Forside > Causerier > Hvorfor tager vi så få billeder?

Hvorfor tager vi så få billeder?


Når fotografering er ens hobby, så kommer man uundværligt til at tale med familie, venner og kollegaer om det at fotografere. Og her er jeg faldet over en sød konstatering, som jeg fik lyst til at blogge lidt om.

Jeg skulle mene at alle jeg kender, idag har et digitalt kamera af en eller anden type. Nogle har et lidt ældre (og ønsker sig nyere), andre har erhvervet sig et digitalt spejlrefleks kamera.

Ikke desto mindre, så kommer kameraet kun frem til højtiderne, fødselsdage og naturligvis med på ferierne!

Se, jeg kan forstå at man var mådeholdende med at tage billeder da vi fotograferende analogt, og billederne bagefter skulle fremkaldes for dyre domme. Idag er det de færreste, der får alle deres feriebilleder printet ud på fotopapir, enten på egen printer, hos fotohandleren, eller på et fotosite her på nettet. De fleste af os har billederne liggende på computeren. Måske printer vi enkelte billeder ud og hænger på opslagstavlen. Flere og flere gemmer en kopi af deres billeder på en DVD eller CD, som de også kan sidder og se på TV’et.

Teknologien går henimod at vi alle snart har et mediacenter stående et sted i huset, som opbevarer alle vores billeder, film og musik. Fra dette mediacenter kan vi få alle TV-skærme, pc’ere og musikafspillere hente vores billeder ind, så vi kan sidde og nyde dem. Mediacenteret vil sågar gøre det muligt for os, at tilgå vores billedsamling udefra, dvs. på kontoret, hos venner, osv.

Tager man de nyeste digitale fotorammer, så er der trådløst netværk i disse. Man forærer mormor og morfar i Australien nu denne fotoramme i julegave, og sikrer sig at rammen bliver forbundet til nettet. På en internetkonto hos f.eks. Kodak, uploader man nu billeder, som straks efter vil blive downloaded til rammen på den modsatte side af kloden….smart ikk’? Ved godt at dette lille eksempel ikke direkte hænger sammen med mit mediacenter – endnu!

Kort og godt, så vil vi fremover nyde vores billeder på helt andre måder. Vi kan have udvalgte billeder (på dette mediacenter) kørende som løbende baggrunde på vores kontorlaptop. Vores billedrammer på kaminen viser nu serier af ferieminder og ikke kun et statisk billede.

Dette bringer mig så tilbage til mit egentlige oplæg: vi skal tage flere billeder!

Kameraet skal ikke ligge i en skuffe. Det skal ikke kun frem til højtiderne. Det bør stå fremme. Det bør altid være med i tasken.

Tænk specielt på billederne af vores børn. Det er skønt at have en masse billeder, men husk tilbage til de (få) billeder, som vores forældre tog af os og vores barndom. Alt for få minder. Måske 10 billeder fra turen til Knuttenborg Safaripark, selvom den tog en hel dag. Eller turen til Legoland, hvor vi stoppede ved Storebæltsfærgen – for hvem har billeder af den?.

Vi skal til at bruge viores kamera, som en dagbog. Tag billeder af jeres tur rundt i København på Kulturnatten. Tag billeder af skovturen en efterårsdag . Og tag ikke kun ét billede, tag mange. (Slet de værste, når du ser dem igennem). Men tag billeder af turen ind på Strøget, hvor i så denne sjove mand (“statue”).

Tag billeder derhjemme, hvor jeres børn sidder over skolebøgerne. Tag billeder af fældningen af det store træ i haven, eller når i maler stuen om.

Op til jul sidder min kone og jeg og kigger vores mange billeder hurtigt igennem. Vi udvælger 30-40 billeder, der repræsenterer året der gik i vores familie. Billederne sætter vi sammen med lidt tekst og sender ud til vores familie og venner, som et anderledes julekort. Fordi der er mange billeder, så er mange af vores venner også med på billederne, og det bliver en hyggelig måde at mindes årene på. Vores egen kavalkade.

Men udgangspunktet er en masse billeder at vælge fra. Så skyd løs. Om mange år vil du nyde at se tilbage på de mange skønne store og ikke mindst små minder. (og ærgre dig lidt over at det var så dyrt, da dine egne forældre tog analog billeder).

Jeg har altid nydt at tage billeder. Og ja, der er pokkers mange billeder. 14 dages ferie i Paris kan godt giver 500+ billeder. Men når vi af os til sætter os tilbage og bladrer i vores ferieminder, så mindes vi også den hyggelige cafe, ham den sjove maler på ved Sacre Ceur, det hyggelige lille gamle hus vi stoppede ved på vej, den rare gamle tigger med de venlige og milde øjne, der bar på mange års livsvisdom, osv.

Kategorier:Causerier
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Kom gerne med en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: