Forside > IPad, Magasiner bøger og e-books > Prøv magasinet Digital Photographer næsten gratis på din iPad

Prøv magasinet Digital Photographer næsten gratis på din iPad


Det engelske magasin Digital Photographer udgiver deres magasin i iPad-formatet. Jeg har blogget om dette blad tidligere (se her). Applikationen er netop opdateret til version 2.0 og der er kommet nogle spændende nye features til.

Version 1.0 mindede en hel del om bladet, altså en pdf-fil, som man bladrede igennem. Den nye version er blevet forbedret ved bedre interaktion med mediet; f.eks. virker links i artiklerne nu, så man kan surfe videre ud gennem iPad’ens browser. Der er nogle tekniske forbedringer, f.eks. hurtigere zoom og navigation.

Selve indholdet passer perfekt til mine ønsker. Bladet henvender sig ikke til nybegynderne eller folk, der bruger meget tid ved Photoshop. Fokus er på fototeknik, generelle artikler om fotografering, portrætter og naturligvis nyeste udstyr.

Men bladet har også en ganske lækker funktion, som jeg gerne vil afprøve med en af læserne af denne blog. Det er muligt at låne en anden iPad-ejer sit blad i op til 4 dage. I disse fire dage kan man så kigge bladet igennem og se om der er artikler, som man finder spændende nok til selv at købe bladet. I denne periode kan ejeren af bladet ikke selv læse magasinet. Jeg synes det er en genial funktion, der naturligvis kan betyde at man køber flere af deres tidligere udgivelser. Jeg har desværre ikke rigtigt fået afprøvet denne funktion endnu, så hvis en af jer har lyst til at teste denne funktion, så skriv til mig i kommentarerne til dette indlæg. Bemærk dog, at du skal have downloaded selve applikationen fra App-store (link). Den koster kr. 12, men så får du også det første blad med gratis! Hvert magasin koster ellers kr. 30,-

Sidst men ikke mindst så er der med version 2 kommet en preview funktion, som betyder at man kan bladre igennem de magasiner, som man ikke har købt endnu. Se dette er smart. Det er lidt som at stå i kiosken og bladre magasinet igennem for at vurdere om man skal købe bladet.

Vil du bladre et magasin igennem så kommer ovenstående skærmbillede. Bladet vises i dette ene vindue og man kan nu bladre igennem hele magasinet. Man kan ikke zoome ind og størrelsen egner sig ikke til at læse artiklerne. Med andre ord: kan du lide bladet, så køb det. Jeg synes dette er en ganske smart funktion, for der er da en del af de tidligere magasiner, som ser ud til at indeholde nogle artikler, som jeg kunne være interesseret i at nærlæse.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: