Arkiv

Posts Tagged ‘Bryllup’

Den danske folkekirke må tage sig sammen

5. maj 2012 7 kommentarer

I en tid hvor kirken udfordres til at følge med tiden og forstå at den (også) er et service organ, så vælger jeg at starte denne dialog og håber at dialogen hermed vil sprede sig, så vi bliver så mange at kirken ændrer adfærd.

OK…jeg er klar over at du tænker: hvad pokker har dette religiøse indlæg med en fotografisk blog at gøre.

Svar: Rigtigt meget!

Fotograferet med HTC OneX uden flash, da kameraet har et blændetal på 2.0

Vi er midt i konfirmationstiden og der skal tages mange billeder af konfirmanten. De fleste af os har fire store højtider, hvor vi bruger kirken: vores dåb, vores konfirmation, vores bryllup og endelig vores begravelse. Ser vi lige bort fra begravelsen, så er der tale om nogle af de vigtigste højdepunkter i vores liv. Og dem vil vi naturligvis gerne have foreviget i billeder. Men må vi det: Nej!

Jeg har endnu ikke mødt en brud, der ikke gerne ville have billedet af parrets kys i kirken, eller hvor de sætter ringene på hinandens hånd. Eller øjeblikket hvor præsten døber det lille spædbarn. Eller det øjeblik hvor konfirmanten sætter sig på knæ foran alteret og præsten konfirmerer troen.

Jeg har været til 3 konfirmationer indenfor de sidste 8 dage, og har her skulle tage billeder af konfirmanten. SOm det sig hør og bør, har jeg naturligvis spurgt kirketjeneren om reglerne i denne kirke, og har fået det svar, som jeg har fået mange andre steder igennem tiden: “Der må ikke tages billeder under kirkehandlingen!   …. men du må fotografere når de går ind eller ud..”.

Inden du selv kommer med indvendingen, så lad mig tage den her: Ja, jeg kan godt se at 20 forkellige fotografer der blitzer løs kan forstyrre gevaldigt. Men sådan behøver det ikke være.

I går var jeg fotograf i Adventskirken i Vanløse, og forventede samme svar. Kirketjeneren pegede venligt på den omdelte folder på alle stolene, hvor man havde skrevet sine regler ned:

Her var da tale om en kirke, der havde sat sig ind i deres kunders ønsker, og proaktivt havde fundet et kompromis!  Man havde endda lige indføjet denne pasus om lovgivningen på området.

Det jeg vil frem til er at kirken skal møde deres “kunders” ønsker, og tillade denne forevigelse af livets store højdepunkter.

Et billede siger mere end 1000 ord, siger man som bekendt, og jeg tror at kirken netop ved at tillade forevigelsen af disse højdepunkter, at netop dette højtidelige øjeblik vil blive vist frem på Facebook, Twitter og hjemme på reolen, og derved give kirken og dens religiøse handlinger lidt reklame. Måske får billedet af den lille barn, der bliver døbt, os til kort at reflektere over netop dåben og ikke bare højtiden.
Og igen, indvendingerne vil sige: Kirken har ikke brug for reklame!. – Se der er jeg ikke enig, og jeg synes den sidste tids debat om at lukke kirker, netop taler for at kirken kunne bruge positiv aktuel omtale. På andre områder debatteres en modernisering af kirken, så hvorfor ikke kigge på dette område ved samme lejlighed.

Jeg vil gerne med dette opråb forsøge at påvirke den danske kirke til at tillade fotografering, som man gør i Adventskirken. Man kunne endda gå et skrift længere ved dåben og brylluppet og tillade at een udpeget hoffotograf får lov til at tage billederne af denne store begivenhed.

Så venner lad os iværksætte en kampagne, der skal få kirken til at få opdateret deres regler om fotografering, også så de er ens i alle kirker. Lad os fotografer stille krav, og lad os påvirke forældrene og de kommende brudepar til at tage dialogen med deres lokale kirke, og måske stille det som et udvælgelseskriterie. 

Del gerne dette opråb med andre på f.eks. Facebook….det kunne være spændende at se hvor denne debat ender.

Hvad gør man ? Starter man en underskriftsindsamling ? Skriver man til kirkeministeren eller indrykker et debatindlæg i Kristeligt Dagblad?

 

 

Ps.: Læs gerne kommentarerne til dette inlæg :-)

Kategorier: Causerier Tags:

Se lige disse fantastiske bryllupsbilleder igennem

5. marts 2012 Skriv en kommentar

Man kan aldrig få nok inspiration, så derfor bør du unde dig godt 4 minutter til at se på Sergei Ivanovs billeder, som han har samlet i dette Youtube klip.

Fokuset er primært på bryllupsbilleder. Men læg især mærke til hans opsætninger. Desværre går filmen ret hurtigt igennem de mange billeder, men nyd dem lige alligevel :-)

 

Ny Apple applikation hjælper bl.a. bryllupsfotografer

25. oktober 2010 3 kommentarer

Der er kommet en spændende lille applikation på iTunes, der er udviklet til både iPhonen og Ipad’en.

Jeg tænker især på bryllupsfotografer, der skal planlægge at fotografere brudeparret udenfor, og her skal vide hvordan solen står på det tidspunkt, hvor fotograferingen skal foregå.

Det kan denne applikation oplyse fotografen om, så denne ikke behøver at opsøge det aftalte sted for shootet flere dage i forvejen for at vurdere lyset.

Programmet benytter sig af Google Maps og viser på kortet hvordan solen vil stå på himlen, på de forskellige tider af dagen.  Nederst i skærmbilledet kan man flytte på tiden i løbet af den valgte dag, og derved se hvordan skyggerne flytter sig. Programmet tager naturligvis ikke højde for regn og skyer.

Dette værktøj skulle gerne gøre det lettere at planlægge sit shoot. Jeg kan også forestille mig at det ville være nyttigt for landskabsfotografer, når de skal vælge hvor de skal gå hen for at få det bedste lys og færrest skygger i løbet af deres shoot.

Applikationen koster kr. 12 og du finder den her

Husk at søge om tilladelse (bryllupsfotografering)

19. april 2010 Skriv en kommentar

Frilandsmuseet i Lyngby, nord for København, har nogle flotte omgivelser, der danner flotte baggrunde for model- eller bryllupsfotografering.

Men der gælder nogle regler for fotografering dette sted!
Brudeparret, som jeg skulle fotografere i lørdags, ville gerne have taget nogle billeder inde på Frilandsmuseets område i Lyngby. Brudgommen havde undersøgt dette i god tid, og kunne oplyse at man skal søge om tilladelse til dette.  Så har du planer om at fotografere et brudepar her, så klik på dette link.

Kategorier: Fototeknik Tags:,

Før-bryllups billeder

19. april 2010 Skriv en kommentar

Bryllupsfotografering siges at være noget af det mest udfordrende en fotograf kan udsætte sig selv for. Det kan ikke tages om, og der er skyhøje forventninger til dine billeder. Og alle fotografer vil sikkert gerne fange denne specielle stemning, der er på denne dag og især mellem brudeparret.

For nogle år siden læste jeg en artikel om bryllupsfotografering, hvor disse to fotografer fulgte henholdsvis bruden og brudgommen under disses forberedelser, frem til de stod i kirken.

Så da jeg skulle hjælpe en god fotograf-ven, hvis søn skulle giftes i lørdags, og han selv skulle stå ved gommens side, så fik jeg lyst til at overraske gommen. Jeg kontaktede bruden og vi aftalte at jeg skulle følge hende i løbet af formiddagen.

Det blev (igen) en ganske særlig oplevelse. Stemningen, nervøsiteten, glæden er så intens, og det er ganske dejlige billeder man kan få skudt. Billederne bliver meget personlige, og i følge de brude, jeg har fulgt nu et par gange, så er det med til at skabe en dejlig indledning til brylluppet. Så mit hensigt med dette blog indlæg er en anbefaling til andre brudefotografer, at overveje dette. Men husk at du skal være “fluen på væggen”.

Kategorier: Fototeknik Tags:

Fantastisk bryllupsserie

16. marts 2010 Skriv en kommentar

Nordmanden Terje Aamodt fik en skøn opgave at skulle fotografere dette brudepar. Det er der kommet en masse fantastiske billeder ud af, bl.a. fra det berømte udkigssted i Norge kaldet Prædikestolen.

Klik på billedet og give dig lidt tid til at nyde videoen i bunden af siden. Billederne er taget over flere dage. Meget inspirerende.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 71, der følger denne blog