Forside > Causerier, Udstillinger, Gallerier og Konkurrencer > “Sorry sir, you can’t photograph here!” – CairoPhotoMarathon – update

“Sorry sir, you can’t photograph here!” – CairoPhotoMarathon – update


Hvordan afholder man et fotomarathon, hvor staten har strenge regler for hvad og hvor man må og ikke må fotografere?


Det Dansk Egyptiske Dialog Center har arbejdet det sidste år på at stable et fotomarathon på benene i Cairo og havde i den forbindelse inviteret repræsentanter fra den danske fotomarathon til Cairo for at assistere og rådgive. Arrangørerne Mona og Osama besøgte København under FotoMarathon 2010, for at lære  og blive inspireret.
Cairo er en by på størrelse med Storkøbenhavn og med 15-20 mio. indbyggere, hvilket gjorde transporten rundt i byen til en del af udfordringen.
Arrangementet bestod af en 6 timers og 12 timers konkurrence. DEDI havde valgt at have et overordnet emne: “Køn” med et ønske at skabe en debat om forholdene mellem kønnene i den arabiske verden. Man havde fået en af Egyptens kendteste komiker Motaz Atalla til at frembringe konkurrencens emner, alle med relation til det overordnede emne.

Lørdag morgen mødte godt 100 spændte fotografer så op i TownHouses’s lokaler med en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene. DEDI’s danske kontaktperson Michael Jensen bød velkommen, og fortalte om konkurrencen, som ville være den første af sin slags i Mellemøsten. Som vi kender det fra starten ved det danske FotoMarathon, så var spændingen virkelig til at føle på. Folk var glade og spændte.
Deltagerne af 12 timers konkurrencen fik udleveret de 4 første emner og 6-timers deltagerne fik alle 6 emner udleveret med det samme.
Konkurrencen tillod mobiltelefonkameraer, men vi så flest små point-n-shoot kameraer, men da også et enkelt Nikon D300S.

Med deres deltagerarmbånd fik alle også udleveret et telefonnummer i tilfælde af at der opstod problemer med myndighederne. Dagen før havde der været uroligheder i Tunis, så man var nervøse for at myndighederne, derfor ville være lidt mere på dupperne.

Da 12-timers deltagerne kom for at hente de næste 4 emner ved 14-tiden, så vi glade og udfordrede smil. Deltagerne følte sig klart udfordret. Flere af dem kunne også berette om småkonflikter med politiet.
To timer senere kom 6-timers deltagerne ind for at aflevere deres billeder. Stemningen var høj.
Da klokken var lidt over 21, dukkede de første 12 timers deltagere op. Det var trætte og meget udfordrede deltagere, som også var stolte over at have gennemført et FotoMarathon, og de fleste som vi fik talt med glædede sig til at deltage igen næste år.
Emnerne havde været spændende, både at fortolke, men også at forholde sig til i den kønspolitiske debat.
Vi havde taget vinderne billederne med fra det danske marathon, som blev vist på et af galleriets store vægge.

Det var spændende at være med til at hjælpe et nyt fotomarathon til verden, og dejligt at se hvordan arrangørerne blev belønnet med stor ros af deltagerne.

Som dansker er vi slet ikke vant til at vi ikke bare må fotografere frit, og vi er slet ikke vant til mistænkeliggørelsen af folk med kameraer i bybilledet. Naturligvis ser man kameraer i gadebilledet i Cairo, men det var primært omkring byens seværdigheder og fotograferne lignede umiskendeligt turister.

Da jeg fik lov til at følge et par deltagere rundt i byen, som “fluen på væggen” lagde jeg mærke til den forsigtighed, hvormed deltagerne henvendte sig til folk og især undgik at være synlige over for de politifolk, som stod på næsten hvert større gadehjørne.
Jeg kom til at tænke på en tendens her i Europa, som ser ud til at brede sig: at fotografer, der fotograferer i det offentlige rum, enten får pålagt nogle forbud eller oplever at blive adspurgt af politiet, også her med reference til terrorbekæmpelse. I England foregår der en stor debat blandt fotografer, fordi man her oftere oplever at blive stoppet på gaderne i f.eks. London, når man fotograferer f.eks. Tower Bridge eller Parlamentet. Debatten går primært på at terrorlovene muliggører denne mistænkeliggørelse for helt almindelige hobbyfotografer og til professionelle pressefotografer. Læs mere om debatten i England her: http://www.photographernotaterrorist.org/


Det er ikke en situation vi kender til endnu i Danmark, men mon ikke det kommer. Og derfor var det spændende at være med til et marathon i Cairo, hvor befolkningen har lært at leve med myndighedernes pålagte begrænsninger.

Billederne fra Cairo Photomarathon kan allerede ses på www.photomarathon.com. Vinderne bliver fundet i den kommende uge.

Vil du vide mere om fotomarathoner rundt omkring i verden, så kig ind på www.photomarathon.com.  Har du fået lyst til at vide mere om det danske fotomarathon, ja måske deltage til august, så kig ind på www.fotomarathon.dk

NB.: Artiklen er skrevet før urolighederne brød ud i Egypten, og hvor fotografering er blevet sværere. Hvordan vil en fotografs fortolkning af emnerne være om en måned, hvor den politiske situation kan se helt anderledes ud?

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 19. marts 2011 kl. 19:52

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: