Arkiv

Posts Tagged ‘EXIF-data’

Mit workflow – måske kan det inspirere

6. januar 2014 2 kommentarer

Forleden blev jeg spurgt til mit workflow, og jeg valgte at gøre det til et længere svar.

Jeg har netop været igennem over 5000 billeder fra 2 ferier her indenfor de sidste 3 mdr. og det betyder naturligvis at jeg har fået gennemtænkt mit workflow. Og med over 300.000 billeder i min database, så er der behov for at de er lette at finde.

Mit flow kan inddeles i følgende grupper

  1. Forberedelse
  2. Fotograferingen
  3. Indlæsning
  4. Organisering og efterbehandlingen
  5. Præsentation

Mit workflow starter allerede inden jeg tager billeder. Jeg har forberedt mig godt.

  1. På ferierne havde jeg læst rejseguiderne godt og set på andre fotografers billeder.
  2. Er det et modelshoot, så har jeg sat mig ind i lokationen, lyset i kirken, hvilke type billeder, som brudeparret ønsker, mine egne ideer, osv.
  3. Udtænkt en “drejebog” i store træk (husk billede af hotellet udefra, “overbliksbillederne” og “postkortbillederne”)
  4. Skal jeg skyde i RAW eller JPG. (kan indstille mit kamera til at et tryk på en knap foran, skifter mellem RAW og JPG)?
  5. Uret, er det sat til den tidszone, som jeg befinder mig i (feriestedet)

Med en del års erfaring i bl.a. at efterbehandle mine billeder for elementære fejl, så er jeg blevet bedre til at huske disse små ting under selve fotograferingen:

  1. Går tættere på, altså “framer” mit motiv, så jeg ikke skal beskære bagefter.
  2. Sikrer mig at horisonten er vandret
  3. Husker kompositionsreglerne, især det gyldne snit
  4. Sletter billeder med det samme, som jeg ved er blevet dårlige/forkerte

Men jeg passer også på at jeg ikke lader mig begrænse af at skulle efterredigere en masse billeder. Jeg vil hellere bruge mere tid bag skærmen bagefter, end at komme hjem fra en ferie og mangle nogle billeder.

ACDSee1Når jeg så kommer hjem, så har jeg sikret mig en USB3.0 kortlæser, så mine 40Mb. RAW billeder bliver læst ind hurtigt på PC’ens C-drev. Jeg bruger programmet ACDSee Pro 7 til at organisere og efterbehandle mine billeder i.

  1. Inder indlæsningen indskriver jeg en “Caption” og vælger nogle keywords. Herved kan jeg let søge på billederne i databasen.
  2. Jeg har sat ACDSee op til automatisk at indsætte mine kontaktinformationer, copyright mærke, mv. i billedets EXIF/IPTC data. I ACDSee har jeg også nogle “Categories”, som jeg krydser af. Det kunne være “Feriebilleder”
  3. Når billederne er indlæst, så sætter jeg med en kop kaffe og går billederne igennem første gang.
  4. Jeg grovsorterer ved at give billederne mærker:
    1. Billeder jeg ville offentliggøre
    2. Billeder, som jeg vil genoverveje om det hører til gruppe 1
    3. Andre gode motiver, som jeg vil gemme til privat brug (minder)
    4. Arkiv, de billeder, som jeg ikke lige vil slette, fordi de f.eks. er slørede, men eneste billede af det ferie minde
    5. Billeder, der skal slettes, fordi de er dårlige, dubletter eller andet.
  5. Jeg bruger vel 2-3 sekunder på billede.
  6. Undervejs tagger jeg grupper af billeder ved at markere alle billederne fra f.eks. ørkensafarituren og derefter udvide mit “caption” og mine keywords med mere specifikke bekrivelser.
  7. Herefter tager jeg en velfortjent pause og ser hvor mange billeder jeg har i hver af de 5 grupper.

Så er det tid til at gennemgå gruppe 1 billederne igen mere kritisk. Dette er mine vigtigste billeder fra ferien/shootet og dem, der skal ordentligt efterbehandles.ACDSee2

  1. Jeg gennemgår nu hvert eneste billede og udfører grundlæggende billedredigering
    1. horisonter rettes til
    2. retter perspektivet til
    3. beskærer billedet.
    4. retter lidt på lyset, i de mørke-, mellemtoner og lyse områder
  2. Undervejs tagger jeg billederne med f.eks. navne på familiemedlemmerne, der er på billederne, samt de tags, som jeg ellers ville benytte. Det kunne være “delfin”, “fyrværkeri”, “portrætfoto”, “favorit”, “arkitektur”, “både”, osv. Alt sammen søge ord, der gør mine søgninger hurtigere. ACDSee har en masse genveje til at tagge billederne på, så det går hurtigt. Der er forskel på de keywords jeg indskriver under indlæsningen (pkt. 2), som er mere overordnede, og så dem jeg sætter på undervejs, som er mere specifikke.
  3. Enkelte billeder skal måske en tur igennem Photoshop, fordi der er behov for en justering, som ACDSee ikke kan gøre så godt som Photoshop. Det kunne f.eks. være “marcipanhud”.
  4. Nogle gange bliver et billede omgrupperet til 2 eller 3
  5. Denne proces tager tid.
  6. Til sidst gennemgår jeg hurtigt gruppe 2 billederne, for at se om der er billeder, som jeg “mangler” i gruppe 1. Disse billeder efterbehandles, som ovenfor.

Billederne er nu klar til at blive præsenteret.

Først skal de konverteres fra RAW og stort billedeformat og til et JPG-format, der egner sig godt til kunne vises på en skærm. Også denne proces er mulig at automatisere i ACDSee. Jeg indsætter måske en signatur på mine billeder.

Billederne gemmes i en mappe i min Dropbox. Nogle billeder uploades til de billedearkiver, som jeg bruger til at fremvise mine billeder. Andre overføres til min iPad.

Til sidst overføres billederne til serveren, og mit backup system.

Se dine billeders metadata på din iPad

20. oktober 2011 Skriv en kommentar

Jeg bruger min iPad flittigt som fotograf, når jeg er ude i marken. Ved hjælp af connection kittet overfører jeg mine billeder til iPaden og kan derved se mine RAW billeder ganske tydeligt og meget bedre end på kameraets skærm.
Når jeg er på et shoot, så vil jeg også gerne have muligheden for at studere mine settings, altså blændevalg, lukketiden, osv. og også gerne hvordan histogrammet ser ud.
Det kan jeg nu til fulde med gratis programmet PhotoMeta.

Jeg har tidligere omtalt dette program, men den gang havde det bl.a. ikke funktionen, der viser histogrammet. Det skrev jeg til programmøren Chris Cornelis, som søremer om han ikke takkede og har nu tilføjet det. Derfor bør jeg også opdatere mit review på dette program. Og programmet er bestemt ikke blevet dårligere :-)

Programmet går igennem de billeder, som du har liggende i iPadens standard billede program Fotos. Det vil sige også dine RAW billeder, som du netop har importeret.

20111020-210311.jpg

Ovenstående skærmbillede er hovedbilledet, under fanen mærket med en *
Du vælger selv, i næste fane, hvilke data, du vil have vist på hovedskærmbilledet. Her kan du vælge mellem alle de metadata, som dit kamera gemmer med dit billede. Listen er lang.

20111020-210526.jpg
De data markeret med fed, er de data som bliver vist på hovedbilledet. Du vælger dem ved blot at klikke på dem. Som du kan se er alle de vigtige data tilgængelige.
Som sagt, så er det nu muligt at se et billedes histogram, endda fordelt på de tre farver: rød, grøn og blå (RGB).

20111020-210823.jpg

Endnu en ny funktion er at programmet også viser hvor billedet er blevet taget, hvis dine metadata indeholder en GPS-position (som i dette tilfælde måtte blive et billede taget med min iPad). Positionen angives på et google-map. Bemærk at klikker du på det lille thumbnail af billedet, herover dine metadata, så vises det i stort format.

20111020-211118.jpg

Endelig har programmet også den lille ekstra funktion at du kan emaile dine metadata (det er ikke alle data jeg kunne få med på dette screendump):

20111020-211241.jpg

Konklusion: Programmet er uundværligt for en fotograf, der ønsker at bruge sin iPad til at vurdere sine billeder på. Og så er programmet gratis!

Fjern metadata på dine billeder inden du uploader dem.

18. juni 2011 2 kommentarer

Når jeg indlæser mine billeder, så lader ACDSee mig tagge mine  billeder med det samme. Jeg skriver bl.a. en kort beskrivelse om billederne, sætter mig selv som fotograf, tilføjer tags, m.m.

Men disse informationer fylder. Jeg testede lige et “tomt” billede, som fyldte 6.5 Mb. Herefter tilføjede jeg en del metadata og kunne nu konstatere at filen fylder 7.138 Mb.

Så var det tid til at teste EXIF Tag Remover, som lover at reducere ens filer betragteligt. Når alle ens metadata fjernes, så vil andre heller ikke kunne aflæse disse af uploadede billeder. Dette er f.eks. relevant ved upload af billeder til Facebook

Jeg bad programmet om at fjerne alt.

Til min overraskelse blev filen kun reduceret med 8Kb, altså til 7.130 Mb og ikke ned til de oprindelige 6.5 Mb…..ikke videre godt.

Endelig kan man kun konvertere een fil af gangen i den uregistrerede version. Fuld version koster €14.

 

Kategorier: Udstyr, Værktøjer Tags:

Bliver dine billeder brugt af andre? Og hjælp til at finde et stjålet kamera.

30. april 2011 Skriv en kommentar

Jeg tror alle fotografer ønsker at have styr på hvordan deres billeder benyttes ude på det store internet. Især hvis man lever af at sælge sine billeder.

Derfor går mange også igennem processen at sætte et vandmærke på deres billeder. Men en ny søgerobot har  gjort det muligt at finde dine billeder ude på det store internet ud fra de EXIF-data, der gemmer sig i billedfilerne.

Tjenesten kan også bruges til at finde dit stjålne kamera!

Søgerobotten bruger de meta-data, som lagres i billederne, som vi uploader. Mange kameraer gemmer i dag også kameraets serienummer. Dette betyder at man reelt ville kunne finde et stjålet kamera.

MEN programmet forudsætter naturligvis at de uploadede billeder også indeholder metadata, og mange vælger at uploade deres billeder uden disse, for at filerne fylder minimalt. Men måske skulle man uploade billederne med netop disse data, så man kan checke om ens billeder uretmæssigt bliver brugt på andre hjemmesider.

Jeg har forsøgt med et par egne billeder men fik ikke noget hit ud af det, og det er da meget godt; – eller også er mine billeder bare ikke kopieringsværdige ;-)

Læs artikler om vandmærkning af billeder her.


Nu kan du få vist billedernes Meta-data på din iPad

21. april 2011 Skriv en kommentar

Med den nyeste version af iOS er det blevet muligt at få vist bl.a. EXIF-data’ene fra dine billeder.

Jeg har længe gerne ville kunne studere mine billeder, for at lære af mine forskellige indstillinger. Ja, jeg er klar over at det kan jeg på kameraets skærm, men det er altså nu noget andet at se ens billeder på en 1024 × 768 pixels skærm.

Med programmet “PhotoMeta” får du mulighed for at checke meta-data både på billeder importeret vha. iPad’ens Connection Kit, billeder, der ligger i standard galleriet, men også billeder, som du finder på internettet.

Programmet er gratis, når du downloader det fra iTunes, men (ganske snedigt) så skal du købe en “in-app purchase” på kr. 18,- for at få fuld adgang til alle oplysningerne (de vigtigste)..hmm! Gratis-udgaven viser dig de oplysninger du ser i billedet herunder.

App’en håndterer data fra bl.a. Canon, Nikon, Sony og Olympus. Desuden håndterer det at vise metadata fra både jpg-billeder og RAW-filer. Som det fremgår at billedet herover, så kan det også vise hvor billedet er taget, såfremt billedets metadata indenholder en GPS-location.

Herunder kan du se fire beskårede billeder, der viser hvilke meta-data programmet viser. De data, der vises til højre, vises kun når du har købt denne applikation.

Check EXIF-data af et billede her på nettet.

25. december 2010 Skriv en kommentar

Et billede indeholder en mængde data, der fortæller dig en masse om dette billede. Disse data er lagret blandt billedets EXIF-data og indeholder data, som f.eks. Lukketid, Blændevalg, ISO, Kameramodel, osv.

Nogle billedbehandlingsprogrammer giver dig adgang til disse oplysninger. Men skulle du stå med et billede og ikke lige have adgang til et program på din PC, der kan vise dig disse oplysninger, så har Jeffrey Friedl lavet en side her på internettet, hvor du enten kan uploade et billede selv eller indtaste en url til de billede på nettet, som du gerne vil have EXIF-data på.

Programmet analyserer et meget bredt udsnit at billed-filformater, men også andre slags filformater. I denne sammenhæng er det interessant at se på de EXIF-data der vises fra et billede. Bemærk at der er stor forskel fra Kamera mærke til kameramærke og model til modl, mht. hvilket EXIF-data kameramodellen gemmer sammen med det reelle billede. Her under finder du et udsnit af de data jeg fik af det billede jeg valgte at uploade.

Klik på billederne herover for at komme til siden.
Bemærk at man ikke kan checke en fil på ens iPad, men kun en fil fra en url :-(

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 77, der følger denne blog