “Photo Delight“, som koster kr. 12. På deres hjemmeside vises en kort film om hvad man kan i deres app. og det ser bestemt ud til at det er let at lave denne slags billeder med denne app.
En anden app til kr. 12 er “Color Splash” som ser ud til at kunne det samme som Photo Delight, dog med nær så mange ekstra funktioner. På Youtube fandt jeg dette review.

Jeg har erfaret at det svære er kanterne imellem det farvede og “baggrunden”, for på iPaden markerer man dette jo med en finger, og jeg synes ikke det er let at markere! Her lagde jeg mærke til i “Photo Delight” at man kan redigere i sin markering. Fikst!

 

Men i min verden er gratis-app’s at foretrække og her fandt  jeg “Color Effects – recolor/decolor images and Facebooks photos“:

Først henter du billedet ind, som du vil arbejde med.
Billedet bliver automatisk konverteret til sort-hvid. Bemærk at du ikke selv har mulighed for at bestemme hvordan sort/hvid” billedet skal være i “farverne”.
Du vælger derefter  f.eks. værktøjet, der visker det sort-hvide lag væk og trækker original farven frem. Du kan bestemme markørens størrelse, for du skal passe på med at markere udenfor det du vil give farve.

Zoom ind, skift markeringsstørrelse, og marker detaljerne. Man kan også bestemme hvor intens farven skal være, som man trækker frem.
App’en indeholder også en funktion, hvor med man kan skifte farve på Christinas bluse, hvis man skulle have lyst til det.

Endelig giver programmet dig mulighed for at gemme resultatet på den iPad, sende det ved en e-mail eller uploade det til Facebook.

Programmet giver altså inden mulighed for at justere dine markeringer, men det har en UnDo-knap. Det er ikke en applikation, jeg vil benytte til det endelige og vigtige billede, men det er en sjov funktion at kunne vise frem på sin iPad.

Advertisements

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: