Arkiv

Posts Tagged ‘Olympus’

Kontroller dit kamera med din Samsung mobile enhed.

30. december 2013 Skriv en kommentar

Remote Control
Har du tænkt på at anskaffe dig en fjernbetjening til dit kamera?

Hvis du er ejer af en Samsung enhed, dvs. en smartphone eller tablet, så er her en gratis fjernbetjening, som virker til:

  • Nikon
  • Canon (med RC-5)
  • Canon (med RC-6)
  • Fuji
  • Minolta
  • Olympus
  • Pentax
  • Sony

Fjernbetjeningen virker med IR-signal, og det er derfor ikke alle modeller indenfor de ovenfor listede kamera mærker, som applikationen virker med.

Applikationen giver også mulighed for at tage flere billeder vha. en timer funktion, hvor du bestemmer antal billeder der skal skydes samt den forsinkelse, som timeren skal udløses med.

Klik på billedet for at komme til den hjemmeside, hvor du kan læse mere om denne gratis app.

Bytte en flash med latex tøj ?

8. august 2013 Skriv en kommentar

Jeg er skiftet til Nikon og har derfor haft noget Olympus udstyr til salg i Den Blå Avis.

Olympus

Så fik jeg et svar på annoncen forleden, som jeg først sad længe og kiggede på. Jeg anede ikke om jeg skulle tage den seriøs, grine eller hvad.

Latex

Latex tøj ?!  Hvordan i alverden er Tom kommet på den ide at jeg lige står og har brug for latex tøj ? (og nej, jeg kender ikke Tom :-) )

Har gået og smilet af dette tilbud. Har da forhørt mig hos vennerne om de tilfældigvis var interesseret i at bruge dette tilbud. Det er der så ikke og derfor har jeg stadigvæk min flash til salg :-)

Kategorier: Causerier, Sjov :-) Tags:

Sælger mit sidste Olympus udstyr

28. april 2013 Skriv en kommentar

Dette er så lige en lille reklame.

Da jeg er skiftet til Nikon, så er det på tide at jeg skiller mig af med mit sidste Olympus udstyr.

1. Mit skønne portrætobjektiv fra Sigma,

Med en blænde på F1.4 giver dette prime-objektiv mulighed for at sløre baggrunden, altså det man kalder “Bokeh”. Denne store blændeåbning gør også objektivet meget lysfølsomt, hvilket betyder at jeg har kunne tage billeder om aftenen til selskaber uden brug af flash.

Klik på billedet

Klik på billedet

 

2. Min eksterne flash

Med en ekstern flash får man helt andre muligheder. Dette er Olympus’  største flash, hvilket bl.a. betyder at den kan lyse et stort rum godt op eller ramme et motiv, der står langt væk. Denne model FL-50R har også indbygget Remote funktion, hvilket betyder at den kan fjernstyres fra kameraet.

Klik på billedet

Klik på billedet

3. Håndgreb til et Olympus E-3 eller E-5 kamera

Dette håndgreb sættes fast under dit kamera og betyder at når du vender kameraet lodret, så har du et bedre greb og stadigvæk alle nødvendige knapper lige ved fingrene. Det gør det lettere at tage portrætter. Desuden indeholder dette greb plads til 2 ekstra batterier (som medfølger), hvilket giver dig mere batteritid.

Klik på billedet

Klik på billedet

Review på håndledsrem til Nikon

22. januar 2013 Skriv en kommentar

Jeg har det meget faste princip at ens kamera skal være fremme ved hånden og ikke i en kamerataske. Man fanger ikke de gode motiver, hvis man først skal have kameraet ud af en taske. Jeg havde aldrig nået at tage dette skønne billede, hvis ikke jeg havde kameraet ved hånden. Aya Jeg foretrækker at have mit kamera i hånden, men det er tungt at gå og holde godt fast om grebet. Til mit tidligere kamera, Olympus E-3 kamera havde jeg købt en håndledsrem, som jeg var ganske tilfreds med. Remmen aflaster dit fysiske greb omkring kameraet, hvorved du slapper mere af i fingrene. Endelig giver remmen også en anden stabilitet.

Så ud på det store farlige internet for at finde en håndledsrem til mit Nikon D800. Jeg fandt mange forskellige, men med min tidligere erfaring, så havde jeg nogle klare krav. Her er et par af de vigtigste:

  • Remmen skulle “gå så tæt” på det øverste monteringsbeslag som muligt. Herved generes pegefingeren ikke (uddybes længere nede)
  • Monteringen forneden skal være så enkel som muligt.
  • Selve remmen skal være bred, så den støtter behageligt hen over håndryggen.
  • Beslaget under kameraet skal ikke være klodset.

I mine øjne, så kunne Nikon lære lidt af Olympus’ beslag. Se på tegningen herunder. Øverst til venstre, billede 1, er det beslag på Olympus’ kamera, som remmen skal igennem for oven. Bemærk at remmen kan spændes helt tæt til kameraet. Billede 2 viser det beslag, som Olympus har under deres batterigreb: igen smart tænkt, for man kan nu montere en håndledsrem helt tæt på kameraet. Og dette sker uden at man skal have et beslag skuet fast under kameraet.

På billede 3 ser du det beslag, som er at finde på mit Nikon D800, og på sidste billede 4 ser du underdelen af batterigrebet. Det øverste monsteringsbeslag, billede 3, kommer til at betyde at denne “nøglerem” kommer til at hvile på din pegefinger, og der er ingen steder at montere remmen på undersiden.

håndledsrem

Så efter lang tids søgen fandt jeg frem til denne “originale” håndledsrem på ebay.com. Jeg havde været rundt i forskellige fora og forespurgt, hvorefter jeg havde vurderet de forskellige anbefalinger, hvilket resulterede at jeg hele tiden vendte tilbage til nedenstående løsning.

Nikon-AH-4-Leather-Hand-Grip

Nikon håndledsrem

Jeg var usikker på om jeg kunne forholde mig til at denne rem skulle spændes fast over håndledet. Anyway remmen blev bestilt på ebay og kostede mig ca. kr. 200,- .

Nu har den så siddet på mit kamera i små 14 dage og jeg er ikke supertilfreds med løsningen. Når slet ikke på niveau som den gode løsning, som jeg havde på mit Olympus kamera.

Pladen på billedet – D –  her over skal monteres under kameraet. Snippen A, der er øverst til venstre monteres i det øverste monteringsbeslag (billede 3 ovenfor). Remmen B og beslaget C bruges til at spænde remmen om håndledet, som vist ovenfor.

Her er et par at mine plusser og minusser:

  • Beslaget i bunden betyder at kameraet ikke kan stå af sig selv mere på denne måde.
  • Hullet i beslaget passer til beslaget til mine stativer
  • Hullet i beslaget passer til min R-strop. Dog havde jeg foretrukket at denne rem kunne monteres på beslaget, som f.eks. denne bundplade – M-plate.
  • Fint at monteringsskruen er forsænket i pladen.
  • Monteringen foroven – A og 3 er usmart og irriterer pegefingeren, se billedet nedenfor. Selv om man har forlænget læderstykket, så rucher dette stykke ned, hvorved stykket her (den røde ring) generer pegefingeren.
  • Remmen B – C som jeg spænder om håndleddet er god, når jeg går rundt i byen, for kameraet “hænger” nu sikkert i min hånd. Det brede “læder” stykke giver en god støtte over håndryggen.
  • En tyv kan ikke rive kameraet ud af hånden på mig, når jeg spænder denne B – C – rem. Til gengæld, så bruger jeg ikke denne del, når jeg f.eks. er på et model fotoshoot, hvor jeg hele tiden skal rette andre ting, rette på modellen, checke noget på mine iPad, osv. Her er denne del i vejen.
  • Det er svært for mine fingere at komme til +/- knappen, mode-knappen eller Rec-knappen på toppen. Her må jeg bruge venstre hånd.

Nikon AH-4

Min konklusion: Nikon kunne godt tænke lige så smart som Olympus her mht. til monteringsbeslagene, især i batterigrebet. Jeg tror det kunne ende med at jeg investerer i M-pladen (om end den koster godt 420,-) eller også finder jeg en lokal smed, der kan hjælpe mig. Det er ikke optimalt, men acceptabelt. Remmen beholder jeg på kameraet. Og skulle jeg tage den af, så vil jeg med sikkerhed bruge den på mine ferier.

Der findes mange andre remme på nettet, som anført ovenfor. Jeg vil absolut have fokus på det beslag, der skal bruges monteres under kameraet. Det må ikke være klodset, og slet ikke en skrue, der stikker ud. Det skal være muligt at montere et kamerastativ eller en R-Strop i beslaget, for det vil da være irriterende at skulle afmontere håndledsremmens beslag for at montere f.eks. beslaget til dit stativ.

Link til ebay.

Online værkstøj til at sammenligne sensorer

19. januar 2013 Skriv en kommentar

Du kender det sikker godt: det er størrelsen der betyder alt.

Når vi så taler om den sensor, der sidder i vores kameraer, der være sig DSLR, CSC kameraer, mobiltelefoner, osv., så er det altid interessant at vide mere om denne afgørende enhed i vores kamera.

Forleden skrev jeg et blog indlæg om ISO-støj, og kom bl.a. ind på hvordan der var en sammenhæng mellem sensorens størrelse, antallet af pixels og ISO-støj-grænsen.

På hjemmesiden cameraimagesensor.com kan du sammenligne de forskellige sensorer.

sensorsixe1

Du vælger først hvilket slags kamera du ønsker at sammenligne. Herefter vælger du kameramodel og klikker på det gule +. Nu vises sensorerne i forhold til hinanden ved siden af hinanden. Du kan også vælge at få dem vist i “stack”, dvs. oven på hinanden eller i “3D”, som viser dem forskudt for hinanden.

Og ikke nok med dette, så vises den enkelte sensors data i en sammenligningsskema, som dette:

sensorsixe2

Endelig er det muligt at kopiere et link direkte ind til din sammenligning, hvorved dette værktøj kan bruges i blogs, debatter, mv. Klik på billederne her over for at komme til hjemmesiden for at testet værktøjet selv.

Sammenlign kameraerne med dette online værktøj

18. januar 2013 Skriv en kommentar

Forleden faldt jeg over dette værktøj, som Idan Shechter har udviklet.

camerasize

 

Her har du mulighed for at vurdere forskellige kameraer op i mod hinanden. Du vælger ganske enkelt de kameraer, som du gerne vil sammenligne. Modellerne bliver nu vist på skærmen side om side.

Ønsker du at se kameraerne oppe fra, jamen så klikker du ganske enkelt på det lille ikon ude til venstre og derefter ser du begge kameraer oppe fra.

camerasize1

Der bliver sat tal på figurerne og sågar et lille resume.

En sjov ting er at man kan indsætte en åben hånd, som vil være i korrekt forhold til de viste kameraer. Klikker du på de blå i-knapper får du de enkelte kameras bedømmelse på Amazon.com.

Endelig kan du kopiere linket til sammenligningen mellem dine valgte kameraer. Sjovt lille værktøj.

Kategorier: Værktøjer Tags:, , ,

Kameraernes tidslinie

8. november 2012 Skriv en kommentar

Efter mit indlæg i går, så sad jeg lidt og surfede rundt på nettet og faldt igen over spændende informationer på Wikipedia.

Det viser sig at nogle rare folk har givet sig tid til at indsætte de forskellige kameramærkers forskellige kamera modeller i en tidslinie.

Klik her for at se Nikons tidslinie

Der er også lavet tilsvarende skemaer for de andre kameramærker (klik på kameramærket for at se tidslinien):

Skemaerne opdeler kameraerne i f.eks. grupperne, som du ser herunder, og giver dig derved et let overblik.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 73, der følger denne blog