Forside > Causerier > Midt i krigszonen

Midt i krigszonen


En aften i januar 2009 havde jeg valgt at tage ind til København for at fotografere ved den store demonstration på Christiansborg imod Israels aktioner i Gaza.

Det var en flot og ikke mindst rolig demonstration med over 8000 deltagere, talere, fakler og 1 min. stilhed.

Da demonstrationen var slut og folk gik til hvert sit, så vandrede en gruppe unge mod Stormgade alt i mens de råbte deres slagråb.

Jeg ville forsøge at skyde nogle billeder af fortroppen, da jeg pludselig befandt mig imellem en stærk politikæde og demonstranterne.

Efter et par kanonslag mod politiet rykkede disse frem og afskar de unge enhver flugt. Og jeg stod lige midt i det hele – kun beskyttet af mit kamera og en gul sikkerhedsvest (et fif jeg lærte fra en erfaren fotograf).

Jeg tror det var den gule vest og mit “store” kamera, der gjorde at politiet lod mig “arbejde”. Jeg vandrede rundt imellem dem sammen med de andre fotografer og journalister.

Sikke et kick. Desværre er mit foto af det kanonslag, der faldt ned mellem politifolkenes ben blevet så sløret at man ikke kan se noget. Jeg så kanonslaget i søgeren, mindre end 5 meter væk, og tænkte kun på at beskytte mine ører og ikke at fange det billede. Ærgeligt! Jeg skal altså lære at fokusere i mere end een forstand.

Jeg kan stadigvæk mærke det adrenalinsus, det giver at være lige midt i det hele, og så alligevel at være beskueren. Og det gav da et ekstra lille kick, at politiet ikke genede mig væk, men accepterede mig som en af “pressen”.

Her er nogle af mine billeder:

Der er meget jeg skal lære, som fotograf. Tror jeg skal lære at have mange batterier med, ikke have for mange fokuspunkter, brug C-AF, og fremfor alt lære DOF’en på min 30mm 1.4 objektiv. Ja og så naturligvis at fokusere på billedet.

Når jeg bearbejder aftenens erfaringer, så forstår jeg pressefotograferne, der altid siger at man skal kunne læse hvad der kommer til at ske lige om et øjeblik, og så være klar. Jeg skulle have fornemmet at ved dannelsen af politikæden, så kunne dette medføre en optrapning, og der ikke have tænkt så meget på at komme væk og passe på, men at skyde billederne lige i det øjeblik det hele eksploderede.

Advertisements
Kategorier:Causerier Tags:
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 4. april 2011 kl. 23:04

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: